Debat

EU skal støtte vækst - ikke tyrefægtning

DEBAT: De millioner kroner, EU giver til tyrefægtning årligt, burde gå til initiativer, der giver mening som vækst og nye arbejdspladser. Støtten til tyrefægtning er en skamplet på EU's renommé.
Dan Jørgensen (S)
Dan Jørgensen (S)
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dan Jørgensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Under en tyrefægtningskamp bliver tyren bragt i knæ af en række spyd og pigge, der dolkes ind i den. Tyrene gennemlever et smerteshelvede, der først stoppes, når tyren - svækket af et massivt blodtab - bliver aflivet af den "sejrende" matador.

Mange tyre drukner tilmed i deres eget blod, fordi matadoren utilsigtet kommer til at gennembore deres lunger i stedet for hjertet.

EU giver millioner til tyrefægtning
I min verden er tyrefægtning ikke underholdning, det er dyremishandling. Alligevel må titusindvis af tyre hvert år lade livet for underholdningens skyld. Og som om det ikke var nok, støtter EU årligt tyrefægtning med mange millioner kroner. Alene i Spanien.

Fakta
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Venstres leder i EU-parlamentet, Jens Rohde, har tidligere sat spørgsmålstegn ved, om EU-støtten finder sted, og har sågar kaldt "det pure opsind" fra min side af, og i vanlig Rohde-stil udtalte han, at jeg kunne "lige så godt have foreslået, at EU ikke må støtte marsmænd".

Seriøst? Nej, selvsagt ikke, men desværre nok symptomatisk for den tilgang, Rohde har til politik. Hvor ville det dog være rart, hvis han i stedet var en allieret i kampen for bedre dyrevelfærd i EU.

For nylig udkom rapporten "Toros & Taxes". Her undersøges spørgsmålet grundigt. Og der er ingen tvivl i konklusionen; EU støtter spanske landmænd, der opdrætter tyre til tyrefægtning, økonomisk.

Dan Jørgensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Pengene bør gå til vækst og ikke til dyreplageri
For problemet er desværre reelt. For nylig udkom rapporten "Toros & Taxes". Her undersøges spørgsmålet grundigt. Og der er ingen tvivl i konklusionen; EU støtter spanske landmænd, der opdrætter tyre til tyrefægtning, økonomisk.

Det sker kort fortalt via EU's landbrugsstøtte. De spanske landmænd bruger rigtig mange hektarer på at opdrætte tyrene, og da de, af uransagelige årsager, modtager støtte pr. hektar på linje med de mange landmænd, der rent faktisk bruger deres landbrugsjord til noget gavnligt, giver det genlyd i kasseapparatet. Godt 130 millioner euro får de i støtte hvert år eller næsten en milliard danske kroner. 

Det er helt grotesk, at støtten finder sted. De mange penge, der ryger af sted til de spanske tyrefægterarenaer, burde gå til investeringer i europæisk infrastruktur, forskning, klimabeskyttelse. Initiativer, der giver mening og ikke mindst vækst og nye arbejdspladser. Støtten til tyrefægtning er en skamplet på EU's renommé.

Vanviddet skal stoppes
Jeg er gået sammen med gode kollegaer fra hele Europa for at lægge pres på den rumænske landbrugskommisær, Dacian Ciolos. Vi vil have stoppet vanviddet. Det burde nemt kunne lade sig gøre ved at indføre som betingelse for, at man kan modtage - nogen former for - landbrugsstøtte, at pengene ikke går til at støtte tyrefægtning.

Det er ikke en nem kamp - især ikke når politikere, med Venstres Jens Rohde i spidsen, nægter, at problemet overhovedet eksisterer. Heldigvis er mange uenige med Rohde. Jeg modtager dagligt mails og henvendelser fra borgere, der ligesom jeg synes, det er meningsløst, at der gives støtte til en barbarisk "underholdningsform". Også i Spanien går det den rigtige vej. En måling viste for nyligt, at kun 29 procent af spanierne støtter tyrefægtning. 

Det går den rigtige vej, men det skal gå meget hurtigere!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00