Debat: EU er til skade for freden

Af Lave K. Broch
1. suppleant til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Prinsessen Tornerose var en sovende skønhed. Men hvad har hun dog til fælles med EU's militære union?

"The European Union already has the legal means at its disposal to move away from the current patchwork of bilateral and multilateral military cooperation to more efficient forms of defence integration. I am talking about permanent structured cooperation — the Sleeping Beauty of the Lisbon Treaty", EU-Kommissionsformanden, Jean-Claude Juncker, juni 2017.

Ja, hvis man hedder Jean-Claude Juncker, så var muligheden for et forstærket militært samarbejde i Lissabon-traktaten en sovende skønhed, og nu er hun vågnet.

25 af EU's 28 medlemslande har sagt ja til EU's forstærkede militære samarbejde – også kaldet Pesco (Permanent Structured Cooperation on security and defence). Men jeg har svært ved at se ligheden mellem en smuk prinsesse og den militære union, som er under opbygning i EU.

Danmark skal beholde forbehold
Kun Storbritannien, Malta og Danmark har sagt nej til Pesco. Det danske nej skyldes forsvarsforbeholdet, og det skal vi gøre alt, vi kan, for at fastholde. For EU's militære projekt er til skade for freden og sikkerheden.

EU støtter våbenvirksomheder, der sælger våben til regeringer, der vedvarende krænker menneskerettighederne. Amnesty International har flere gange synliggjort, hvordan dette er til skade for mennesker i flere lande og ikke kun er et teoretisk spørgsmål, men er et spørgsmål om liv og død. Med Pesco er dette problem ikke blevet mindre.

EU har ikke et forbud mod masseødelæggelsesvåben, og selv om det kan virke urealistisk lige nu at tænke sig, at de franske atomvåben bliver til EU's, så vil jeg sige, at det ikke er urealistisk på lidt længere sigt.

New York Times skrev 5. juli 2017 om en undersøgelse – iværksat af Tysklands parlament – der konkluderede, at det vil være lovligt, hvis EU eller Tyskland fik beskyttelse af atomvåben og betalte for det.

Det er derfor vigtigt, at man forholder sig til EU-atomvåben når spørgsmålet om EU's militære union bliver diskuteret. Og ja, jeg kan se, hvordan glødende EU-tilhængere vil love os, at det aldrig vil ske, men hvis deres modstand mod EU-atomvåben ikke er skrevet ind i EU's traktatgrundlag, er den intet værd.

Desuden ved vi også, at hvis man en gang har afgivet dansk suverænitet til EU inden for et område, så fanger bordet, også selv om EU udvikler sig i retninger, som vi ikke kunne forestille os, da vi afgav suverænitet.

Ja til FN og nej til EU's militære union
Der er heller ingen garanti for, at EU kun vil udføre militære aktioner, hvis der er et klart FN-mandat.

Faktisk valgte den finske rigsdag for nogle år siden at afskaffe en finsk lov, der slog fast, at Finland kun kunne deltage i militære interventioner, hvis der var et FN-mandat. Og årsagen til, at loven blev afskaffet, var, at Finland skulle deltage i EU's militære kampgrupper, og at der kunne opstå situationer, hvor EU-styrker lavede militære interventioner uden FN-mandat.

Dette er en meget farlig udvikling. Respekten for FN-pagten er helt afgørende, hvis vi skal bevare håbet om fred i verden.

Alt for mange gange sætter EU desuden økonomiske interesser over fredsarbejdet.

Jeg må derfor sige, at jeg er virkelig glad for, at Danmark ikke er med i udviklingen af EU's militære union. Det er ikke den vej, vi skal gå. Danmark bør ikke gøre verden mere usikker. Vi bør i stedet arbejde for en mere fredelig verden, f.eks. ved at bakke mere op om FN's fredsarbejde.

Jeg ser derfor gerne, at vi stopper med at følge EU's terrorliste, og at vi ligesom Norge gør en mere aktiv indsats for fredsmægling i verden.

Ja til fred og FN – Nej til EU's militære union!