Debat

EL: Danskerne bør også stemme om EU-medlemskab

DEBAT: EU har ændret sig markant, siden danskerne stemte om medlemskab i 1972. Derfor vil det være demokratisk gavnligt med endnu en afstemning, skriver Søren Søndergaard (EL).

Foto: Folkebevægelsen mod EU
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører 

Der er stadig nogle dage til den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet. Og alligevel kan jeg allerede nu ønske briterne tillykke med resultatet.

I skrivende stund ved jeg naturligvis ikke, hvad resultatet af folkeafstemningen bliver. Det vil afhænge meget af de sidste dages debat og af hvilken side, der er bedst til at trække sine potentielle støtter til stemmeurnerne. Så min lykønskning gælder ikke det ene eller det andet resultat, men det faktum, at den britiske befolkning får mulighed for at afgøre sin egen fremtid. Og det er altid godt!

Vi bør også stemme
Faktisk så godt, at det burde vække til efterfølgelse her i Danmark. Sidst vi stemte om selve medlemskabet var i 1972. Det er 44 år siden. Siden har EU udviklet sig til noget helt andet, end det var – og til noget helt andet, end vi blev lovet. Alligevel skal man altså være omkring pensionsalderen for at have haft nogen indflydelse på selve medlemskabet. Hvis man er i 20’erne, i 30’erne, i 40’erne eller i 50’erne, så er man aldrig blevet spurgt.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Jeg kan huske engang i midten af nullerne, hvor DR bragte et sommerinterview med den nye formand for Socialdemokraterne, Helle Thorning-Schmidt. Heri luftede hun den tanke, at det ville være demokratisk gavnligt med en afstemning om EU-medlemskabet med passende mellemrum. Det glemte hun, da hun senere blev statsminister.

Men det bliver forslaget ikke ringere af. Er det ikke meget fornuftigt at opvoksende generationer engang imellem får mulighed for at tage stilling til noget så fundamentalt, som vores EU-medlemskab? Et medlemskab, som påvirker vores alles hverdag på godt og på ondt? Og er det ikke særlig fornuftigt i en situation, hvor EU befinder sig ved en korsvej – og hvor der netop er en diskussion om, hvordan vi kommer videre?

Siden vi stemte om medlemskabet har EU udviklet sig til noget helt andet, end det var – og til noget helt andet, end vi blev lovet.

Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører

Gavnligt for demokratiet
På det sidste har meningsmålinger antydet et flertal blandt danskerne for en folkeafstemning om EU-medlemskabet. Det er ikke afgørende for mig. Jeg har foreslået det af principielle demokratiske grunde – også da det ikke var så populært som nu. Men opbakningen i befolkningen har ført til, at spørgsmålet bliver rejst mere i medierne og den offentlige debat.

Og her må jeg erkende, at jeg bliver forundret hver eneste gang, at forslaget bliver afvist med den begrundelse, at det vil være en rigtig dårlig idé, at Danmark melder sig ud af EU. Det kan være – også selvom nye undersøgelser peger på, at de økonomiske argumenter for EU-medlemskabet er noget overreklamerede. Men det svarer jo til at afvise folketingsvalg med den begrundelse, at det ville være en rigtig dårlig idé, at stemme på andre end Enhedslisten.

En folkeafstemning handler om, at argumenterne brydes og at befolkningen på den baggrund tager stilling. Det kaldes demokrati og det, som befolkningen beslutter, er det demokratisk rigtige. Også når vi hver i sær måtte være uenige.

Derfor siger jeg allerede nu tillykke til briterne. Uanset resultatet 23. juni.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

0:000:00