Debat

DI: Kampen om EU's 1000 mia. bliver en højspændt affære

DEBAT: Slaget om EU’s budget efter 2020 er begyndt. Der er tale om 1000 milliarder kroner om året, så der er lagt op til en højspændt politisk affære med stor betydning for Europas kurs, skriver Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef i DI.

Foto: Dansk Industri
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Ladefoged
Underdirektør og europapolitisk chef, Dansk Industri

EU's budget skal forhandles i en tid, hvor både nye udfordringer og nye muligheder skaber behov for reformer og fremsynede prioriteringer. Tryghed og vækst er nøgleord.

Et naturligt udgangspunkt for debatten, der også kan hjælpe til fornuftig prioritering, er at spørge sig selv, hvorfor EU overhovedet skal have et budget?

Grænseoverskridende udfordringer
For dansk erhvervsliv er det korte svar, at vi i Europa står over for en række fælles udfordringer, som bedst håndteres med fælles løsninger, der kræver et stærkt økonomisk fundament. Vi skal håndtere migrationssituationen – både på kort og på længere sigt. Vi skal bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Og så kan og skal EU spille en central rolle i kampen mod klimaforandringerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Europa skal være rustet til at klare disse udfordringer. Et velfungerende indre marked med fri bevægelighed og et trygt Europa er nemlig helt afhængigt af, at vi har effektiv kontrol med de ydre grænser og stabilitet i EU’s nabolande. Her kan EU’s medlemslande i fællesskab opnå stor merværdi ved at finansiere en stærkere ekstern grænsekontrol og en målrettet udviklingspolitisk indsats sammen.

Penge til det indre marked
Men ligeså vigtigt er det, at medlemslandene i EU bliver endnu bedre til at udnytte fælles muligheder. Derfor er det vigtigt, at EU-landene målretter flere penge på tiltag, der gør Europa mere konkurrencedygtigt.

EU-budgettet skal simpelthen understøtte udviklingen af EU’s indre marked, der er til stor gavn for Danmarks åbne og eksportorienterede økonomi. EU skal investere mere i infrastruktur – hvad enten vi taler om energi, det digitale område eller transport. Vi skal prioritere forskning og uddannelse på tværs af grænserne – og bruge flere penge på innovation, så grundlaget for Europas økonomi også eksisterer i fremtiden.

Dermed kan EU-budgettet bidrage til, at europæisk økonomi er i stabil vækst, og at Danmarks vigtige nærmarkeder kan aftage danske virksomheders produkter og services til glæde for dansk velstand og danske job.

Hvor kommer pengene fra?
Hvordan skal de nye investeringer i bl.a. infrastruktur, forskning og sikkerhed så finansieres?

Det er et vigtigt spørgsmål – ikke mindst i kontekst af Storbritanniens snarlige udtræden af EU, der tydeliggør, at EU-budgettet skal slankes.

For det første bør medlemslandenes penge i langt højere grad målrettes grænseoverskridende projekter, som ville være umulige at gennemføre på nationalt plan. Det betyder også, at der skal bruges færre penge på landbrugs- og regionalstøtte.

For det andet skal arbejdet med nye finansieringsløsninger skaleres op, så offentlige midler rækker længere. Der er eksempelvis muligheder for mere effektiv mobilisering af privat kapital ved hjælp af innovative finansielle instrumenter, såsom den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Derved kan private aktører i højere grad blive involveret i projekter. En styrkelse af offentlig-privat samarbejde, der samtidig vil bidrage til, at projekterne bliver mere rentable, og vores fælles skattekroner på den måde kan gøre større gavn.

Lad fornuften sejre
For at afslutte uden omsvøb: Det er simpelthen på tide, at EU-budgettet reformeres, så det matcher den transformation, som vores samfund gennemgår i hele Europa. Digitalisering skal i fokus, produktiviteten skal op, og vi skal bruge vores ressourcer mere effektivt. 

Men - verdens gang kan ikke forudsiges langt ind i 2020’erne. Derfor skal reformen af budgettet også sikre fleksibilitet, så EU har redskaberne til at håndtere akutte kriser. Vel at mærke uden at sætte en ansvarlig finanspolitik over styr.

Kampe om penge er ofte de sværeste, men denne kamp er ikke et nulsumsspil. – Der er øget værdi i samarbejde, og 1000 mia. kroner om året kan meget. DI håber, at fornuften sejrer, så EU kan prioritere det, der er vigtigst for Europas borgere og virksomheder:

Tryghed og vækst, udvikling og arbejdspladser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Ladefoged

Medlem, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Fhv. underdirektør, DI
cand.jur. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00