Auken: TTIP truer miljø- og forbrugerlove

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Greenpeace lækkede for nyligt to tredjedele af dokumenterne fra forhandlingerne om TTIP – handelsaftalen mellem EU og USA.

Det var første gang offentligheden fik indblik i såvel USA’s position som på hvilke områder USA forsøger at presse EU.

Mest bekymrende ser det ud i forhold til beskyttelse af miljø og forbrugere hvor EU og USA har meget forskellige standarder. I international handelslovgivning under GATT og WTO har landene hidtil haft ret til at lave ”handelshindringer” hvis de kunne godtgøres som beskyttelse af menneskerettigheder, sundhed, dyrevelfærd eller natur. Dette princip eller for den sags skyld EU’s vigtige ’forsigtighedsprincip’ optræder slet ikke i det udkast til TTIP som vi har set.

Vi risikerer derfor at forslag til nye miljø- eller forbrugerbeskyttelseslove er i fare for at blive afvist som handelshindringer der diskriminerer udenlandske investorer.

Kan bremse ny EU-lov
For eksempel kan vi forestille os at EU ønsker strengere krav til levetiden og genanvendelsen af produkter eller til hvilke kemikalier der må anvendes i EU, krav som vil være til gavn for forbrugerne og for miljøet, men ikke umiddelbart for virksomhederne.

Mange gode ideer til at forbedre miljøet og forbrugernes rettigheder vil kunne bremses længe inden den almindelige demokratiske beslutningsproces vi har i EU i dag.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

I første omgang vil amerikanske virksomheder kunne gøre indvendinger allerede tidligt i EU’s lovgivningsproces. USA ønsker nemlig at amerikanske virksomheder skal inddrages på lige fod med de europæiske når der laves ny lovgivning. USA ønsker derudover at vi i EU skal begynde at lave ’kvantitative konsekvensanalyser’ på samme måde som det gøres i USA. Efter amerikansk praksis vurderes en ny lov primært i forhold til potentielle omkostninger for virksomhederne og ikke bredt i forhold til samfundets interesser. Mange gode ideer til at forbedre miljøet og forbrugernes rettigheder vil på denne måde kunne bremses længe inden den almindelige demokratiske beslutningsproces vi har i EU i dag.

Hvis vi alligevel formår at vedtage ny miljø- og forbrugerlov i EU, er den nye investor-domstol, ICS, den næste forhindring vi med TTIP vil løbe ind i. Hvis en amerikansk investors produkter ikke kan leve op til de nye krav som EU har vedtaget, kan investoren nemlig hive EU-Kommissionen for investordomstolen, anklage loven for at være diskriminerende og kræve kompensation.

Kommissionen føjer sig allerede 
Endnu inden vi har handelsaftalen på plads, har vi set hvordan USA presser EU-Kommissionen til at ændre udspil til lovgivning for at ’smidiggøre’ EU’s regler i forhold til de amerikanske.

Mest alarmerende har Kommissionen udskudt de længe ventede kriterier til at identificere hormonforstyrrende stoffer. Nye kriterier som skulle have været klar i 2013, ville sandsynligvis have sat en stopper for brugen af mange af de sprøjtegifte der anvendes i EU i dag. Det er tidligere kommet frem at EU-Kommissionens (lovstridige) beslutning om at udskyde kriterierne, skyldtes pres fra USA.

Kommissionen har derudover besluttet at vente med den juridiske vurdering af en række nye bioteknologier som efter EU’s lovgivning hører under kategorien GMO’er. USA ønsker nemlig at få disse teknologier autoriseret i EU uden at de skal igennem EU’s sædvanlige GMO-godkendelse. Det betyder at produkterne kan komme på EU’s marked uden at blive genstand for den sædvanlige risikovurdering af sundheds- og miljøpåvirkning og uden krav til sporing eller mærkning.

TTIP bliver svær at redde
Hvis vi med handelsaftalen kunne hæve standarderne på begge sider af Atlanten, ville alt være godt. Men indtil videre ser det ikke ud til at beskyttelse af miljø- og forbrugerrettigheder er det der vejer tungest i forbindelse med TTIP-forhandlingerne.

Meget kan nå at ændre sig. Men at EU’s handelskommissær Cecilia Malmstrøm efter Greenpeaces læk i stedet for at søge forbedringer, har valgt at suspendere adgangen til de forhandlingstekniske rapporter for medlemsstaterne, er mildt sagt ikke beroligende.