Debat

K: Vi kan lige så godt forberede et valg om Europol

DEBAT: Dansk Folkeparti er løbet fra sine løfter, og det er ikke muligt med en parallelaftale for Europol. Derfor kan statsministeren lige så godt forberede et nyt valg - ingen potentielle samarbejdsaftaler vil være gode nok, skriver Bendt Bendtsen (K).

Bendt Bendtsen (K) mener, at der lige så godt kan udskrives et nyt valg om Europol.
Bendt Bendtsen (K) mener, at der lige så godt kan udskrives et nyt valg om Europol.Foto: Casper Christoffersen/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bendt Bendtsen (K)

Medlem af Europa-Parlamentet

Kovending og vælgerbedrag er nogle af de betegnelser, som hæftes på Dansk Folkeparti, efter partiets ledende personer - med Kristian Thulesen Dahl i spidsen - er løbet fra en aftale om at stemme ja ved en ny Europol-afstemning, såfremt vi ikke kan få en parallelaftale.

Den aftale er man nu løbet fra. Det er vælgerbedrag nummer ét.

Både Thulesen Dahl og partiets medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, garanterede fuldt medlemsskab af Europol, selvom vi fik et nej 3. december 2015.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Det fik vi så, og det står helt klart, at et fuldt medlemsskab af Europol ikke er muligt ved en eventuel tillægsaftale.

Det er så vælgerbedrag nummer to.

Der er kun én ting at sige til de to nej-siger partier - Dansk Folkeparti og Enhedslisten - som var enige om at sige nej: Dumt, dumt, dumt.

Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative

Mere vrøvl fra DF
Det næste vrøvl, vi nok kommer til at høre fra DF, er uden tvivl en kritik af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for, at han ikke kan forhandle en fuld parallelaftale hjem.

I skrivende stund har justitsministeren skrevet til Rigspolitichefen om, at han må til at forberede Danmark på at træde ud af Europol med alvorlige konsekvenser for kampen mod den internationale kriminalitet, herunder omrejsende østeuropæiske tyvebander, børneporno-ringe og internet-kriminelle.

Der er kun én ting at sige til de to nej-siger partier - Dansk Folkeparti og Enhedslisten - som var enige om at sige nej: Dumt, dumt, dumt.

Derfor kan statsministeren lige så godt forberede en folkeafstemning, der én gang for alle slår fast, at Danmark ønsker at blive i Europol på lige så gode vilkår som i dag.

For lad os være oprigtige. Ingen samarbejdsaftaler, som Danmark potentielt vil kunne få med Europol, vil være lige så gode som et fuldt medlemsskab.

Meget mere besværligt i Norge
Det nytter ikke at henvise til Norges eller andres landes aftaler med Europol. De er ikke gode nok, og det har blandt andet norsk politi sagt flere gange.

Blot et enkelt eksempel: hvis en patruljevogn en nat standser en tysk indregistreret kassevogn med tre polske statsborgere, så vil dansk politi med et opslag i Europols register med det samme kunne tjekke, om der er tale om omrejsende kriminelle.

Dansk politi kan altså agere med det samme og ikke på samme måde som Norge, hvor man må vente mindst et par døgn for at kunne trække de samme oplysninger ud.

Det er derfor, dansk politi har 100-200 ansøgninger i døgnet i modsætning til Norge, som har ganske få søgninger.

Det er også værdifuldt, at danske politifolk er med i forreste række, når Europol prioriterer i opgaverne med kriminalitetsbekæmpelse. Sådan at eksempelvis efterforskningen af grænseoverskridende tyvebander får høj prioritet.

Alt det ønsker Dansk Folkeparti, Enhedslisten og senest også Nye Borgerlige at sætte over styr i et populistisk ræs, der i sidste ende leder os helt ud af EU.

Men det er jo nok også det, de nævnte partier ønsker.

Når der nu kommer klarhed over Danmarks muligheder i Europol og bekæmpelsen af international kriminalitet, så er det tid til en ny afstemning, som ikke er baseret på de løgnehistorier, som vi blev fyldt med op til den seneste afstemning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bendt Bendtsen

Formand for Synergi, fhv. minister, partiformand, MF, MEP og byrådsmedlem (K), leder af Altingets maritime netværk
HH-enkeltfag i regnskab og driftsøkonomi (Tietgenskolen i Odense 1988), politibetjent (Politiskolen 1978)

0:000:00