Lektor om Brexit: Danmark mister en vigtig allieret

DEBAT: Brexit betyder, at Danmark må finde nye allierede i EU. De skal hjælpe med at sikre, at EU ikke bevæger sig i en føderal eller protektionistisk retning, skriver Mads Dagnis Jensen.  

Af Mads Dagnis Jensen 
Lektor, CBS

Storbritanniens beslutning om at forlade den Europæiske Union (EU) kommer til at få stor betydning for det daglige samarbejde. Præcist hvordan må fremtiden vise.

Alligevel er det muligt at komme med et kvalificeret gæt på baggrund af den rolle, Storbritannien har spillet historisk.

I det daglige arbejde i EU er tre institutioner vigtige: Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

Danmark mister allieret 
Rådet består af medlemslandenes embedsmænd og ministre, der forhandler og vedtager ny lovgivning.

Storbritannien stemmer normalt mest sammen med Sverige, Nederlandene og Danmark i Rådet.

Historisk har Storbritannien været en stærk fortaler for det indre marked og kæmpet imod politisk integration i EU.

Lande som Danmark og Sverige kommer derfor til at miste en vigtig allieret, når det gælder om at forme ny EU lovgivning på flere områder.

For det første har Storbritannien arbejdet for at udbygge det indre marked og kæmpet imod markedsbegrænsende tiltag.

For det andet har Storbritannien forsvaret lande, der ikke har indført Euroens interesser.

For det tredje har Storbritannien været bannerfører for en gruppe af lande, der ikke ønskede at betale mere og gerne mindre til EU’s budget.

Med sine små 65 millioner indbyggere hører Storbritannien til blandt de tre største lande i EU.

Da stemmer i Rådet beregnes ud fra medlemslandenes størrelse, vil Storbritanniens exit betyde, at særligt de små lande vil have færre muligheder for at danne koalitioner. Dermed mister de indflydelse.

Omvendt står et stort land som Spanien med sine 44,4 millinoner indbyggere til at vinde på Brexit.

Det er fordi, at landet kan blive tungen på vægtskålen i fremtidige koalitioner. Også andre store medlemslande som Tyskland og Frankrig vil vinde.

Højrefløjen taber indflydelse  
Europa-Parlamentet består af medlemmer fra de forskellige medlemslande. Medlemmerne er valgt på baggrund af deres politiske synspunkter.

I parlamentets daglige arbejde indgår de i forskellige europæiske partigrupper.

Sammenlignet med medlemmer fra andre lande, har der været en større andel af medlemmer fra Storbritannien i parlamentet, som arbejder for at mindske regulative byrder for virksomheder.

Derfor vil Storbritanniens farvel til EU ligesom i Rådet betyde, at der vil være færre, som vil styrke frihandel og begrænsning af regulering af det indre marked. Mere generelt vil højrefløjen miste indflydelse i parlamentet.

Dem, der kommer til at vinde på Storbritanniens exit, er de to store partigrupper: Det Europæiske Folkeparti og Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater.

Styrelser forlader London 
Kommissionen består af kommissærer indstillet af medlemslandene. I deres arbejde skal de repræsentere fællesskabets interesser og ikke deres hjemlands.

Alligevel fungerer kommissærene som talerør for deres medlemslande. Kommissærene fra Storbritannien har traditionelt forsvaret en markedsliberal linje i Kommissionen.

De har besiddet Kommissærposter inden for områder af betydning for Storbritannien i forhold til det indre marked og strukturpolitik.

Det er dog ikke alene på politisk niveau i Kommissionen, at Brexit får betydning.

To styrelser forlader London: Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, der vil flytte til henholdsvis Amsterdam og Paris.

Når det kommer til britiske ansatte i Kommissionen, får Brexit en marginal betydning.

Formanden for Kommissionen har udtalt, at de får lov at blive, da de arbejder for fællesskabet og ikke Storbritannien.

Sammenlignet med de to andre institutioner, er Kommissionen den mindst påvirkede af Brexit.

For Danmark betyder Brexit, at vi må finde nye allierede i EU. De nye allierede skal hjælpe med at sikre, at EU ikke bevæger sig for meget i en mere føderal eller protektionistisk retning.

Processen er allerede i gang, hvor blandt andet Udenrigsministeren har været i kontakt med repræsentanter fra lande i Central- og Østeuropa.

Ligeledes skal eksisterende allierede som blandt andet Tyskland tilskyndes til at hjælpe med at forsvare det indre marked, som er af vital interesse for Danmark.

Forrige artikel Professor: Internt papir og korridorsnak kan aldrig skabe retssædvane Professor: Internt papir og korridorsnak kan aldrig skabe retssædvane Næste artikel Løkkegaard: Nej tak til populisternes nemme EU-løsninger Løkkegaard: Nej tak til populisternes nemme EU-løsninger
  • Anmeld

    Jan Søndergård · Konsulent for Greenpeace i Danmark

    Gammeldags tilgang til EU samarbejdet

    Det forekommer mig at Mads Dagnis Jensen hænger fast i en meget gammeldags tilgang til EU samarbejdet. Når han f.eks. skriver "Historisk har Storbritannien været en stærk fortaler for det indre marked og kæmpet imod politisk integration i EU", og at Danmark derfor mister en vigtig allieret, når Storbritannien forlader samarbejdet. Der er faktisk flere politiske partier i Danmark som ønsker tættere politisk integration i EU - og nogle af dem nok også mere regulering af det indre marked. Skåret ud i pap er der en verden til forskel på den udvikling af EU samarbejdet som f.eks. Alternativet, SF og Radikale Venstre versus l Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker sig. Defor mener jeg det er gammeldags og vel forsimplet at tale om danske, tyske, hollandske. franske, polske m.v interesser i EU / EU samarbejdet,
    Når det kommer til den "grønne dagsorden" vil en betydelig del af det parti politiske spektrum i EU landende sandsynligvis også erindre sig, at Storbritanniens HISTORISKE fodafryk ikke har været så kønt. Det sagt kunne også det ændre sig til det bedre fremadrettet.

  • Anmeld

    Jörgen Lindhagen · Folke pensionist og POPULIST

    Sluder Jan Söndergård

    Fanatist >VRÖVL< fra start til slut