Magt, valg og alliancer: Fem hurtige om EU-valget

Hvor mange pladser har landene i Europa-Parlamantet?
Et medlemslands antal medlemmer i Europa-Parlamentet bestemmes af dets indbyggertal. Intet medlemsland kan have under 6 medlemmer eller over 96 medlemmer. 

Der er i dag 751 pladser i Parlamentet. Når Storbritannien træder ud af EU, vil det samlede antal pladser i Parlamentet falde til 705 pladser. 

Hvad er en gruppe i Europa-Parlamentet?
Når man taler om grupper i Parlamentet, så handler det om den måde, som medlemmerne organiserer sig på i deres politiske arbejde. Efter et valg organiserer de fleste medlemmer sig i grupper ud fra deres politiske tilhørsforhold – og ikke nødvendigvis efter deres nationalitet. Ikke alle medlemmer er tilknyttet en politisk gruppe, og disse betragtes som løsgængere.

Grupperne i Parlamentet har forskellige funktioner. De skal blandt andet udvælge formænd og næstformand for Europa-Parlamentet og for de enkelte udvalg, som medlemmerne arbejder i. Derudover fordeler grupperne også en række betydningsfulde ordførerposter mellem sig i forbindelse med udarbejdelse af Parlamentets udvalg.

Det kræver mindst 25 medlemmer fra mindst en fjerdedel af medlemslandene, for at man kan danne en selvstændig gruppe i Parlamentet. 

Nedenfor kan du se, hvilke grupper i Parlamentet de danske partier vil sidde i efter valget:

Hvilke partier kan man stemme på?

Der er 10 opstillingsberettigede partier til europaparlamentsvalget. 

A. Socialdemokratiet
B. Radikale Venstre
C. Det Konservative Folkeparti
F. SF - Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
N. Folkebevægelsen mod EU
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet.

Man kan således ikke stemme på Kristendemokraterne, Nye Borgerlige, Klaus Riskær Pedersen eller Stram Kurs til europaparlamentsvalget.

Til europaparlamentsvalget kan man for første gang stemme på Enhedslisten og Alternativet, som ikke har været opstillet før. 

Flere danske partier har valgt at indgå i valgforbund. Et valgforbund er et valgteknisk samarbejde mellem to eller flere partier, hvor partierne går sammen i større enheder for at minimere stemmespild. Herved sikrer man også, at partier kan dele de overskydende stemmer med dem, man er mest enig med. 

Til valget indgår følgende partier i valgforbund:

• Det Radikale Venstre og Alternativet
• Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre
• Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU
• Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.

Det er kun Dansk Folkeparti, der ikke indgår i et valgforbund.

Partierne, som indgår i et valgforbund sammen, behøver dog ikke at tilhøre den samme politiske gruppe i Parlamentet. Eksempelvis indgår Venstre i valgforbund sammen med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, selvom Venstre sidder i den liberale gruppe ALDE sammen med Radikale Venstre, mens Det Konservative Folkeparti sidder i den kristendemokratiske gruppe EPP.

Hvilken rolle spiller Europa-Parlamentet i lovgivningsprocessen? 
Europa-Parlamentet vedtager lovgivning sammen med Ministerrådet. Forslag til lovgivning kommer fra Europa-Kommissionen, som er den eneste institution i EU, der kan foreslå nye love. 

Når der kommer forslag til lovgivning til Parlamentet, vil lovforslagene blive behandlet i de relevante udvalg i Parlamentet. Derefter mødes Parlamentet i plenarsamlingen, hvor de stemmer om lovforslagene.

Parlamentet og Ministerrådet skal blive enige om en fælles holdning til Kommissionens forslag. Hvis Parlamentet og Ministerrådet ikke kan blive enige, så mødes forhandlere fra Ministerrådet, Parlamentet og Kommissionen og forsøger at udarbejde et kompromis, som bagefter vedtages i Ministerrådet og i Parlamentet. 

Hvis Ministerrådet og Parlamentet er enige om de ændringer, som de vil have ind i Kommissionens forslag, eller de er enige om ikke at ændre det, er forslaget vedtaget.