Helveg: Med et ja spiller vi det sikre kort

Af Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Lige om lidt skal vi til stemmeurnerne og sætte kryds. Der er kun én dag til, at vi skal afgøre, hvorvidt vi vil omdanne vores retsforbehold til en tilvalgsordning.

Mange er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Desværre viser en ny måling for Altinget, at vores, politikernes, argumenter ikke virker. 36 procent er blevet forvirret af den politiske debat om afstemningen. Det er ærgerligt, da vi skal fremlægge fakta, holdninger og synspunkter, og på den måde fremme dialog, sådan at danskere kan tage stilling.

Skræmmekampagner nytter ikke 
Det nytter ikke noget at føre skræmmekampagner. Det gælder begge lejre. Og det nytter heller ikke noget at forplumre debatten med urealistiske scenarier, såsom Dansk Folkeparti, der blot en uge inden valget smider et nyt forslag på banen: At genåbne Lissabon-traktaten.

På den måde - mener Dansk Folkeparti - kan Danmark åbenbart både blive i Europol og undgå at binde sig til Schengen-samarbejdet på overstatsligt niveau. Vupti. Win-win for Dansk Folkeparti selvfølgelig. Og angiveligt kan vi gøre det med et snuptag.

Men det er useriøst at komme med sådan et udspil nu. Det er urealistisk at bilde befolkningen ind, at vi kan få en traktatændring. Først og fremmest skal alle de andre EU-medlemslande blive enige om ændringerne, og derefter skal det godkendes af Europa-Parlamentet.

Først og fremmest har vi Europol, hvor Danmark står til at ryge ud, hvilket er en stor del af grunden til, at vi stemmer om retsforbeholdet netop nu.

Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Tiden er ikke inde til urealistiske scenarier. I stedet skal vi have mere dialog om de 22 retsakter, og hvad de rent faktisk betyder for danskerne.

Medlemskab af Europol 
Først og fremmest har vi Europol, hvor Danmark står til at ryge ud, hvilket er en stor del af grunden til, at vi stemmer om retsforbeholdet netop nu.

Deadlinen er rykket tættere på. I sidste uge blev der opnået enighed om en ny Europol-aftale mellem Europa-Parlamentet, EU's Ministerråd og EU-Kommissionen. Den nye aftale styrker mandatet for Europol, da det blandt andet bliver muligt at oprette specialiserede enheder under Europol, der kan håndtere nye trusler, og at virksomheder kan overføre data direkte til Europol, hvilket eksempelvis er vigtigt for komme svindel med kreditkort eller personlige oplysninger til livs. Samtidig bliver reglerne for Europols behandling af data strammet op.

De andre lande er enige om at styrke Europol, især set i lyset af de nye trusler, EU står over for. Først var det meningen, at de nye regler skulle gælde fra 1. juli 2017, men denne dato er efter pres fra ikke mindst Frankrig blevet rykket frem til 1. april 2017. Som det ser ud nu, vælger Danmark altså at træde ud af samarbejdet 1. april 2017. Det tager i gennemsnit fem til seks år at forhandle sig frem en parallelaftale, hvis en sådan aftale kan opnås.

Rettigheder på tværs af grænser
Tilvalgsordningen er det mest sikre kort. Den giver netop tryghed, både for vores Europol-medlemskab og også for danskere og virksomheder generelt. Tilvalgsordningen sikrer nemlig, at danskere og virksomheder opnår rettigheder, som borgere og virksomheder i andre EU-lande allerede nyder godt af.

Det gælder retsakter såsom Bruxelles 2a-forordningen, den Civilretlige Beskyttelsesordre og Konkursforordningen. Til trods for komplicererede navne er der meget fornuft i dem. Med et ja får Danmark fælles regler for forældremyndighed, således at danske børn ikke kommer i klemme mellem to EU-landes systemer. Forfulgte danskere kan tage deres tilhold med til andre EU-lande, således at de skal have bøvl med at søge om det eller skal bekymre sig om, hvorvidt de er sikret på en ferie i Tyskland. Og danske virksomheder får lettere mulighed for at inddrive gæld i andre lande.

Med én dag til folkeafstemningen bør vi koncentrere os om, hvad folkeafstemningen egentlig handler om. Og ved et ja siger vi netop ja til tryghed.