EU-overblik: Theresa May går af

OVERBLIK: Den britiske premierminister, Theresa May, opgiver at få opbakning til sin Brexit-aftale og træder tilbage som partiformand og premierminister. Få overblik over dagens EU-nyheder her.     

Theresa May fortsætter som premierminister indtil 7. juni, hvor det forventes, at det konservative parti har valgt en ny formand. 
Theresa May fortsætter som premierminister indtil 7. juni, hvor det forventes, at det konservative parti har valgt en ny formand. Foto: Hannah Mckay / Reuters / Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Velkommen til dagens EU-overblik.

Vi starter i Storbritannien, hvor den britiske premierminister, Theresa May, har meddelt, at hun går af som partiformand og premierminister 7. juni.

Det sker, fordi hun ikke kan overbevise medlemmerne i det britiske parlament om at stemme for sin Brexit-aftale.

”Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, for at overbevise medlemmerne af parlamentet om, at de skulle bakke op om den aftale. Det kunne jeg desværre ikke. Jeg har prøvet tre gange. Nu star det klart for mig, at det vil være til landets bedste, hvis en ny premierminister leder den kamp. Jeg annoncerer derfor, at jeg trækker mig som leder for det konservative parti fredag 7. juni,” lød det fra Theresa May.  

En ny partileder og premierminister skal findes i de kommende uger, og Theresa May fortsætter indtil da.

Læs også

V anklages for kovending
Slutspurten er for alvor sat ind i EU-valgkampen, og til torsdagens debat gik kandidaterne til stålet. Her blev særligt Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, udfordret på partiets udmelding om permanent grænsekontrol. Det skriver Politiken.

”Vi er nødt til at tænke nyt, og kære venner, den måde, man tænker nyt på, er at tænke kontrol. Kontrol med de kriminelle – ikke med os andre. Det er det, vi mener, og det er det, der er permanent. Og så blev den vist sat på plads,” sagde Løkkegaard i debatten.

Det fik dog hverken opbakning fra regeringspartierne Konservative og Liberal Alliance, der mener, at fokus skal være på EU's ydre grænser – for hvis der er styr på de ydre grænser, er grænsekontrol i Danmark ikke nødvendig, påpegede begge partiers spidskandidater.

EU-valg i Holland
De første resultater fra EU-valget tikker først ind søndag aften, når alle borgere i de 28 medlemslande er færdige med at stemme.

Men fra Holland og Storbritannien, der som de første gik i stemmeboksen torsdag, viser den første valgstedsmåling ifølge Politiken, at Arbejderpartiet står til en markant fremgang i forhold til sidste valg. Hvis den første måling holder stik, står arbejderpartiet til at få flest pladser efterfulgt af det liberale regeringsparti.

Danskere måtte ikke stemme i UK
Som EU-borger har du ret til at stemme til europaparlamentsvalget – også selvom du bor i et andet EU-land på valgdagen. Så kan du bare stemme i det land, du bor i. Men både danskere og andre EU-borgere, der er bosat i Storbritannien, blev frataget deres ret til at stemme ved gårsdagens EU-valg. Det skriver Berlingske.  

Ifølge avisen har mange danskere og andre EU-borgere via sociale medier kunnet fortælle om flere episoder, hvor de blev forhindret i at sætte deres kryds. Berlingske har været i kontakt med danske Brian Skov, der efter et ihærdigt forsøg fik lov at stemme.

”Jeg tror simpelthen ikke, de har haft styr på processerne. Det var min oplevelse med Milton Keynes Electoral office. Håber I får stemt,” skrev han på Facebook.

Tre partier er på vippen
Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU og Konservative risikerer at trække det korte strå, når mandaterne fra EU-valget skal fordeles mellem partierne. Det viser et kvalitetsvejet gennemsnit af valgkampens meningsmålinger, der er foretaget af professor Kasper Møller Hansen for Altinget.

”Det vil være en bet, hvis Enhedslisten ikke får et mandat, men så vil det heller ikke være mere alvorligt. Derimod kan det blive Folkebevægelsens død, hvis de mister mandatet. Så der er virkelig meget på spil her,” vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

EP-Kandidater vil have EU-pantsystem
Der skal laves et fælles europæisk pantsystem. Det mener flere af partiernes spidskandidater til EU-valget ifølge DR.

”Vi skal lægge maksimalt pres på en kommende Kommission og et Ministerråd på, at det kan lade sig gøre,” siger Jeppe Kofod, der er spidskandidat for Socialdemokratiet.

Idéen er ikke ny, men ifølge Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i EU's indre marked ved Københavns Universitet, er dagsordenen i dag en helt anden. Derfor vil han ikke kalde den danske ambition urealistisk.

Det sker i dag:

  • Hele dagen: Irland og Tjekkiet stemmer til europaparlamentsvalget. 

Det sker i morgen:

  • Klokken 10: Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer til afslutningsdebat til EU-valget. Partiernes spidskandidater skal blandt andet debattere social dumping og skattesnyd. Bente Sorgenfrey fra fagbevægelsen er moderator.
  • Klokken 13: Greta Thunberg taler i København i anledning af Folkets Klimamarch.
  • Hele dagen: Tjekkiet, Malta, Letland og Slovakiet stemmer til europaparlamentsvalget.  
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Morten Løkkegaard

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (V), MEP (V), Næstformand, Renew Europe, kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

Theresa May

Fhv. premierminister, Storbritannien og fhv. leder, Conservative Party
geografi, Sct. Hugh's College, Oxford University

0:000:00