Dansk Samling: Lars Løkke er Merkels dikkende skødehund

Af Lone Nørgaard
Lektor, cand.mag. og hovedstyrelsesmedlem i Dansk Samling

9. maj burde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) have hejst flaget for orlogskaptajn Edouard Suenson (1805-1887) og den danske Nordsø-eskadre.

”Parret” satte den østrigsk-preussiske flådestyrke på plads ved Helgoland i 1864 og opretholdt dermed flådeblokaden i Nordsøen.

Statsministeren hejste ikke flaget. Tværtimod.

Løkkes taktiske fortrængning
Statsministeren havde alt for travlt med at fejre den såkaldte ”Europadag” – og vipti-vupti, fløj hans tanker ud af munden på ham: Burde danskerne ikke ranke ryggen og tage EU-forbeholdene op til revision? Efter en grundig debat, naturligvis, men dog.

Ingen blokader her, dem er vi vokset fra: ”’Tiden er kommet til, at Danmark skal overveje, om vi vil være fuldt med i EU’. Sådan siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der vil starte en diskussion om de danske EU-forbehold.” 

Den kætterske tanke kunne opstå, at statsministerens kritiske holdning til USA også har sit udspring i Tyskland.

Lone Nørgaard
Lektor, cand.mag. og hovedstyrelsesmedlem i Dansk Samling

Hidtil har folkeafstemninger om forbeholdene været opskriften på sikkert politisk selvmord, så hvorfor er det monstro lige nu, at statsministeren fremturer? Han må da have afstemningen om retsforbeholdet 3. december 2015 i frisk erindring?

Men tilsyneladende er der sket en bekvem, taktisk fortrængning.   

Samme majdag kritiserede statsministeren nemlig Donald Trump for at trække USA ud af den internationale atomaftale med Iran.

Der er – ifølge statsministeren – brug for en fælles europæisk stemme, så vi ikke bliver til ”dikkende lammehaler” i forhold til en amerikansk præsident.

At atomaftalen med Iran er en særdeles speget affære, kan man for eksempel læse om her.

Statsministeren har i øvrigt flittigt kritiseret Trump i det forløbne år, hvilket må siges at være ganske opsigtsvækkende, idet USA stadig er vores største og til dato mest trofaste allierede.

Men altså: Rank ryg og ingen dikkende lammehaler, hverken over for USA eller folkestemningen, der ikke ønsker yderligere EU-integration.

Det tyske omdrejningspunkt
Mon ikke der alligevel var noget, der dikkede, da statsministeren var på besøg i Tyskland for nylig?

For statsministerens ønske om fuldt medlemskab samt den fjendtlige holdning over for Trumps USA, lægger sig forbavsende tæt op ad Tysklands holdning.

Statsministeren indrømmer da også, at der står meget på spil for Danmark i forhold til Tyskland:

"Venskabet og samarbejdet mellem Danmark og Tyskland er i en klasse for sig. Det er afgørende for Danmark, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser."

"Tyskland er også et naturligt omdrejningspunkt i Europa. Derfor skal vi sikre, at danske synspunkter gør sig gældende i den nye tyske regering, og at der er forståelse for vores prioriteter ikke mindst i forhold til EU's fremtid," sagde Løkke i en pressemeddelelse forud for besøget.

Danske synspunkter skal repræsenteres af den tyske regering, fordi Tyskland er et naturligt omdrejningspunkt i Europa, og vi skal sælge varer til dem.

Dikkedik, dikkedik. Man merkt die Absicht und wird verstimmt: De EU-venlige politikere vil ikke høre, at et stadig stigende antal borgere har fået nok af EU og deres inkompetente lederskab.

Den kætterske tanke kunne opstå, at statsministerens kritiske holdning til USA også har sit udspring i Tyskland.

Tysklands interesser er ikke Danmarks
Det er synd at sige, at Merkel er Trumps hjerteveninde, og nu udtaler Tysklands økonomiminister, Peter Altmaier, sig på vegne af ”Europa” (det må vel være Unionen, han mener), fordi USA ønsker at blokere for den russiske gasledning, som først og fremmest Tyskland har brug for.

”Hvis det er America First, og de stiller deres egne økonomiske interesser over andres, må de forvente, at Europa vil definere sine egne interesser og kæmpe for dem,” siger han.  

Økonomiminister i det land, som har brug for russisk gas, fordi hans kansler ganske kortsigtet nedlagde landets atomkraftværker uden at have en holdbar løsning til dækning af energibehovet.

Intet tyder på, at Tyskland fører en politik, der er i Danmarks interesse.

Ikke desto mindre har vi altså en statsminister, der alligevel går deres ærinde og forværrer vores forhold til vores nærmeste allierede.