Brexit exit: Theresa Mays farvel løser ingenting

ANALYSE:  Theresa May efterlader sig et splittet land, et parti i kaos og ingen løsning i sigte, når det kommer til briternes exit fra EU.

BRUXELLES: Brexit har nu kostet to britiske premierministre deres politiske liv.

Theresa May valgte fredag morgen efter små tre års sammenbidt kamp at anerkende, at hun ikke kan bane vejen for den britiske exit fra Unionen, som 52 procent af de britiske vælgere stemte for i juni 2016, og som også ledte til den bratte afslutning på hendes forgængers, David Camerons, politiske karriere.

De små tre år med ”the Maybot” ved roret kommer til at stå som et monument over slet regeringsførelse.

Dårlig rådgivning, dårlig forståelse af sin EU-modspiller og et énøjet fokus på at skabe orden i sit urolige, EU-skeptiske bagland i Det Konservative Parti i stedet for på landets bedste har været kendetegnende for hendes regeringsperiode.

May valgte selv fra starten at hegne sig ind i en række ultimative krav om, hvad briternes exit skulle lede til i forhold til at ”tage kontrollen tilbage” fra Bruxelles. Storbritannien skulle indgå flotte nye handelsaftaler med tredjelande, bryde med det indre markeds snærende bånd og trækkes ud af EU-Domstolens greb i en ny æra af selvbestemmelse.

Det nordirlandske spørgsmål
Det var løfter, der tydeligvis ikke ville kunne holdes, hvis hun ikke samtidig var villig til at trække en hård grænse i Nordirland og dermed sætte 20 års relativ fred på spil eller lade den britiske side af den delte ø forblive tættere på EU.

Det sidste ville indebære, at hun ragede uklar med de nordirske unionister, som hun selv havde gjort sig afhængig af ved at gøre dem til støtteparti, efter hun havde smidt sit konservative flertal væk ved det valg, hun selv udskrev i utide under et år inde i sin regeringsperiode.

Hendes politiske eftermæle bliver dermed præget af alle de gange, hun er blevet nødt til at krabbe sig væk fra de løfter, hun har givet, fordi virkeligheden har vist sig ikke at stemme overens med hendes planer.

Ikke kompromisets mester
I sin aftrædelsestale fredag morgen forklarede May, hvordan et af de bedste råd, hun har fået var, at ”kompromis ikke er et skældsord”.

Det har man bare ikke set reflekteret i hendes politiske håndværk, som i stedet for har været at give indtryk af, at alle nok skulle kunne få det, som de ville have det, hvorefter realiteterne har ramt.

Dette er ikke en underkendelse af, at hendes forsøg på at udrede 46 års retligt samkvem med Unionen var en noget nær umulig opgave i det politiske landskab, hun manøvrerede i. Der er en grund til, at hverken Boris Johnson, Michael Gove eller andre af de kække brexiteers i hendes konservative bagland da det kom til stykket stod klar til at tackle opgaven i sommeren 2016.

Analysen har været, at hun ville være blevet slagtet, hvis hun havde afsøgt andet end en hård Brexit-linje, og at det ville have været en politisk umulighed for eksempel at have rakt ud over midten for at skabe et nationalt kompromis a la det danske i kølvandet på nej’et til Maastricht i 1992.

Det er muligvis rigtigt. Men resultatet er det samme. At vi står tre år nede ad vejen og er lige så kloge på, hvad det er for en Brexit, briterne ender med, som da de gik til stemmeurnerne 23. juni 2016.

Forrige artikel Spektrum: Skal EU give LGBT-personer bedre rettigheder? Nej, siger 17-årige Lou, der er biseksuel Spektrum: Skal EU give LGBT-personer bedre rettigheder? Nej, siger 17-årige Lou, der er biseksuel Næste artikel Så forskelligt stemmer EU-landene: I Belgien må man ikke være sofavælger Så forskelligt stemmer EU-landene: I Belgien må man ikke være sofavælger