De bestemmer i EU-parlamentet

INTERVIEW: Da europæerne sidst gik til stemmeurnerne i 2014, valgte de et mere broget Europa-Parlament. Det har betydning ud over Parlamentets egne grænser, siger forsker.

BRUXELLES: Efter Europa-Parlamentsvalget i 2014 var det et lettere rystet EU-etablissement, der så et indryk af EU-skeptiske partier i parlamentet. Dansk Folkeparti, franske Front National og UK Independence Party blev de største sejrherrer ved deres respektive landes valg.

Et år senere, i sommeren 2015, kunne det dog konstateres, at magten fortsat var koncentreret på midten i det politiske centrum hos en storkoalition mellem de to dominerende politiske grupper, kristendemokratiske EPP og socialdemokraterne i S&D.

Ifølge Doru Frantescu, direktøren for VoteWatch, en organisation, som har til formål at overvåge stemmeafgivningen i Parlamentet, er storkoalitionen i midten blevet mindre, end den var, før europæerne gik til urnerne 25. maj sidste år.

"De to største partier har kun 53 procent af stemmerne. Det betyder meget, fordi de mindre grupper så får større magt," siger Doru Frantescu.

Larmer meget, bestemmer mindre
Når han taler om de mindre grupper, taler han ikke så meget om de politiske grupper og løsgængere, der befinder sig længst ude på fløjene, og som for de flestes vedkommende nærer en stærk skepsis over, hvad der foregår i Bruxelles.

De er stadig marginaliserede, sådan som de har været før, selv om der er kommet betydeligt flere af dem. Og de har haft svært ved at finde deres plads i Parlamentet, de er dårlige til at arbejde sammen, og de er ikke særligt aktive i det reelle lovarbejde, forklarer VoteWatch-direktøren.

”De kan ikke gøre så meget andet end at lave larm. De er meget synlige, fordi de stiller en masse spørgsmål til Kommissionen, hvor de anfægter dens arbejde i meget højere grad, end de andre gør, og de er også i gennemsnit meget mere højtråbende i plenarsalen, fordi det er den normale opførsel for dem, der befinder sig i en oppositionsrolle. Men ud over det finder de det meget svært at få indflydelse på lovgivning,” siger Doru Frantescu.

Svær balancegange
Til gengæld mener han, at de har givet genlyd andre steder i Bruxelles, ikke mindst i den nye EU-Kommission, der tiltrådte 1. november 2014, og som har slået sig meget op på at ville lave mindre lovgivning. Blandt andet for at tækkes den EU-skepsis, som kom til udtryk ved valget sidste år, og de folk, der blev valgt ind på baggrund af den.

"Pointen med at komme med mindre lovgivning er også at give dem færre chancer for at sætte en negativ dagsorden," siger VoteWatch-direktøren.

Det er dog langt fra alle i Parlamentet, som deler den prioritering. Frantescu beretter om en voksende frustration fra midterpartierne over, at Kommissionen er mindre villig til at tage nye initiativer og sætte lovgivning i søen.

”Kommissionen skubber meget i retning af deregulering og fjernelse af administrative byrder, mens store dele af Parlamentet ikke er særligt tilfreds med det. Derfor kan Kommissionen ikke regne med et solidt flertal bag sin dagsorden,” siger han og understreger, at det bider sig selv i halen.

”Fordi Kommissionen ved det, holder den igen med at foreslå ny lovgivning, fordi den ikke er sikker på, hvad der vil komme ud af Parlamentet,” siger Doru Frantescu.

Kan ikke lurepasse for evigt
VoteWatch-direktøren understreger dog, at Kommissionen ikke kan bibeholde sin lave lovgivningsprofil for evigt. Den bliver nødt til at levere på sine politiske løfter, og det betyder, at emner ladet med politisk sprængstof, der er som bygget til at drive kiler ned mellem storkoalitionens fløje, vil begynde at fylde mere på dagsordenen.

Det gælder ting som håndteringen af flygtningestrømme i Middelhavet, det gælder en stor ophavsretsreform i forbindelse med Kommissionens nye digitale strategi, det gælder frihandelsaftaler med USA og andre, som alle har potentialet til at udstille de politiske uenigheder.

Doru Frantescu gør klart, at de store grupper vil gøre alt, de kan, for at få filet kanter af i løbet af forhandlingerne, men at det langt fra altid vil være muligt at slå bro mellem højre og venstre.

"De bliver simpelthen nødt til at arbejde sammen så meget som muligt, før tingene kommer ud i det åbne i plenarforsamlingen. Men nogle gange er forskellighederne så store, at de ikke kan klare det," siger han.

Kile ind mellem blokkene
Der, hvor han ser andre politiske grupper få indflydelse, er på områder, hvor storkoalitionen har svært ved at finde fælles fodslag.

Det har for eksempel den liberale ALDE-gruppe, hvor både Venstre og Radikale Venstre sidder, allerede nydt godt af. På trods af et sviende valgresultat, hvor blandt andet den tyske og den britiske delegation blev decimeret, har de liberale formået at forblive i rollen som kongemager og er den politiske gruppe, som har vundet flest afstemninger i det nye Parlament.

Det modsatte kan ses hos den konservative ECR-gruppe, som ellers endte som Parlamentets tredjestørste ved valget efter at have indlemmet en række nye partier, herunder Dansk Folkeparti. Den tidligere britisk-dominerede gruppe har svært ved at finde en fælles linje, hvilket svækker dens position i Parlamentet.

”De er større, men de er også mindre enige,” siger Doru Frantescu.

”Da der var én dominerende delegation, var det lettere at kræve disciplin i gruppen. Nu er det sværere. Det giver ECR-gruppen mindre magt end før, hvilket er en mærkelig følge af, at de er blevet større. Det kan være, at det løser sig internt, og at de vil finde ud af en måde at komme overens på. Men situationen lige nu er, at de har tabt magt,” siger Doru Frantescu.

Had, kærlighed og andenbehandlinger
En konsekvens af et mere broget og mindre enigt Europa-Parlament kan blive, at den overvældende udvikling mod, at EU-lov vedtages med bare én behandling i Parlamentet, vil blive vendt, fordi det simpelthen ikke lykkes lovgiverne at komme med en fælles løsning så tidligt i processen, at de kan gå i forhandling med EU’s ministre, mener Doru Frantescu.

"Det kommer selvfølgelig til at variere fra gang til gang. Men jeg forventer en udvikling mod flere andenbehandlinger," siger han.

Han understreger, at det endnu ikke er nemt at sige præcis, hvordan Parlamentet vil arte sig, når lovgivningsmaskinen kommer helt op i gear igen, men at det er noget, vi vil se meget snart.

"Kommissionen har leget en ”lad os vente og se”-leg, så de kunne se, hvad det var for dynamikker, der fungerede i Parlamentet. Nu har de fået nogle mål for, hvordan magtbalancen ligger, og nu er de startet med at fremsætte love," siger han og lover, at det ikke kommer til at gå stille for sig.

,

Forrige artikel EU-Parlamentets midte knuser skeptikere i udvalgskamp EU-Parlamentets midte knuser skeptikere i udvalgskamp Næste artikel Sådan organiseres magten i Parlamentet Sådan organiseres magten i Parlamentet