DI: EU lytter også til civilsamfundet

Anders Ladefoged
Underdirektør og europapolitisk chef i DI

For lovgiverne er det kvaliteten og relevansen af inputtene fra de forskellige organisationer, der tæller. Det udgangspunkt er vigtigt at holde fast i.

Anders Ladefoged
Underdirektør og europapolitisk chef i DI

Lytter EU nok til det europæiske civilsamfund? Og står det ikke langt svagere end virksomheder og erhvervsinteresser, når der skal gives input til EU-lovgivningen? Dette er en ofte hørt kritik og et debattema, som Altinget nu tager op.

Fakta

Civilsamfundet
Altinget sætter i en række artikler og debatindlæg spot på forholdet mellem EU og civilsamfundet. EU får ofte kritik for at lytte mere til virksomheder og erhvervsinteresser end til civilsamfundet og de borgere, som udgør det. Vi vil undersøge indflydelseskanalerne til EU-systemet og se på, i hvor høj grad det er muligt at få hul igennem.
Projektet er støttet af Europa-Nævnet.

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Fra mit daglige arbejde i Bruxelles er det mit indtryk, at repræsentanter for civilsamfundet er aktive og bliver taget med på råd, når kommissærer og medlemmer af Parlamentet tager stilling til, hvordan vores fælles EU-regler skal skrues sammen.

De er tit dygtige til at føre kampagner om temaer, som særligt berører de grupper på hvis vegne, de taler. Det gælder, uanset om der er tale om organisationer og foreninger, der arbejder med menneskerettigheder, miljø-, arbejdsmarkeds- eller forbrugerspørgsmål.

Erhvervsliv og civilsamfund i alliance
Som repræsentanter for erhvervslivet har vi også gavn af det arbejde, som civilsamfundets organisationer udfører både i EU-regi og i al almindelighed. De bidrager med faglig viden på deres respektive områder, og i nogle tilfælde er de direkte samarbejds- og alliancepartnere for dansk og europæisk erhvervsliv.

Langt hen ad vejen spiller civilsamfunds- og erhvervsorganisationer en lignende rolle i forhold til lovgivere, selvom det selvsagt ofte er med forskelligt udgangspunkt og fortegn. Efter min opfattelse er det forkert at se os som væsensforskellige, hvilket også understreges af, at vi på europæisk plan jo sidder sammen i EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU), hvor vi på lige fod og i løbende dialog rådgiver EU's institutioner om det løbende lovgivningsarbejde.

Det samlede civilsamfund, der er repræsenteret i ØSU, er i øvrigt ikke blot udtryk for behovet for input fra de berørte interesser til lovgivningsprocessen, men også for, at civilsamfundet i bred forstand spiller en vigtig selvstændig rolle som aktører i samfundet, der kan noget, som stater og myndigheder ikke kan.

Nu skal man selvfølgelig ikke bortforklare, at erhvervsorganisationer og NGO’er ofte kæmper for forskellige synspunkter og løsninger. Men man skal også passe på ikke at dæmonisere hinanden.

Kvalitet frem for kvantitet
Sagen er, at lovgiverne har gavn af at modtage alle tænkelige meldinger om, hvordan den påtænkte lovgivning vil virke på samfundet. Det er så deres job at sortere i de input, de får, og afveje de forskellige interesser mod hinanden. Og her er det vigtigt at understrege, at der ikke er tale om et ’kvantitativt’ demokrati, ligesom når vi hver især stemmer til et valg. For lovgiverne er det kvaliteten og relevansen af inputtene fra de forskellige organisationer, der tæller. Det udgangspunkt er vigtigt at holde fast i.

Vores samfund i dag er mere komplekst end nogensinde før, og derfor kræves der ofte regulering med en meget høj detaljeringsgrad. For at få alle detaljer rigtigt har det europæiske embedsværk behov for relevant og konkret input i form af ekspertise, der ofte kun findes hos de berørte virksomheder og brancheorganisationer. Det kan forklare, hvorfor der i nogle sammenhænge deltager flere erhvervsrepræsentanter end NGO’er i lovforberedende udvalg mv.

Vi vil også regulere
Endelig er det vigtigt for mig at slå fast, at erhvervslivets organisationer på EU-plan ikke, som det ellers af og til påstås, primært har en dagsorden, der handler om afregulering. Tværtimod er vi i mange sammenhænge tilhængere af europæisk regulering, fordi den så erstatter 28 nationale regelsæt, som det er næsten uoverkommeligt for virksomheder i EU’s indre marked at skulle leve op til.

Men det siger sig selv, at vi er optaget af kvaliteten af denne lovgivning, og af at den ikke medfører mere administrativt bøvl end nødvendigt. Det er kvaliteten, vi har fokus på, når vi er aktive i forhold til den europæiske lovgivningsproces.