DI: Mere indhold, mindre form

Af Kim Haggren
Underdirektør i Dansk Industri

Med min baggrund som advokat har jeg lært, at man i sin duplik kort skal forholde sig til modpartens replik, hvorefter sagen trygt overlades til dommerens votering baseret på sagens fakta.

Grav et spadestik dybere
Udfordringen i tilfældet med folkeafstemningen om retsforbeholdet er, at danskernes endelige vurdering af sagen den 3. december risikerer at blive baseret på alt andet end netop indhold og fakta. 

Alle, der blander sig i debatten, har en fælles interesse i, at danskernes valg baserer sig på en viden om de faktiske konsekvenser, hvilket kræver, at man graver et spadestik dybere, end tilfældet indtil videre har været med diskussionen om retsforbeholdet.

Beskytter både lønmodtagere og erhvervsliv
Når samtlige erhvervsorganisationer i Danmark anbefaler et ja ved folkeafstemningen, skyldes det, at 14 af de 22 retsakter, vi skal tage stilling til, har positiv indvirkning på danske virksomheders konkurrencevilkår og for den sags skyld også på danske lønmodtageres retsstilling.

Et konkret eksempel er den såkaldte kontosikringsforordning.

14 af de 22 retsakter, vi skal tage stilling til, har positiv indvirkning på danske virksomheders konkurrencevilkår og for den sags skyld også på danske lønmodtageres retsstilling.  

Kim Haggren
Underdirektør i Dansk Industri

Denne lidt besværlige titel dækker over en forordning, som i sin enkelhed gør det lettere at inddrive gæld i Europa ved at indføre en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender hos udenlandske virksomheder.

Det betyder, at hvis en virksomhed eller en lønmodtager har en retlig tvist i Danmark mod en udenlandsk virksomhed, der f.eks. ikke har betalt for et produkt eller ikke betalt en lønmodtager sin løn i henhold til en overenskomst, så er der under behandlingen af sagen mulighed for at indefryse penge stående på bankkonti i EU hos den udenlandske virksomhed.

Dette vil sikre, at man som virksomhed eller lønmodtager kan få sine penge, hvis man vinder sagen. Det giver god mening, da der ikke er meget fidus ved at vinde en sag, hvis man ikke kan få sine penge i den sidste ende.      

Dette er blot ét konkret eksempel på, at de retsakter, vi skal tage stilling til ved afstemningen den 3. december, er udtryk for fornuftige løsninger for både virksomheder og lønmodtagere, og som vi i Danmark ikke kan løse selv ved dansk lovgivning.  

Helt konkrete fordele
Afstemningen handler således om helt konkrete fordele, og ikke om at forbrugere i højere grad udsættes for rumænske aftale- og køberegler – hvilket for øvrigt vel ingen kender indholdet af – eller for den sags skyld udlevering af flere danske statsborgere i straffesager.

Hermed en opfordring til en saglig og faktabaseret debat frem til den 3. december.