EU-måling: V og S kæmper hårdt om de yderste mandater

YDERLIGT: Ifølge ny meningsmåling står både S og V til fremgang og fire mandater ved EU-valget. Det er godt nyt for gårdejer Asger Christensen (V) og fagforeningskvinde Marianne Vind (S), der begge ligger på vippen. Karen Melchior (R) kan blive sorteper. 

Kampen om pladserne i Europa-Parlamentet er tæt og uforudsigelig. Især for de kandidater, der befinder sig længere nede på stemmesedlen. 
Kampen om pladserne i Europa-Parlamentet er tæt og uforudsigelig. Især for de kandidater, der befinder sig længere nede på stemmesedlen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

BRUXELLES: I den verserende folketingsvalgkamp kæmper Venstre og Socialdemokratiet om de berømte og berygtede nøgler til Statsministeriet.  

Og i det kapløb findes der kun en rigtig vinder: Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S).  

Men ved det sideløbende europaparlamentsvalg er der noget, der tyder på, at begge partier får muligheden for at udråbe sig selv som en art vindere, når det endelige valgresultat ligger klar henad aften 26. maj. 

For ifølge Norstats seneste meningsmåling foretaget for Altinget og Jyllands-Posten står begge partier nemlig til at nappe fire mandater. Det var også tilfældet i denne uges Risbjergsnit, der er et kvalitetsvægtet gennemsnit af flere meningsmålinger. 

Fakta
Hvad vil du kæmpe for, hvis du bliver valgt ind i Europa-Parlamentet?  

Asger Christensen: “Klima, miljø og grøn omstilling er en af de helt store dagsordener. Jeg er bondemand og har været det i over 36 år, og derfor ved jeg, at klima-, miljø- og landbrugspolitik hænger sammen. Derfor er det de emner, jeg gerne vil arbejde med, hvis jeg bliver valgt ind i Europa-Parlamentet.” 

Marianne Vind: “Jeg vil arbejde med beskæftigelsesområdet. Jeg har været næstformand for HK-Privat i otte år, så det er ‘det gode arbejdsliv’, der fylder hos mig.

"Beskæftigelsesområdet støder sammen med dansk praksis, for vi har den danske model, som vi gerne vil beskytte. Men meget af vores arbejdsmiljølovgivning hviler på EU-direktiver, så dem skal vi styrke. Et godt arbejdsmiljø i hele EU ligger mig rigtig meget på sinde.” 

Karen Melchior: “Jeg vil gerne arbejde med regulering af det digitale og se på, hvordan man beskytter data og nedbryder tech-giganters monopol. Vestager og Konkurrencedirektoratet er begyndt at kigge på adgangen til data som et konkurrenceparameter, og det er meget interessant.”  

“Man lytter for lidt til dem, der sidder og har været med til at udvikle nettet og virksomheder på nettet. Det vil jeg gerne være med til at gøre en forskel på. Jeg vil gerne være internettets stemme i Europa-Parlamentet.”  

For Venstre vil resultatet være en fremgang på to mandater siden katastrofevalget i 2014. I procenter går Venstre dog kun fra 16,7 til 18,1. 

Socialdemokratiet tegner sig for en fremgang på et enkelt mandat, men en procentvis fremgang fra 19,1 til 27,8.  

Men der skal heller ikke mange stemmer til, før Liberal Alliance eller Konservative kan nappe det yderste mandat i regeringspartiernes valgforbund.

Rune Stubager
Valgforsker, Århus Universitet

 

Lige på kanten 
Hvis resultatet står ved magt, er det især gode nyheder for EU-kandidaterne Asger Christensen (V) og Marianne Vind (S).  

De står nemlig begge til at kunne komme ind på to af Danmarks alleryderste mandater.

I målingen står Venstre og Socialdemokratiet til at nappe mandat nummer tretten og fjorten. 

“Jeg bruger ikke så meget tid på meningsmålinger, men man kigger da lige lidt ekstra efter, når der er pil opad. Men det er jo på valgdagen, det afgøres. Jeg tror på, at jeg bliver valgt, for jeg har ført en intensiv kampagne i hele Danmark siden sidste sommer,” siger Asger Christensen, der til daglig er gårdejer i Sønderjylland, medlem af byrådet i Kolding og suppleant for Venstre i det nu afgående Europa-Parlament.  

Asger Christensen er nummer tre på Venstres kandidatliste. Men lige bag ham finder man den notoriske nordjyske stemmesluger Søren Gade. Linea Søgaard-Lidell er nummer to bag spidskandidat Morten Løkkegaard. 

Læs også

Kan springe listen  
Marianne Vind, der er nummer fire på Socialdemokratiets kandidatliste, føler sig også ganske sikker på, at hun skal tilbringe rigtig meget tid i Bruxelles og Strasbourg i de kommende fem år.  

“Jeg har arbejdet på den her valgkamp i 16 måneder. Alt forarbejdet er gjort, og nu skal det rulles ud. Jeg har en plan A, og det er at komme ind,” siger Marianne Vind, der også er næstformand i fagforeningen HK-Privat.  

Foran Marianne Vind på den socialdemokratiske liste finder man Niels Fuglsang, Christel Schaldemose og Jeppe Kofod. 

Alle partier, der stiller op til valget, med undtagelse af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU, har sideordnet opstilling.

Det betyder, at alle deres kandidater i teorien kan springe listen og opnå en højere placering, end deres plads egentligt tilsiger dem.  

Asger og Christensen og Marianne Vind er derfor ikke sikret en plads, bare fordi de er i topfire på deres respektive lister.

