Danske EP-spidskandidater afviser at hjælpe Vestager til EU-topjob

TOPPOST: Margrethe Vestager har meldt sig ind i kampen om at blive Europa-Parlamentets bud på en ny formand for Kommissionen, men kun to af de ti danske partiers spidskandidater vil pege på hende. 

Foto: Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Efter måneders spekulation meldte Margrethe Vestager sig onsdag aften endelig som kandidat til at blive ny formand for Europa-Kommissionen.

Men den danske kommissær må kigge langt efter støtte fra de danske partiers spidskandidater til europaparlamentsvalget.

Blot to ud af ti af kandidaterne vil pege på Vestager som Europa-Parlamentets bud på en ny kommissionsformand, viser en rundspørge til kandidaterne. 

De to er Vestagers partifælle Morten Helveg Petersen (R), der ligesom hende er medlem af den liberale Alde-gruppe, samt nuværende kulturminister Mette Bock (LA), der umiddelbart også ser ud til at ende i Alde, hvis hun bliver valgt ved europaparlamentsvalget. 

Jeg forstår ikke, at alle partier ikke siger, at selvfølgelig må vi gå efter det. 

Mette Bock (LA)
Kulturminister og spidskandidat til Europa-Parlamentet

Resten af de danske partiers spidskandidater ser til både Morten Helveg Petersens og Mette Bocks store ærgrelse hellere en anden formand for Europa-Kommissionen. 

“Det er at gå i små sko, når vi står med så stor en mulighed. Projektet savner noget troværdighed og legitimitet, og Margrethes resultater over de sidste fem år taler for sig selv. Jeg tror fuldt og fast på, at hun vil være den rigtige kvinde til posten, siger han.

Læs også

Også Mette Bock undrer sig over, at der ikke er bred opbakning til Vestager.

“Jeg forstår ikke, at alle partier ikke siger, at selvfølgelig må vi gå efter det. Formandsposten er jo en ledelsespost. Der er mange ting, som jeg er uenig med Margrethe Vestager om, men det her handler om at finde en person, der kan samle Kommissionen. Det vil være stort, hvis vi kan få en dansk formand,” siger hun.

Kontroversiel proces
Margrethe Vestager annoncerede sit officielle kandidatur i forbindelse med en stor TV-debat mellem de europæiske partigruppers spidskandidater til Kommissionens topjob.

Debatten er en del af den såkaldte spitzenkandidatprocesder er EU-slang for, at det nyvalgte Europa-Parlament udvælger kommissionsformanden. Den proces nyder ikke udbredt opbakning blandt danske politikere, der kalder den alt fra "et stort skuespil" til traktatstridig. 

En af modstanderne af processen er Morten Løkkegaard (V), der i Europa-Parlamentet sidder i Alde-gruppen, som Margrethe Vestager også tilhører.

Alligevel vil han ikke love at pege på hende ved en spitzenkandidat-afstemning.

"Vi er imod processen. Jeg ved ikke, om vi i Alde overhovedet har tænkt os at stemme. Det er en lidt fjollet proces, hvor vi lader som om og fører valgkamp. Men hvad fører det til? Der er jo ikke nødvendigvis nogen af dem, der stiller op som spitzenkandidat, der bliver valgt til sidst," siger han. 

Uenighed i Socialdemokratiet
Mens Vestager ikke ser ud til at få støtte fra danske spidskandidater til Europa-Parlamentet med tilknytning til andre partigrupper end sin egen Alde, er der uventet støtte lidt længere nede på stemmelisterne. 

Det socialdemokratiske europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose sagde i et interview i Deadline på DR2 onsdag aften, at hun gerne ser Vestager som kommissionsformand. Det til trods for, at de europæiske socialdemokrater har deres egen spitzenkandidat, hollænderen Frans Timmermanns. 

“Hvis jeg står med valget mellem at få en dansk kommissærformand over for en anden, så vil jeg til enhver tid vælge den danske,” sagde hun.

Men hendes partikollega Jeppe Kofod, der er spidskandidat for Socialdemokratiet til europaparlamentsvalget, er ikke klar til at følge trop.

“Det tager vi efter valget, når vi kan se, hvem der reelt er kandidater til kommissionsformandsposten," siger han. 

Det er både Frans Timmermans og Margrethe Vestager jo. Men du vil ikke vælge mellem de to nu?

“Nej, det er vigtigt, at vi tager europaparlamentsvalget først. Som der står i traktaten, så er det de 28 regeringer, der med hensyn til europaparlamentsvalget indstiller en formand for Kommissionen."

Foretrækker egne kandidater
Flere af de andre danske partiers spidskandidater foretrækker at pege på en kandidat, som de har mere tilfælles med rent politisk end Margrethe Vestager.

