Auken: Danmark står helt alene

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Det tog mig et par dage at komme mig over det nedslående afstemningsresultat torsdag.

De europæiske aviser der brugte en smule spalteplads på det danske valg, kom hurtigt til den konklusion at valget var en sejr for et højreekstremt Danmark som nærmer sig Ungarn. Sikke et selskab for Enhedslisten og Liberal Alliance at havne i!

Jeg er forundret over at et flertal af danskerne hellere vil løse de grænseoverskridende problemer på retsområdet alene – over at DF, EL og LA lykkedes med at overbevise så mange om at det kan lade sig gøre.

Ingen holdbar plan fra nej-siden 
Jeg gruer for hvordan en dansk strategi sammensat af en blanding af at gemme sig væk indtil verden går over og at vente på at et helt nyt anderledes Europa opstår, skal fremstilles som en brugbar fremgangsmåde.

Jeg tror mange af ja-stemmerne – herunder jeg selv – er fristet til at læne sig tilbage og se hvordan i alverden DF, LA og EL skal redde Danmark ud af den misere de fejrer som en sejr. De har ingen holdbar plan udover at “ændre Europaaftalen”. En sådan ændring giver jo ingenting – medmindre Danmark kravler helt ind til England og bistår her med at nedbryde EU ved at lade flest mulige aftaler være uforpligtende – nogen man bare kan bryde hvis de er ubelejlige for én selv.

Styrken ved EU er at vi forpligter os så meget som muligt ved at dele vores suverænitet med hinanden for samlet at opnå noget der kan kaldes suverænitet i den moderne verden.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Når man ser hvem der især jubler over det dunkle resultat (UKIP, England) og hvilke nationalistiske kræfter der ellers står på spil i Europa, er det meget skræmmende. Men det var jo hvad blå blok lovede hinanden inden valget – og hvad jeg ikke har hørt EL tage afstand fra.

Parallelaftaler bliver svært 
Går det ikke så galt, kan vi jo afvente komedien med at DF forlanger at få det hele på Europol – det har de jo garanteret – eller at LA vil lave en ny afstemning om tilvalg af alle erhvervslovene. Men jeg er nok for patriotisk til at lade DF og de andre fumle Danmark yderligere til med uholdbare løsninger. Vi må nok bruge kræfterne på at få så mange parallelaftaler som muligt og det kan blive svært. Der er næppe meget overskud hos de andre EU-lande til at bruge tid på det som kun er I Danmarks interesse. Vi ved ikke hvad de vil sige, men de enkelte halve medlemskaber vil være en katastrofe for hele EU.

Kommissionen og Parlamentet skulle stille sig nogle grundlæggende spørgsmål: Vil vi virkelig et EU som en generel tilvalgsordning hvor landene vælger det sjove til men ikke tager ansvar for det kedelige? Skal vi ikke længere binde Polen på en striksere miljøpolitik? Eller dansk landbrug? Skal vi ikke længere binde Spanien på at bruge færre sprøjtemidler på frugter og grønsager? Skal vi ikke længere kræve af Rumænien og Ungarn at de skal respektere grundlæggende menneskerettigheder?

Danmark suverænt alene 
Styrken ved EU er at vi forpligter os så meget som muligt ved at dele vores suverænitet med hinanden for samlet at opnå noget der kan kaldes suverænitet i den moderne verden, en suverænitet der er større end summen af landenes. Det sker under demokratiets bistre vilkår. Jeg og min Grønne Gruppe er ofte i undertal. Men når det alligevel lykkes os gang på gang at sætte massive rød-grønne fingeraftryk på EU’s fælles lovgivning, kan jeg se meningen med det hele. 

Mandag starter det almindelige arbejde i Europa-Parlamentet alligevel. Ingen har brugt særlig tid på det danske nej til at stå udenfor den fælleseuropæiske retspolitik. De andre europæiske lande har nok at tage sig til med sammen at håndtere flygtningekrise, regulere luftforureningen fra bilerne, forberede sig på COP21 i Paris, hjælpe Grækenland på fode igen og så videre. Imens kan Danmark ligge og vugge ude i Nordsøen i vores egen lille suveræne båd og lade som om vi ikke er afhængige af de andre.