Helveg: Danmark er blind passager på Englandsbåden

Af Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Flygtninge- og migrationspresset sætter i disse måneder det europæiske samarbejde i EU på en historisk prøve. Årtier med fælles løsninger, vækst og fremgang er vekslet med national enegang og symbolpolitisk grænsekontrol. I flere medlemslande har EU aldrig været længere væk end netop nu. Det gælder desværre også i Danmark.

For præcis en måned siden var de europæiske stats- og regeringsledere samlet i Bruxelles til møde i det europæiske råd. Øverst på dagsordenen var naturligvis flygtningesituationen, men lige efter fulgte endnu et punkt, som er med til at cementere EU’s solidaritetskrise, nemlig briternes fremtidige relation til det europæiske fællesskab. Kriseelementet er ikke alene skabt af de 1,5 mio. mennesker, som banker på Europas dør, det er også præsent helt inde i kernen af EU.

Der ér en reel risiko for et Brexit. I en meningsmåling offentliggjort i The Telegraph før jul sagde 47 pct. af englænderne, at de ønskede et fuldt og helt farvel til EU, mens 39 pct. ønskede at fortsætte.

Christiansborg venter med spænding
På rådsmødet fiskede David Cameron efter forståelse blandt sine kolleger for, at den eneste farbare vej til fortsat britisk medlemskab er brolagt med reformer af EU, som betyder at beslutningskraft flyttes fra Bruxelles til London. Hvis ikke han får lov til at genforhandle den britiske aftale med EU, er det slut.

Storbritannien har nu sammen med EU-Kommissionen præcis en måned til at arbejde sig frem imod en mulig løsning, som skal være afsæt for mere specifikke drøftelser på det næste rådsmøde den 18.-19. februar.

Statsministeren har placeret Danmark som en blind passager på en Englandsbåd, som end ikke Cameron ved, hvor sejler hen.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Er der ét sted i Europa, hvor man holder vejret og venter i spænding på en britisk løsning, er det på Christiansborg. Både regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti har som bekendt placeret Danmarks europæiske fremtid i Camerons skygge. Den er så stor og bred, at man ikke kan se endsige høre Lars Løkke. Men han er der. Og han vil følge briterne i tykt og tyndt. Statsministeren har placeret Danmark som en blind passager på en Englandsbåd, som end ikke Cameron ved, hvor sejler hen.

Set fra mit sæde i Europa-Parlamentet er det et skræmmende scenarie. At følge briterne betyder også at følge deres allierede i Europa. Camerons parlamentsmedlemmer sidder i ECR-gruppen, hvor det eneste andet regeringsbærende parti er det store polske parti PIS, som for nærværende er i fuld gang med afskaffe lov og ret i Polen. De sidder i øvrigt på de samme stolerækker som Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti i Bruxelles. Skulle det være vores nye venner?

Danmark bliver isoleret
Den danske befolkning har traditionelt set været delt i to næsten lige store lejre i EU-spørgsmål, hvilket vi senest fik bekræftet ved folkeafstemningen den 3. december. Men på spørgsmålet om et decideret dansk exit, er grupperne langt fra lige så store.

Alligevel må man forstå, at vi nu har en dansk regering, som støtter England. Men hvor langt? Også hvis England er på vej ud af EU? Eller hvad nu hvis briterne får reformer, og afstemningen alligevel resulterer i et Brexit? Hvor efterlader det Danmark, når den nye bedste ven er væk?

Det skal jeg svare på, det efterlader os isoleret. Selv vores historisk tætte forhold til nabolandene Sverige og Tyskland har regeringen forpurret. Forleden blev Inger Støjberg kaldt til Bruxelles af EU-Kommissionen for at klinke skårene mellem Danmark, Sverige og Tyskland. I sig selv en helt absurd situation, at der overhovedet er brug for mæglere i relationen mellem de tre lande.

Forholdet til naboerne burde, som det selvfølgelig også var for SR-regeringen, være en indlysende hovedopgave for den til enhver tid siddende regering. Men Støjberg synes mere optaget af at se verden igennem Dansk Folkepartis optik, hvor kansler Merkel ifølge Søren Espersen er en slyngel og svenskerne naive tåber. Er det den bedste vej at gå for Danmark?

Det er netop i tider med store udfordringer, at man skal stå sammen og stå fast på sine grundværdier. Hvad er de ellers værd? Og måske skulle vi minde statsministeren om, at Englandsbåden faktisk slet ikke sejler længere.