Camerons afsked med EU: I skal lære af det britiske nej

TOPMØDE: Camerons sidste måltid i Bruxelles som britisk premierminister var præget af alvor og bekymring over den forestående britiske exit fra Unionen. Men premierministeren ligger, som han har redt, siger formanden for EU-Kommissionen.

Det sidste såkaldte EU-familiefoto med David Cameron. Onsdag mødes de 27 EU-ledere for første gang uden briterne.
Det sidste såkaldte EU-familiefoto med David Cameron. Onsdag mødes de 27 EU-ledere for første gang uden briterne.Foto: Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: ”Storbritannien forlader EU, men vi vender ikke ryggen til Europa.”

Sådan lød afskedssalutten fra den britiske premierminister, David Cameron, tirsdag aften ved det, der efter alle solemærker at dømme var hans sidste EU-topmøde.

I en alvorstung atmosfære udlagde han det britiske nej over for sine 27 EU-kolleger.

”Folk anerkendte, at der var et økonomisk argument for at blive, men der var bekymring for personers fri bevægelighed, som var parret med bekymring omkring selvbestemmelse. Det tror jeg, vi bliver nødt til at tænke over. Europa bliver nødt til at tænke over det,” sagde han efter mødet.

Kan ikke bare tæve på Bruxelles
Hans udtalelser fik dog drøje hug med på vejen fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der kritiserede Cameron og briterne for at have talt EU-projektet ned fra ”fra morgen til aften”.

”Hvis du over år, hvis ikke årtier, fortæller din befolkning, at der er noget galt med EU, at det er for teknokratisk, for bureaukratisk, så skal du ikke blive overrasket, hvis vælgerne tror dig,” sagde Juncker.

Cameron erklærede til mødet, at han ønsker, at briterne skal have det ”tættest mulige forhold” til EU i fremtiden.

Ingen undtagelser
De samlede EU-ledere gjorde dog klart, at det britiske ønske om for eksempel fremover at få adgang til det indre marked uden samtidig at acceptere fri bevægelighed for arbejdskraft, ikke er realistisk.

”Regler er regler” og ”traktater er traktater”, lød det fra den franske præsident, Franҫois Hollande, der pointerede, at ”det ikke handler om at straffe Storbritannien og endnu mindre det britiske folk”.

”Hvis man vil sætte spørgsmålstegn ved de grundlæggende principper i Unionen, sætter man sig selv uden for Unionen og taber dermed de fordele, der er,” sagde den franske præsident.

Vil have klarhed
Hollande og mange andre europæiske statsledere har skubbet på for en hurtig udmelding fra briterne om, hvornår de vil påbegynde de egentlige forhandlinger om den britiske exit fra Unionen.

Her kunne Cameron som forventet melde, at det ikke sker, før der er valgt en ny konservativ leder, hvilket efter planen skal ske 9. september.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, understregede, at det skal gå så hurtigt som muligt.

”Vi har ikke flere måneder til at meditere i,” sagde Juncker.

Der er ingen plan
Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er der en accept af, at den britiske leave-side har brug for lidt tid.

”Det står klart, at dem, der advokerede for, at Storbritannien skulle forlade EU, ikke har nogen klar plan for, hvad de vil. Det er svært at forhandle med folk, der ikke ved, hvad de vil opnå,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Imens går diskussionen livligt om, hvorvidt briterne trækker tiden, fordi nogle vil forsøge helt at undgå at forlade Unionen.

Den tyske kansler, Angela Merkel, afviste dog på det kraftigste, at man kan sidde den britiske befolknings exit-ønske overhørigt.

” Jeg vil gerne sige meget klart i aften, at jeg på ingen måde ser, at man kan ændre det,” sagde hun

” Vi har alle brug for at se realiteterne i øjnene. Tiden er ikke inde til ønsketænkning,” lød det fra Merkel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00