Udfaldet kommer ene og alene an på, hvordan de personlige stemmer fordeler sig inden for partilisten.  

LA og K er ikke langt fra 
Ifølge Rune Stubager, der er valgforsker på Aarhus Universitet, skyldes Venstres mandatmæssige fremgang i høj grad valgforbundet med regeringspartnerne i Liberal Alliance og Konservative, der ikke selv kan score nok stemmer til at gafle et mandat.  

De overskydende stemmer i den borgerlige lejr ryger dermed direkte over i favnen på Venstre.  

“Men der skal heller ikke mange stemmer til, før Liberal Alliance eller Konservative kan nappe det yderste mandat i regeringspartiernes valgforbund. Og det kan sagtens ske, for der er en betydelig usikkerhed i de her tal,” siger Rune Stubager.  

Hvis stemmerne falder ligesom meningsmålingen, er det en Venstre-kandidat, der skal vente med at træde ind i Europa-Parlamentet, til Storbritannien forlader Unionen.

"Hvis det bliver mig, der får det fjortende mandat, må jeg jo sove med støvlerne på. Det er jeg vant til som suppleant," siger Asger Christensen. 

EU-valget glider i baggrunden 
Socialdemokratiets fremgang skyldes ifølge Rune Stubager, at vælgerne i høj grad har indstillet sig på, at der snart er folketingsvalg.  

Det betyder, at EU-valget glider i baggrunden, hvilket kan vise sig at være en god nyhed for både Socialdemokratiet og Venstre.

De to partier er nemlig – traditionelt set – i mindre grad synkroniseret med deres vælgere, når det gælder EU-politikken. Deres vælgere har nemlig tendens til at være mere EU-skeptiske end partilinjen, lyder det fra Stubager.  

“Målingen er stærkt farvet af landspolitiske tendenser, hvor Socialdemokratiet jo står til fremgang. Men det er retvisende, for de to valg kommer jo til at køre oven i hinanden, så det kan man også forvente kommer til at udtrykke sig ved europaparlamentsvalget,” siger valgforskeren, der derfor også forventer, at resultaterne ved EU-valget og folketingsvalget kommer til at ligge tættere på hinanden end normalt.  

Rune Stubager slår også fast, at der fortsat er stor usikkerhed i målingen, og at der ikke skal rykkes meget på decimalerne, før mandaterne kan fordele sig anderledes – både mellem og internt i valgforbundene.

For eksempel har tidligere målinger sagt, at Folkebevægelsen mod EU kommer til at nappe det fjortende mandat.  

Og i den seneste meningsmåling fra Epinion foretaget for DR står Dansk Folkeparti kun til et enkelt mandat, mens Radikale står til to – blandt andet som resultat af valgforbundet med Alternativet.  

I den nye Norstat-måling er det da også Radikale, der står til at få det femtende mandat, der akkurat ikke sender to radikale i Europa-Parlamentet.

Partiet står i meningsmålingen til 8,5 procent af stemmerne. Alternativet står til 3,5 procent af stemmerne. 

Radikal spænding 
Karen Melchior fra Radikale er en af de kandidater, der kan komme til at ligge på vippen, når stemmerne skal tælles sammen 26. maj.  

Hun er nemlig partiets nummer to på stemmesedlen. 

Men modsat Asger Christensen og Marianne Vind er hun ikke sikker på, at turen går til Bruxelles efter sommerferien.  

“Det bliver meget tæt,” siger hun og fortsætter:  

“Jeg stiller ikke kun op for at blive valgt ind. Det er også for at rykke den politiske debat, som i dag er mere og mere polariseret, til fordel for reelle løsninger og den radikale sag.”  

“Men det giver da noget optimisme, når der kommer en god måling, for der er en tendens til, at man gerne vil stemme på en, der vinder. Så når Radikale går frem, så håber jeg, at det kan få flere med,” siger Karen Melchior. 

Dokumentation

Den d’Hondtske metode: Sådan fungerer mandatfordelingen og valgforbundene ved europaparlamentsvalget 
Når man bruger Den d'Hondtske metode, fordeles stemmerne først på de respektive partier/valgforbund. Herefter dividerer man det samlede antal stemmer, som valgforbundet/partiet har fået, med 1, så dividerer man med 2, herefter 3, 4 og så videre. Når man har gjort det, får man en række såkaldte kvotienter, og det er dem, man fordeler mandaterne efter. Det sker efter kvotienternes størrelse.

Først bagefter skal valgforbundene internt fordele mandaterne mellem partierne, som er en del af forbundet. Det gør man på samme måde. Hvis et valgforbund, der består af to partier, kun får et mandat, ved man derfor på forhånd, at det går til de største af partierne.

Valgforbundene ved det næste parlamentsvalg ser ud som følger:
Venstre, Liberal Alliance og Konservative

Radikale og Alternativet

SF og Socialdemokratiet

Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU

Som det eneste parti har Dansk Folkeparti valgt ikke at indgå valgforbund


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Asger Bank Møller Christensen

MEP (V), fhv. byrådsmedlem (V), Kolding Kommune, gårdejer, fhv. formand, Kødbranchens Fællesråd
Bygholm Landbrugsskole (Horsens 1979)

Karen Melchior

MEP (løsgænger, tidl. Radikale)
cand.jur. (Københavns Uni. 2005)

Marianne Vind

MEP (S), fhv. næstformand, HK/Privat
master i professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2016), laborant (Hospitalslaborantuddannelsen København. 1996)

0:000:00