Det sker i EU: Strid om ål, bier og Brexit

OVERBLIK: Det er tid til EU’s årlige fiskekvoteshow, hvor et forbud mod ålefiskeri får en hovedrolle. EU-ministre taler Mellemøsten med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og EU’s chefer kommer til topmøde i en travl uge i EU-land.

Et forbud mod ålefiskeri i danske farvande i 2018 er på EU-ministrenes bord i denne uge.
Et forbud mod ålefiskeri i danske farvande i 2018 er på EU-ministrenes bord i denne uge.Foto: /ritzau/Casper Dalhoff
Rikke Albrechtsen

Mandag 11. december
EU’s fiskeriministre afgør dansk ålefiskeris nære fremtid, når de mødes i Bruxelles til de årlige bistre decemberforhandlinger om næste års fiskekvoter, som vil strække sig helt til tirsdag. For første gang vil EU-Kommissionen have et fuldstændigt forbud mod fiskeri af de stærkt truede ål i blandt andet danske farvande.

EU’s handelsministre holder møde i Buenos Aires, hvor de alligevel befinder sig for at deltage i Verdenshandelsorganisationens ministerkonference, altså på nær den danske, der i stedet befinder sig i Bruxelles til udenrigs- og udviklingsministerrådsmøde.

Det bliver med fokus på blandt andet den mellemøstlige fredsproces i kølvandet på den amerikanske præsidents anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, deltager i mødet. Ministrene skal også følge op på det EU-Afrika-topmøde, som fandt sted i sidste måned i Abidjan, og diskutere Unionens handelsstrategi for udviklingslandene.

Tirsdag 12. december
Der er Brexit på menuen for EU’s europaministre, der skal tage bestik af den aftale, som EU-Kommissionen efter en nervepirrende uge indgik med briterne fredag om skilsmissevilkårene mellem de to parter.

EU-parlamentarikerne vil fra Strasbourg blandt andet give grønt lys til en forlængelse af den investeringsplan, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker har gjort til sin mærkesag, og som har til formål at skabe investeringer for 500 milliarder euro frem mod 2020. De vil også stemme om, hvorvidt Parlamentet skal vetoe planer om at tillade tilsætning af fosfater i kebab, hvilket har skabt en vis furore.

EU-Kommissionen er også i Strasbourg. Kommissærerne vil blandt andet følge op på EU-landenes beslutning om at forny tilladelsen til brug af det omstridte ukrudtsmiddel glyphosat. For at imødekomme stor folkelig skepsis mod midlet vil de blandt andet skabe mere åbenhed omkring de undersøgelser, der ligger til grund for, at EU’s egne myndigheder har sagt god for stoffets sikkerhed.

Samme dag inviterer den franske præsident, Emmanuel Macron, til to års fejring af den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) deltager fra Danmark. Mødet fokuserer på, hvordan man skal finde penge til at finansiere de mange initiativer, som skal hjælpe verden med en grøn og bæredygtig omstilling.

I Bruxelles kommer eksperter fra de 28 EU-lande til et todages træf for blandt andet at diskutere, om et forbud mod et insektmiddel, der er mistænkt for at tage livet af de europæiske bier, skal udvides. Restriktionerne på de såkaldte neonikotinoider, der allerede blev delvist forbudt i 2013, skal udvides til at gælde alle udendørs afgrøder.

Onsdag 13. december
I Strasbourg overrækkes Europa-Parlamentets såkaldte Sakharov-pris, der gives til menneskerettighedsforkæmpere, til den politiske opposition i Venezuela. Samme dag stemmer de folkevalgte om en rapport fra det særlige udvalg, der blev nedsat i kølvandet på de såkaldte Panama Papers. Rapporten leverer en kras kritik af indsatsen mod skattely fra både EU-hold og medlemsstater.

Torsdag 14. december
De 28 EU-landes ledere mødes i Bruxelles til det, der forventes at blive et relativt stilfærdigt topmøde. Cheferne skal blandt andet tage skridt på forsvarssamarbejdet og tage en længere diskussion om EU’s flygtninge- og indvandringspolitik. To emner, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kun i en vis grad kan tale med om på grund af de danske EU-forbehold.

Fredag 15. december
EU-cheferne fortsætter deres topmøde – nu uden den britiske premierminister, Theresa May. De lægger ud med at tale om fremtiden for EU’s økonomiske samarbejde, og hvordan det kan gøres stærkere i fremtiden, ikke mindst hvad angår den fælles mønt.

Derefter skal de give det afgørende klartegn til, at forhandlingerne om briternes exit fra Unionen kan bevæge sig fra kun at handle om skilsmissevilkårene til også at handle om, hvilket forhold der skal sættes i stedet for. De skal også nikke til en transitionsperiode på cirka to år, efter briterne forlader klubben i 2019. Det vil lade briterne bevare et slags pseudomedlemskab – dog uden at have stemmeret – så der er tid til at få udredet konsekvenserne af over 40 års samliv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00