Debat

EU skal gå foran i klimakampen

DEBAT: EU skal gøre op med interne stridigheder og gå foran i kampen mod klimaforandringer. Hvis EU ikke lærer at tale med én stemme, så synes klimakampen tabt.
Cand.ling.merc. studerende i Engelsk og Europæiske studier ved Copenhagen Business School i København. Researcher hos Altinget.dk med ansvar for portalerne EU og Miljø.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU er den eneste internationale aktør, som kan spille en progressiv rolle i dette rod. Vi bliver nødt til i langt højere grad at tale med én stemme, hvis vil skal kunne lede an i forhandlingerne.

Dan Jørgensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Fakta
BLAND DIG!

Deltag i debatten- send dit indlæg til [email protected]

Af Dan Jørgensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Klimatopmødet COP18, der blev afholdt i Doha, bragte os reelt ikke videre en løsning på klimaforandringerne. Det bliver sværere at opretholde et håb om, at verdens lande sammen får gjort det, der skal til for at forhindre en regulær klimakatastrofe. En katastrofe, der involverer stigende vandstande, tørke og ekstreme vejrfænomener.

Her og nu-handling
Videnskaben er soleklar på det her område. FN's klimapanel - verdens autoritet på området - og Verdensbankens benhårde økonomer siger det: Der skal handles nu, drivhusgas-udledningerne skal toppe i 2015, hvis de ekstreme konsekvenser af klimaforandringerne skal undgås.

Mangel på progressivt EU-lederskab
Derfor er det også yderst kritisabelt, at verdens ledere til FN-forhandlingerne forrige år på COP17 kun kunne blive enige om, at en bindende aftale skulle underskrives i 2015 og træde i kraft i 2020. En tidsplan, der indebærer, at aftalen er sat til at træde i kraft, fem år efter at det er for sent at gøre noget. Og her i december, til en ny omgang COP-forhandlinger, var der ingen, der for alvor tog lederskab og satte konkrete handlinger på dagsordenen. Heller ikke EU.

EU havde alt for travlt med at få orden i geledderne til at gå forrest i forhandlingerne. Og når EU ikke går foran, så er der ingen, der gør. Derfor blev også COP18 en fiasko.

Næste års møde, COP19, skal paradoksalt nok afholdes i Warszawa. Paradoksalt, fordi det netop var Polen, som satte sig på tværs, fordi landet ikke ville acceptere selv de mindste forpligtelser på klimaområdet. Polen var derfor skyld i, at EU brugte alle kræfter på at diskutere med sig selv i stedet for at bruge sine kræfter på at presse på for, at USA, Kina og de andre store CO2-udledere forpligter sig på en klimavenlig politik.

Kvalificeret flertal forud for klimamøder
EU er den eneste internationale aktør, som kan spille en progressiv rolle i dette rod. Vi bliver nødt til i langt højere grad at tale med én stemme, hvis vil skal kunne lede an i forhandlingerne. Jeg mener, at vi bør gå over til at tage beslutninger med kvalificeret flertal, når vi beslutter EU's mandat forud for klimamøderne, så et enkelt land ikke længere kan blokere for 26 andre landes gode intentioner. Derudover er EU nødt til at sætte et mere ambitiøst eksempel. En god start vil være at øge målet om at reducere udledningen af drivhusgasser fra 20 til 30 procent i 2020.

Det er endnu ikke for sent at gøre noget. Jeg har stadig håbet i behold og troen på, at et samlet EU kan genindtage sin svundne lederrolle på klimaspørgsmålet. EU er den eneste aktør, der har potentialet til at skabe forandringen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00