Analyse af 
Erik Holstein

Løkke puster liv i de spinkle chancer

ANALYSE: Klimafokus og Brexit-kaos sendte EU-modstanden til tælling ved EP-valget, hvor det overraskende lykkedes Venstre at nappe førertrøjen fra Socialdemokratiet.

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen: EP-fiaskoen i 2014 var tæt på at koste ham formandsposten. Denne gang kan succesen ved EP-valget bruges som en katapult ind i folketingsvalgkampen.<br>
Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen: EP-fiaskoen i 2014 var tæt på at koste ham formandsposten. Denne gang kan succesen ved EP-valget bruges som en katapult ind i folketingsvalgkampen.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Erik Holstein

Kl. 23.15 søndag blev der nærmest ud af det blå tændt et lillebitte lys for statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) håb om at holde fast i sit nuværende job.

Da Venstre pludselig overhalede Socialdemokratiet som landets største parti i Europa-Parlamentet, fik statsministerpartiet pludselig den gejst, der har manglet i en valgkamp, hvor alting ellers er gået galt.

Det kan måske kaste en smule spænding ind i slutfasen til folketingsvalget. Det var i hvert fald det, Løkke ville opnå, da han besluttede, at EP-valget skulle ligge kun ti dage før folketingsvalget.

Venstre kunne ikke undgå at score et væsentligt bedre resultat end det elendige EP-valg sidste gang, og partiet havde fordel af nogle af de bedste EP-kandidater i Morten Løkkegaard og Søren Gade, der appellerer til hver deres vælgersegment. 

Enhedslistens mandat kom med en meget høj pris. 

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Venstres sejr gør valgkampens slutspurt mere intens, men det er usandsynligt, det vil være nok.

For ikke engang Venstres flotte fremgang kan kompensere for tilbagegangen for resten af de blå partier, Konservative, Liberal Alliance – og ikke mindst Dansk Folkeparti, der fik et aldeles frygteligt valg.

Klimatosser
Ved Dansk Folkepartis valgfest på Christiansborg var bitterheden tydelig, da partiets stifter, Pia Kjærsgaard, talte. Ud over stikpiller til pressekorpset kom Kjærsgaard også med et udfald mod ”klimatosserne”, som fik en del af skylden for DF’s dårlige valg. Dermed forærede Kjærsgaard sine modstandere en sikker oneliner. 

Pointen – at klimadebatten er en væsentlig del af forklaringen på resultatet af det danske europaparlamentsvalg – er der sådan set ikke noget i vejen med. Men attituden – at klima er et latterligt overdrevet emne – risikerer at føre en lige linje fra DF’s nederlag ved EP-valget over til folketingsvalget.

Kjærsgaard ligger helt på linje med DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der af ærligt hjerte mener, der er tale om klimahysteri. Men modsat udlændingepolitikken er DF her gået helt galt af vælgernes flertal – og ikke mindst de unge vælgere

Det er et stigende antal DF-medlemmer begyndt at indse. Som en af dem konstaterede søndag aften: ”Vi er nødt til at ændre klimapolitikken, ellers risikerer vi at tabe de næste ti år på samme måde, som venstrefløjen tabte valg efter valg på udlændingepolitikken.”

DF's nederlag er så galt, som det kunne blive:
Ikke alene mister DF over halvdelen af stemmerne. Partiet mister også tre ud af fire mandater. Det koster sædet til den nuværende MEP Anders Vistisen, der er den af alle DF-kandidaterne, der har mest tjek på EU-stoffet. Det skyldes, at DF ikke er i valgforbund med andre partier.

Givtigt radikalt valgforbund
Til gengæld triumferede partier med en høj klimaprofil – lige på nær Alternativet, der ikke har mange succesoplevelser for tiden. Radikale fik et glimrende valg og profiterede yderligere af valgforbundet med Alternativet, så Radikale for første gang nogensinde får to EP-mandater.

