Løkkes Schengen-show: Store ord fra et land uden stemmeret

NYHEDSANALYSE: Statsministerens tur til grænseområdet bliver mødt af hovedrysten i Bruxelles.

BRUXELLES: Statsministeren forsøgte sig med en svær kunst, da han stod nede ved grænsen ved Kruså flankeret af Inger Støjberg, Morten Løkkegaard og andre Venstre-spidser mandag formiddag med grå skyer i baggrunden.

Nemlig at blæse og have mel i munden.

Han var der for på den ene side at argumentere for, at ”grænsekontrollen er kommet for at blive”, og at ”tiden desværre er løbet fra et fuldstændig grænseløst Europa”, som der står i Venstres udspil, men på den anden side at tale for Danmarks fortsatte deltagelse i det grænseløse Schengen-område.

Det er frisk på den måde at argumentere for, at man skal have det, som lyder som permanent grænsekontrol, i et samarbejde, der handler om ikke at have grænsekontrol.

Venstre er da også i selve udspillet god til at undgå at bruge betegnelsen ”permanent” om kontrollen, mens man samtidig gør klart, at den ikke skal ophøre.

I stedet taler partiet om et ”mere fleksibelt og tidssvarende” Schengen-samarbejde, hvor der ikke længere er sådan nogle irriterende regler, der står i vejen for, at landene gør, hvad der passer dem. Eller, som Venstre formulerer det, at de ”i større omfang end i dag har indflydelse på vurderingen af, om der er behov for grænsekontrol og ikke mindst længden heraf”, og at det skal ske, ”uden at det enkelte land løbende skal retfærdiggøre grænsekontrollen over for EU-Kommissionen”.

Ikke fingeren på pulsen
At regeringen allerede inden for det eksisterende regelsæt har opretholdt personkontrollen ved grænsen i over tre år uden reelt at skulle gøre andet end informere Kommissionen, virker ikke til at gøre det store indtryk.

At Venstre samtidig lancerer sit forslag midt i en igangværende reform af reglerne, er heller ikke afspejlet i udspillet, som heller ikke dvæler ved det faktum, at det ikke ligefrem er der, hvor kompromiset mellem landene ligger.

I Ministerrådet kom man efter lang tids tænders gnidsel sidste sommer frem til et skrøbeligt flertal for en model, som gav ”mere fleksibilitet” til medlemslandene, men som samtidig skulle sikre, at kontroller var ”en sidste udvej”, som ikke gjaldt længere end maksimalt et år, som var proportionale og nødvendige, og som netop havde Kommissionen som en slags overdommer til at holde øje med, at landene ikke bare lukkede grænserne i efter forgodtbefindende.

Dette var en meget nøje afvejning mellem den håndfuld lande, der ud over Danmark tæller blandt andre Tyskland og Frankrig, som gerne vil bevare deres kontroller ved grænsen, og så de mange andre, som er stærkt irriteret over udhulingen af samarbejdet. 

Efter en rundringning til et par kilder i Ministerrådet, hvor ordet ”vanvittigt” blev brugt flankeret af betegnelser som ”latterligt politisk signal”, efterfulgt af ”ingen chance for at få det gennemført” og andre kulørte gloser, virker det danske forslag ikke umiddelbart som noget, der ligger lige på den flade i det regi.

Danmark står udenfor
Det gør det heller ikke nemmere, at det kommer fra Danmark, som ikke engang har stemmeret i Schengen-spørgsmål på grund af retsforbeholdet, og som derfor ikke har de bedste vilkår for at forsøge at lede en bevægelse, når vi reelt set kun har to muligheder: at acceptere, hvad de andre når frem til, eller melde os helt ud af samarbejdet.

Og så har vi ikke engang hørt medlovgiverne i Europa-Parlamentet, hvis ordførers holdning til de seks lande, der på tredje år opretholder kontroller på de interne grænser, er, at EU-Kommissionen for længst burde have indstævnet dem for EU-Domstolen på grund af det, hun vurderer som ”illegitime og illegale” grænsekontroller.

Parlamentet har en betydelig mere vidtgående tolkning end ministrene af, hvad landene skal leve op til for at få lov til midlertidigt at lukke grænserne. Faktisk så vidtgående, at de to lovgivende parter har måttet enes om at være uenige og lægge forhandlingerne i dybfryseren, til vi kommer over på den anden side af valget til Europa-Parlamentet.

Først når Parlamentet for alvor kommer tilbage i omdrejninger efter sommerferien, kan der laves et realitetstjek på, om det kommende hold af folkevalgte vil lægge en anden linje for dagen.

På trods af vind i sejlene hos en række partier på yderfløjene er der dog intet, der tegner til, at det skulle blæse så meget i Danmarks retning, at Løkkes forslag kan få nogen synderlig medvind.

Ren symbolpolitik
Heller ikke blandt akademikere får forslaget nogen klapsalver. Marie De Somer, der er leder af migrations- og diversitetsprogrammet hos tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, ser det danske udspil som ”højst problematisk” og efterlyser en ”mere ansvarlig” linje baseret på fakta, når nu de ukontrollerede flygtningestrømme er tilbage på et niveau, fra før flygtningekrisen indtraf, og trusler som terror og grænseoverskridende kriminalitet i hendes øjne håndteres bedre med politisamarbejde mellem landene end ved personkontrol. 

”Det er symbolpolitik. Motivationen er politisk og valgkampsdrevet i stedet for at bunde i egentlige offentlige hensyn,” siger Marie De Somer.

Hendes vurdering er, at en sådan bevægelse vil være begyndelsen til enden på Schengen-samarbejdet, fordi det ”vil lede til langt flere grænsekontroller med alle mulige begrundelser”.

Hun går faktisk så langt som til at sige, at det kan underminere støtten til EU som helhed, fordi man udhuler noget af det, som EU’s befolkninger sætter størst pris på ved samarbejdet.

”Det bør man ikke bare tage som gidsel af vælgerhensyn. For så ser vi dominoeffekten. Og langsomt, men sikkert får vi undermineret Schengen-området. Det får endnu større konsekvenser for EU generelt, hvis man fjerner noget af det, som borgerne ser som en af de allervigtigste bedrifter.”

Så kan Venstre tygge lidt på, om det nu også var det, der var meningen.

Forrige artikel EU-overblik: Peter Kofod vil sikre EU's grænser uanset prisen, men ikke øge budgettet EU-overblik: Peter Kofod vil sikre EU's grænser uanset prisen, men ikke øge budgettet Næste artikel Efter skandale: DF vil stadig arbejde sammen med Det Østrigske Frihedsparti Efter skandale: DF vil stadig arbejde sammen med Det Østrigske Frihedsparti