Det gælder blandt andre SF's Margrete Auken, der ikke mener, at Vestager har en tilfredsstillende grøn profil.

“Det kommer sandelig an på, om hun har lært noget om miljø. Hun har aldrig været stærk på det område, men det er klart, at hvis hun har en ordentlig miljødagsorden, vil det jo være fedt. Men jeg kan jo ikke bare sige, at jeg vil pege på hende, fordi hun er dansker,” siger hun.

Det samme mener Alternativets Rasmus Nordqvist, der ellers er fuld af ros til konkurrencekommissæren. 

“Hun har gjort det rigtig godt på konkurrenceområdet i Kommissionen. Jeg kunne sagtens forestille mig, at hun også ville lave et godt program for Kommissionens arbejde. Men det er jo også politisk. Det vigtige er, at vi får en Kommission med fokus på miljø- og socialområdet," siger han. 

Det Konservative Folkepartis spidskandidat, Pernille Weiss, vil pege på den kristenkonservative europæiske gruppes kandidat Manfred Weber, mens Enhedslistens Nikolaj Villumsen vil pege på en "grøn socialist". 

Både Dansk Folkepartis Peter Kofod og Folkebevægelsen mod EU's Rina Ronja Kari foretrækker en kommissionsformand, der "ikke er føderalist", siger de. 

Der er valg til Europa-Parlamentet i Danmark 26. maj.

Dokumentation

Hvad er en spitzenkandidat?  
EU-Kommissionen skal have en ny formand, når den nuværende formand, Jean-Claude Juncker, takker af ved udgangen af oktober. Selve udvælgelsen kommer dog til at køre over de næste par måneder.  

Før 2009 var det alene landenes stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd, der havde til opgave at udpege en kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen, som dog efterfølgende skulle godkendes af Europa-Parlamentet med et absolut flertal. 

Men ifølge Lissabontraktaten fra 2009 skal Det Europæiske Råd nu foreslå en kandidat til formandsposten “under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet”. Et flertal i Parlamentet skal stadig godkende kandidaten ved en afstemning.  

Den såkaldte spitzenkandidatproces er Europa-Parlamentets forsøg på at blande sig mest muligt i valget af den nye kommissionsformand.  

Med spitzenkandidatprocessen forsøger Parlamentet at lave en direkte kobling mellem resultatet ved europaparlamentsvalget og navnet på den nye kommissionsformand.  

Konkret har de største europæiske partifamilier udpeget en spidskandidat, der skal repræsentere partiet i den tværeuropæiske valgkamp frem mod valgdatoen. Det foregår primært ved en række paneldebatter.  

Den kandidat, der efter valget kan samle et flertal bag sig i Parlamentet, bliver herefter Europa-Parlamentets officielle bud på en kommissionsformand.  

Denne proces tilgodeser især kandidaten Manfred Weber og hans konservative EPP-parti, der igen står til at blive den største gruppe i Parlamentet.  

Det Europæiske Råd er dog ikke bundet af Parlamentets bud på en formand.  

Da spitzenkandidatmodellen havde premiere ved det foregående EU-valg i 2014 lykkedes det godt nok for Parlamentet at få Jean Claude-Juncker, spidskandidaten for det store konservative EPP-parti, valgt som ny kommissionsformand.  

Det skyldtes dog blandt andet, at den tidligere luxembourgske premierminister var et kendt og vellidt navn blandt EU-cheferne.  

Men ved det kommende valg er det langtfra sikkert, at stats- og regeringscheferne vil bøje sig for resultatet af Parlamentets spitzenkandidatproces.  

For eksempel har den franske præsident, Emmanuel Macron, og Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, erklæret sig som modstandere af processen.  

To dage efter afslutningen på europaparlamentsvalgene − 28. maj − mødes EU-lederne for at diskutere deres bud på en kandidat. Her skal navnene på præsidenten for Det Europæiske Råd og chefen for EU’s udenrigstjeneste også diskuteres.  

Her er partiernes spitzenkandidater:  

European People’s Party (EPP): Manfred Weber (Tyskland)  

Party of European Socialists (PES): Franz Timmermans (Holland)  

Alliance of Liberals and Democrats for Europe (ALDE): Margrethe Vestager, Guy Verhofstadt, Emma Bonino, Katalin Cseh, Luis Garicano, Nicola Beer og Violeta Bulc

European Green Party (EGP): Ska Keller (Tyskland) og Bas Eickhout (Holland)  

Alliance of Conservatives and Reformists in Europe (ACRE): Jan Zahradil (Tjekkiet) 

European Left (EL): Nico Cué (Belgien) og Violeta Tomic (Slovenien).  
 
Det siger Lissabon-traktaten om valget af EU-Kommissionens formand 
”Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.” 

Kilde: Europa-Parlamentet og Europeelects.eu  


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00