EL: Et ja svækker retssikkerheden

Af Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører 

Folkeafstemningen torsdag handler om fremtiden.

Skal den danske befolkning uigenkaldeligt overlade til politikerne på Christiansborg at kunne overdrage en ubegrænset mængde beslutninger inden for retsområdet til EU? Beslutninger, som ikke efterfølgende kan ændres eller trækkes tilbage, når først de er overdraget.

Svækkelse af demokratiet 
Hvis det bliver en realitet, vil det være en svækkelse af demokratiet i Danmark. Oftere og oftere vil vi opleve, at det er ligegyldigt, hvem vi stemmer på, og hvem som får flertallet. For magten over beslutningerne er overgivet til Bruxelles, og indholdet kan ikke længere ændres af det danske folketing. Følelsen af magtesløshed vil brede sig i befolkningen – og med den en ligegyldighed og apati i forhold til den politiske proces.

Det vil i sig selv være en helt forkert udvikling. Ikke mindst i en situation, som skriger på folkeligt engagement og tro på, at vi har magten til at ændre tingene til det bedre.

Men folkeafstemningen handler også om 22 konkrete EU-love, som Danmark underlægger sig, hvis det bliver et ja. Et centralt begreb i mange af disse er ”gensidig anerkendelse”. Myndigheder og domstole i andre EU-lande skal anerkende domme og afgørelser truffet i Danmark. Og omvendt må vi ikke stille spørgsmålstegn ved domme og afgørelser truffet af myndigheder og domstole i andre EU-lande.

Gensidig anerkendelse vil i de nordiske lande kunne ske uden nogen større frygt for korruption.Sådan forholder det sig ikke, hvis vi ser på alle EU-landene.

Korrupte lande bliver dansk problem 
Umiddelbart lyder det måske meget tilforladeligt. Men det forudsætter selvfølgelig, at vi kan stole på, at disse afgørelser og domme bygger på et retfærdigt grundlag og ikke er påvirket af for eksempel korruption. Men her ser det ikke godt ud ifølge Transparency Internationals seneste årsopgørelse.

Danmark ligger på en førsteplads som verdens mindst korrupte land. Blandt de første fem lande på listen er fire nordiske: Danmark, Finland, Sverige og Norge. Gensidig anerkendelse vil i de nordiske lande kunne ske uden nogen større frygt for korruption.

Sådan forholder det sig ikke, hvis vi ser på alle EU-landene. Af EU’s 28 lande ligger kun de 12 blandt ”top 30”. Ti EU-lande kommer ikke ind på ”top 40”. Syv EU-lande kan ikke engang klemme sig ind på ”top 50”. Og fire EU-lande (Bulgarien, Grækenland, Italien og Rumænien) ligger helt nede omkring plads nummer 70 – langt lavere end en række afrikanske, mellemøstlige og latinamerikanske lande, hvis myndigheder de færreste næppe ønsker at være i hænderne på.

I en række EU-lande er udbredt korruption altså et meget alvorligt problem. Og dette problem kan blive vores, når vi efter et eventuelt ja skal anerkende afgørelser og domme truffet af disse korrupte landes myndigheder og domstole.

Det kan undgås ved at stemme nej på torsdag – også for retssikkerhedens skyld!