Alternativet: Brug Brexit til at skabe et bedre EU

DEBAT: Brexit har gjort det muligt at få et mere demokratisk og gennemsigtigt EU, der kan skabe større tillid i befolkningerne. Nu handler det om at gribe chancen, skriver Rasmus Nordqvist (ALT).

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
EU-ordfører

"Tiden er ikke til traktatændringer".

Sådan lyder svaret næsten hver gang, man begynder at tale om demokratiske forandringer i EU. Og det kan da godt være, at tiden ikke er moden til traktatændringer – endnu. Men tiden er til forandring.

Og netop nu med Brexit står vi i en tid med et kæmpe forandringspotentiale i EU, som vi bør gribe. For eksempel havde det været helt oplagt at udnytte de frigivne pladser i Parlamentet til at åbne for transnationale valglister, som blev foreslået i Europa-Parlamentet, men desværre stemt ned.

Transnationale lister ville bringe det europæiske demokrati tættere på de cirka 500 millioner borgere, der er en del af EU. Det ville muliggøre, at vi herhjemme i Danmark ville kunne sætte kryds ved både en dansk og en europæisk kandidat, når vi skal stemme til Europa-Parlamentet. På den måde ville vi kunne bryde med den ærgerlige idé om, at EU er noget fjernt og uvedkommende.

At idéen blev skudt ned både i debatten herhjemme og i EU er desværre udtryk for, at viljen til forandring stadig er til at overse. Det undrer mig, når vi ved, at der er brug for større tillid og opbakning til EU i en lang række nationale befolkninger.

Demokrati og gennemsigtighed
Vi behøver ikke at lave traktatændringer lige nu for at skabe forandring. Der er rigtig meget, vi kan gøre inden for de eksisterende rammer. Og i min optik bør vi sætte alt ind på to helt klare områder, nemlig demokratisering og gennemsigtighed. 

Gennemsigtighed er afgørende for tillid, for hvis vi ikke ved, hvad der foregår, skabes der myter, som spredes og vokser. Derfor er det helt afgørende, at det bliver normen at have gennemsigtighed i alle demokratiske institutioner. 

Her har vi særligt en udfordring med Ministerrådet, hvor medlemslandene ser ud til at tænke: "Hvor der kan holdes lukkede vinduer, skal de holdes lukket". Men der er brug for frisk luft.

Derfor er det godt, at vi er en række nationale parlamenter, der med Holland i spidsen nu kræver forandringer. For uden reel gennemsigtighed er vores arbejde med at føre kontrol med regeringerne ganske svært.

Selvfølgelig skal folk kunne se, hvordan deres regering har stemt i en arbejdsgruppe. Selvfølgelig. 

Det samme bør gælde på de triloger, som er de forhandlinger, der foregår mellem Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet. De er i dag så hemmelige, at ingen rigtig ved, hvad der bliver sagt.

Her har EU-Domstolen heldigvis udtalt, at dokumenter skal lægges frem. Altså igen intet behov traktatændring, bare åbenhed. 

Opbakning kræver forandring 
Det er afgørende, at vi får alle med, når vi skal løse store, transnationale udfordringer som den grønne omstilling, klimakrisen, asyl og migration, persondatabeskyttelse og skat af multinationale virksomheder. For hvis vi skal kunne styrke arbejdet, skal vi have alle med.

Det betyder, at de tre EU-institutioner, Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet, ikke bare skal inddrage de nationale parlamenter, men også tænke regionalt og lokal demokrati ind i arbejdet.

For samarbejdet handler ikke om 28 (snart 27) lande, men om et fællesskab bestående af cirka 500 millioner borgere. Og hvis EU skal have opbakning fra dem, er der altså brug for forandring.

Forrige artikel Professor: Internt papir og korridorsnak kan aldrig skabe retssædvane Professor: Internt papir og korridorsnak kan aldrig skabe retssædvane Næste artikel Løkkegaard: Nej tak til populisternes nemme EU-løsninger Løkkegaard: Nej tak til populisternes nemme EU-løsninger