Erhvervsliv: Regeringen giver virksomhederne fair vilkår

Af Ulla Brandt, Henriette Ingvardsen og Kristian Koktvedgaard
Hhv. chefkonsulent i Dansk Erhverv, erhvervsjuridisk chef i Danmarks Rederiforening og fagleder i DI

DI, Dansk Erhverv og Danmarks Rederiforening hilser forslaget til en ny revisorlov velkomment.

Lovforslaget er udtryk for en gennemtænkt og balanceret tilgang til implementeringen af EU-reguleringen og spillerummet på revisionsområdet.

Revisionsforordning kan koste dyrt
I 2014 vedtog EU-Parlamentet og Rådet en forordning omkring revision af virksomheder af offentlig interesse – de såkaldte PIE-virksomheder – samt en række direktivændringer.

Reglerne er såvel teknisk som praktisk uegnet til f.eks. at omfatte unoterede virksomheder, da de ikke har handel med aktier på børsen, men typisk har én stor ejer bag sig.

Det er desuden værd at bemærke, at EU bevidst har valgt, at det omfattende regelsæt som udgangspunkt alene skal gælde PIE-virksomheder, dvs. banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og børsnoterede virksomheder.

Vi stiller det naturlige og helt centrale spørgsmål – hvem skal omfattes af det nye regime?

Ulla Brandt, Henriette Ingvardsen og Kristian Koktvedgaard
Hhv. chefkonsulent i Dansk Erhverv, erhvervsjuridisk chef i Danmarks Rederiforening og fagleder i DI

Reglerne i forordningen er således lavet for at beskytte kapitalmarkederne og er ganske byrdefulde for virksomhederne. FSR, som organiserer de danske revisorer, har med udgangspunkt i EU-Kommissionens egne tal beregnet, at det vil koste 182 mio. kr. alene i administrative byrder for de 385 virksomheder, der vil blive omfattet med lovforslaget. Det er mange penge.

Vi bør gøre som vores nabolande
Det er derfor, vi stiller det naturlige og helt centrale spørgsmål – hvem skal omfattes af det nye regime?

Med det nye regelsæt er der to muligheder – enten bliver virksomheden omfattet af PIE-definitionen og dermed forordningens krav, eller også behandles virksomheden i revisionsmæssig sammenhæng som de øvrige store virksomheder.

I Sverige og Tyskland har konklusionen været klar: Så få som muligt skal omfattes af de nye strenge PIE-regler. Når vi ser på de store, unoterede danske selskaber, så når vi til samme konklusion som Sverige og Tyskland.

Niveauet for regulering af disse virksomheder er i dag på et højt niveau og fuldt tilstrækkeligt.

Hvis de unoterede, større danske virksomheder fremadrettet undtages fra PIE-definitionen, vil der reelt være meget lille forskel, idet danske revisorer alligevel skal følge de internationale etiske retningslinjer, der i forvejen sætter skrappe krav til, hvilke ydelser der må leveres til en revisionskunde.

Selvom en virksomhed kan få leveret ydelser for mere end 70 procent af revisionshonoraret, er det fortsat meget begrænset, hvilke ydelser der kan leveres, da der er forbud mod at levere en række typer af ydelser.

Smidig implementering af EU-regler
Den mest markante forskel vil være, hvorvidt revisionen skal sendes i udbud hvert 10. år, eller om dette overlades til aktionærerne at afgøre. Men når vi samtidig styrker tilsynet med revisorerne, er spørgsmålet, om der er en reel risiko forbundet med dette.

Vi har tillid til, at tilsynet yder deres bidrag til at sikre en god og robust revision – PIE-virksomhed eller ej.

Den ekstra regning pr. selskab, der omfattes af PIE-definitionen, er i størrelsesordenen ½ mio. kr. – omkostninger som primært går til kontrol af forordningens regler og altså ikke anvendes på revision.

Derfor støtter vi regeringen i deres bestræbelser på at sikre en konkurrencedygtig og smidig implementering af EU-reglerne.