Debat

Dansk Erhverv: EU bør tage ved lære af det danske Implementeringsråd

DEBAT: Implementeringsrådet har, siden det blev nedsat i 2015, fjernet byrder for dansk erhvervsliv. Rådet er en succes, og EU-Kommissionen bør tage ved lære af de danske erfaringer og sætte skarpere ind på rådets tre funktionsområder.

Der er behov for at udbrede danske erfaringer og tilgange til regelforenkling til EU, mener Lasse Hamilton Heidemann.
Der er behov for at udbrede danske erfaringer og tilgange til regelforenkling til EU, mener Lasse Hamilton Heidemann.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lasse Hamilton Heidemann
Chef, Dansk Erhvervs EU-kontor

Danske og europæiske virksomheder er underlagt en lang række regler fra EU.

Det er grundlæggende godt, at vi har fælles regulering, så vi sikrer, at produkter og services overholder ens krav i EU.

Det er dog vigtigt, at iveren for at regulere holdes nøje under opsyn, så de politiske mål opnås med mindst mulige byrder til følge.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Ifølge Erhvervsministeriets seneste opgørelse over byrder for erhvervslivet, blev der i 2017 lettet byrder for 659 millioner kroner i Danmark. Det er godt arbejde, som Dansk Erhverv gerne vil kvittere for.

Desværre viser opgørelsen også, at international lovgivning, det vil sige primært EU lovgivning, i samme periode tilførte byrder på erhvervslivet for 650 millioner kroner.

Fremadrettet bør der derfor altid nedsættes implementeringsgrupper, når lovgivning er vedtaget i Bruxelles, så medlemslandene kan fortsætte samarbejdet i implementeringsfasen og undgå unødige forskelle.

Lasse Hamilton Heidemann
Chef, Dansk Erhvervs EU-kontor

Det viser i alt sin tydelighed et behov for at udbrede erfaringerne og tilgange til byrdelettelse og regelforenkling fra Danmark til EU.

Dansk Erhverv er allerede meget aktive på denne dagsorden i Bruxelles. Som den eneste danske erhvervsorganisation er vi medlem af REFIT Platformen, et forum, som den nuværende Kommission etablerede på forbillede af det danske Virksomhedsforum.

Platformen behandler forslag til forenkling af EU-regulering og har siden sin etablering i 2015 behandlet 300 forslag.

Udover Platformen har den siddende Kommission også oprettet et såkaldt Regulatory Scrutiny Board, der skal kvalitetssikre lovforslag og i særdeleshed deres konsekvensanalyser, inden forslagene fremsættes.

Disse er gode initiativer, men det har desværre ikke været nok til at undgå en betydelig tilvækst i byrderne for erhvervslivet.

Lær af implementeringsrådet
Den nye Kommission bør, som den nuværende gjorde med Virksomhedsforum, tage ved lære af det danske Implementeringsråd og sætte skarpere ind på rådets tre funktionsområder: tidlig interessevaretagelse, implementeringsplaner og nabotjek.

Formålet med tidlig interessevaretagelse er blandt andet at sikre, at ny regulering pålægger så få byrder som muligt for at opnå målet. Regulatory Scrutiny Board har en lignende funktion i Kommissionen, men desværre er Boardet i dag ikke uafhængigt, og deres anbefalinger bliver ikke altid fulgt.

Et uafhængigt Board kunne være et afgørende skidt mod bedre regulering, særligt hvis det kombineres med mere transparens omkring, hvorvidt Boardets anbefalinger er blevet fulgt overfor Parlamentet, Rådet og interessenterne.

Implementeringsplaner skaber åbenhed omkring, hvorvidt de danske ministerier har planer om at overimplementere lovgivning.

En tilsvarende åbenhed omkring den praktiske implementering på EU niveau ville være en stor hjælp for virksomheder og forbrugere, særligt hvis informationerne samles i en offentlig tilgængelig og brugervenlig database.

I nogle tilfælde sker forskellig implementering ikke med fortsæt, men blot fordi vi har forskellige måder at gøre tingene på.

Fremadrettet bør der derfor altid nedsættes implementeringsgrupper, når lovgivning er vedtaget i Bruxelles, så medlemslandene kan fortsætte samarbejdet i implementeringsfasen og undgå unødige forskelle.

Implementeringsrådets tredje fase, nabotjek, har vist sig effektiv til at fjerne eksisterende overimplementering i Danmark.

I mange tilfælde har det dog vist sig, at det mere er håndhævelsen end ordlyden i lovgivningen, der er forskellig i medlemslandene. Håndhævelsesgrupper kan være med til at øge samarbejdet om håndhævelse - og sikre at virksomhederne oplever de reelle byrder ved lovgivningen på en mere ensartet måde i hele EU.

Disse bør derfor også systematisk nedsættes under den nye Kommission. Det bør desuden overvejes, om REFIT Platformen kan spille en rolle i forhold til at udpege områder, hvor reglerne opleves meget forskelligt i medlemslandene, på samme måde som Implementeringsrådet gør det i Danmark.

Ny Kommission, ny chance
Dansk Erhverv vil arbejde for, at erfaringerne fra Implementeringsrådet og dagsordenen om bedre regulering kommer til at være topprioriteter for den nye Kommission.

Den nuværende Kommission har gjort et godt forsøg, men vi er desværre ikke i mål endnu. I mellemtiden har vi gjort os værdifulde erfaringer i Danmark, som nu kan løftes op på EU niveau.

Det er vigtigt, at den danske regering letter byder, men hvis der kommer flere fra EU med lige så høj fart –  så er vi er nødt til også at rette blikket mod Bruxelles og tage det lange seje træk for at opnå den kulturændring, som vi er lykkedes med i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lasse Hamilton Heidemann

Underdirektør, Digitaleurope
cand.scient.adm. (Aalborg)

0:000:00