Danskerne tvivler på Schengens overlevelse

BRUXELLES: Den store uro omkring grænsesamarbejdet i EU har sat sig sine spor i befolkningen.

Ikke engang en tredjedel af danskere tror helhjertet på Schengens overlevelse. Det fremgår af en meningsmåling, som analyseinstituttet Norstat har foretaget for Altinget.

Her siger kun 29 procent af de adspurgte, at de har tiltro til, at det grænseløse Schengen-område eksisterer om et år. 41 procent er overbevist om, at det til den tid er forsvundet, mens 30 procent erklærer sig i tvivl.

Målingen falder på et tidspunkt, hvor der hersker stor vildrede om, hvordan EU-landene sammen skal håndtere det store antal flygtninge og migranter, der stadig bevæger sig over både de indre og ydre grænser. Allerede i år er der kommet over 100.000 til Grækenland og Italien, viser nye tal fra FN’s organisation for migration, IOM. 

Det leder til, at flere lande tager sagen i egen hånd.

Belgien blev tirsdag det syvende land i Europa til at sætte midlertidig overvågning ved en indre grænse. Det skyldes frygt for, at lukningen af dele af den improviserede flygtningelejr ved den franske havneby Calais med tilnavnet ”Junglen” vil få flere tusinde migranter til at bevæge sig mod Belgien i stedet, i deres forsøg på at krydse Den Engelske Kanal på vej mod Storbritannien.

Samme dag forlængede den danske integrationsminister, Inger Støjberg (V), den skærpede danske kontrol med grænserne i yderligere ti dage, mens Østrig er i strid modvind for at lade et stort antal flygtninge og migranter rejse gennem landet, efter selv at have indført et loft over, hvor mange asylansøgere landet vil tage imod på daglig basis.

Leder af EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd, Donald Tusk kaldte onsdag udviklingen for "den farligste tid i Europa".

"Vi bør alle investere i at redde Schengen, ikke i dets kollaps," sagde Tusk ved en debat i Europa-Parlamentet.

Koster mange penge
EU-Kommissionen har advaret om, at hindringerne for den frie bevægelighed står til at koste den europæiske økonomi dyrt.

Den tyske tænketank Bertelsmann-stiftelsen vurderer i denne uge i en ny rapport, at en permanent genskabelse af paskontrol ved de indre grænser i Schengen-området vil få ”dramatisk effekt på den europæiske vækst”.

Mellem 2016 og 2025 kan et Schengen-kollaps koste op til 470 milliarder euro (3500 milliarder kroner) på det europæiske bruttonationalprodukt, vurderer tænketanken. Og det er i det optimistiske scenarie.

I en mere dyster fremskrivning, hvor de ekstra paskontroller er med til at drive omkostninger til løn og produktion i vejret og dermed skabe højere priser og lavere konkurrencedygtighed, vil det tal kunne ganges med tre, konkluderer tænketanken.