EU er ikke en diktator

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet 

På Facebook og til debatter får jeg ofte kritiske kommentarer, der fortæller mig, hvor frustrerede mange er over EU.

EU blander sig i Danmarks velfærdssystem, og EU er markedskræfternes forlængede arm. Ja, flere synes at have den opfattelse, at EU er en stor grum diktator, som har lagt et jerngreb ned over Danmark. "Anden" om, at lakridspiber skal forbydes, understreger også blot, hvor let det er for en EU-negativ historie at rulle.

Vi politikere, der arbejder med EU, har et ansvar for at tage debatten og udbrede kendskabet til EU. For EU er netop en politisk kampplads, hvor politik udformes og ikke dikteres.

Et rigtigt vigtigt emne, som kræver debat og nuancering, er de danske velfærdsydelser og EU-reglerne.

De danske kasser er ikke pivåbne
Som reaktion på de EU-domme, der har afgjort, at forskellige EU-borgere har ret til danske velfærdsydelser, har EU-kritikerne været ude med den store rive.

Velfærds-shopping efter ydelser - såkaldt social turisme - er mere en myte end virkelighed.

Ole Christiensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det er vigtigt, at vi husker på, at intentionen i reglerne jo er, at personer, der rejser til andre EU-lande for at arbejde, skal være omfattet af social sikring. Det blev i fællesskab besluttet, at i det land, hvor man har sin hovedbeskæftigelse og betaler sin skat, er man socialt sikret.

De her regler kommer ud fra en idé om, at det indre marked medvirker til at skabe vækst og velfærd. Men for at det ikke bare bliver det vilde vesten, således at man eksempelvis er forsikret flere steder eller slet ingen steder, så skal der være nogle fælles regler, forpligtelser og rettigheder forbundet med vores EU-marked.

Tilknytningskrav forbundet med ydelser
Det er derfor centralt at understrege, at der er et tilknytningskrav forbundet med adgangen til sociale ydelser. Som hovedregel kan en person kun være omfattet af ét medlemslands lovgivning om social sikring ad gangen - og det er i det land, hvor den pågældende fysisk udfører sit arbejde og betaler sin skat.

Der gælder nogle andre regler for de såkaldt midlertidigt udstationerede. De betaler ikke skat i Danmark, og de arbejder her kortvarigt. Derfor er de omfattet af social sikring i det land, som de kommer fra.

Vi skal selvfølgelig altid sikre os, at vore velfærdsydelser er sikret mod misbrug, men forskning viser samtidig, at velfærds-shopping efter ydelser - såkaldt social turisme - er mere en myte end virkelighed.

Jeg forstår godt, at danskerne bliver bekymrede, når medierne og nogle politikere fremstiller det, som om den danske velfærdsstat står til snarlig undergang på grund af EU-reglerne inden for sociale ydelser.

Som ovenstående viser, er de danske kasser ikke pivåbne. Desuden skal vi huske på, at "det der EU" faktisk er et fællesskab, som vi danskere gennem årtier har tilvalgt - et fællesskab, som kan formes og påvirkes gennem debat og politisk arbejde.