Det er en optur, den radikale leder, Morten Østergaard, allerede søndag aften forsøgte at bringe med ind i folketingsvalgkampen. Det kan blive et regulært problem for socialdemokraterne, hvis Radikale får scoret et lignende resultat ved folketingsvalget, for det vil med sikkerhed gøre Østergaard endnu mere stejl i forhandlingerne med Mette Frederiksen (S) efter valget.

Idømt Bruxelles-tjeneste
Med to mandater og over 13 procent er resultatet næsten surrealistisk for SF. Partiet fik fuld bonus af kombinationen af en grøn profil, SF’s generelle optur og en super kendt kandidat i Margrete Auken.

Den 74-årige Auken er ekstremt vital og karismatisk, og hun sikrede nærmest ene kvinde EP-mandatet for fem år siden midt i SF’s fimbulvinter. Men hun er samtidig berygtet for at være utrolig svær at arbejde sammen med og have et særdeles afslappet forhold til, hvad der er partiets politik.

SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, er nummer to på SF’s EP-liste, og Hønge virker ikke ligefrem jublende begejstret ved tanken om fem års intensivt gruppearbejde med Margrete Auken. Den eller så robuste tømrer minder lige nu mest om en mand, der er blevet idømt fem års ophold på Guantanamo.

Tog livet af vennerne
Enhedslisten var endnu et af de partier, der fik fordel af den grønne bølge. Partiet stillede op for første gang og fik det ønskede mandat. Alligevel var der langtfra feststemning hos det yderste venstre. For mandatet kom med en meget høj pris.

Ganske som frygtet på venstrefløjen blev der ikke plads til både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU, der for første gang nogensinde ikke er repræsenteret i Parlamentet.

Det er historisk: Folkebevægelsen har altid været der, og i perioder har de danske modstandere haft hele fire mandater. Nu er det spørgsmålet, om Folkebevægelsen kan overleve på længere sigt.

Det vil efter folketingsvalget føre til en hård debat i Enhedslisten, hvor adskillige centrale medlemmer mener, at det var forkert, at partiet stillede selvstændigt op.

Andre medlemmer mener, at det havde været endnu værre ikke at stille op. For uden en selvstændig opstilling havde SF kunnet få endnu flere EL-stemmer ved EP-valget – og haft en god chance for at hive dem direkte over i folketingsvalget.

Vejrer morgenluft
Sammen med klimadagsordenens gennembrud var nedturen for EU-skeptikere og modstandere den anden metatendens i EP-valget. Alle er enige om, at det uendelige Brexit-kaos har kompromitteret EU-modstanden, og såvel i EL som i DF er perspektivet om en Daxit-afstemning skudt behændigt ud i fremtiden.

På kun tre år er EU-debatten vendt op og ned herhjemme, og efter at have været i dyb krise vejrer de mest EU-positive kræfter nu morgenluft.

Alligevel skal man passe på med at overfortolke den del af valget. For en række af de problemer, der førte til Brexit, er ikke løst, og som socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard, i sidste uge udtalte, kan der let komme en anden bølge af EU-modstand.

Unge grønne blev mobiliseret
Det hører også med til billedet, at der trods den rekordagtige valgdeltagelse er en tredjedel af vælgerne, der ikke har stemt.

Meget tyder på, at de unge og grønne vælgere har en pæn del af æren for den højere valgdeltagelse ved dette EP-valg. Det svenske klima-ikon Greta Thunbergs optræden i Danmark dagen før valget har uden tvivl understøttet den tendens.

Men det betyder også, at der er et reservoir af vælgere med andre holdninger, der kan mobiliseres ved andre valg. Måske ved det næste EP-valg – eller det folketingsvalg, der kommer om ti dage. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Vistisen

Medlem af Europa-Parlamnetet (DF)
cand.jur. (Aarhus Uni. 2013)

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

0:000:00