Om  
Kim Schwartzlose
Eva Kanstrup

Vejforum henter ny formand fra Herning Kommune

Teknisk direktør i Herning Kommune Eva Kanstrup bliver ny formand for Vejforum. 

Danmark største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren, Vejforum, skal de næste tre år ledes af teknisk direktør Eva Kanstrup som formand. 

Det skriver Vejforum i en pressemeddelelse.

Eva Kanstrup kommer fra en stilling som teknisk direktør i Herning Kommune og er medlem af bestyrelsen i Kommunalteknisk Chefforening med ansvar for vejområdet.

Hun afløser divisionschef Kim Schwartzlose fra den rådgivende ingengørvirksomhed MOE A/S. 

”Med mig på posten vil kommunernes hverdag komme til at præge dagsordenen. Formålet med Vejforum er naturligvis det samme, som det altid har været. Men jeg forestiller mig, at vi de kommende år vil inddrage flere, nye løsninger, der vedrører strategier for hverdagens drift og vedligeholdelse," siger Eva Kanstrup.

Eva Kanstrup skal holde sin velkomsttale for Vejforum 2018 den 5. december i Nyborg.









0:000:00