Margrethe Vestager vil være formand for EU-Kommissionen

BRUXELLES: Rygterne har svirret på gangene og i korridorerne i Bruxelles og Strasbourg i lang tid, men det er først nu, hun selv siger det.  

Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, vil gerne være formand for EU-Kommissionen.  

Det slog hun fast, efter den afsluttende spitzenkandidatdebat i Europa-Parlamentet i Bruxelles torsdag, hvor hun på vegne af det liberale Alde-parti krydsede klinger med de andre europæiske partiers spidskandidater til formandsposten for EU-Kommissionen.  

“Det ville være svært at stå her i aften i debatten som Aldes ledende kandidat og sige, at jeg ikke var til rådighed, hvis det overhovedet på noget tidspunkt skulle blive aktuelt,” sagde Margrethe Vestager efter debatten. 

Vi skal vise, vi forandrer os. Det første er at lave en Kommission, hvor der er lige mange mænd og kvinder. 

Margrethe Vestager
I tv-debatten mellem spidskandidater til EU's toppost

Den tidligere radikale vicestatsminister har i flere uger afvist at være officiel kandidat til posten, selvom hun i marts blev præsenteret som en del af Aldes såkaldte Team Europe, en samling af syv liberale profiler, der tegner partiet frem mod europaparlamentsvalget 26. maj.  

Og i denne uge kom det frem, at hun på det seneste har sat turbo på forsøget på at lande jobbet som den næste formand for EU-Kommissionen. Blandt andet ved at deltage i møder med de andre medlemslandes EU-ambassadører.  

Mit navn er Margrethe Vestager. Jeg er mor til tre døtre, tidligere minister og partileder, og så arbejder jeg for dig som EU’s konkurrencekommissær.

Margrethe Vestager
EU's konkurrencekommissær i tv-debat onsdag aften

“Jeg har set og læst op på de store. Og jeg synes ikke, det virkede for Anders Fogh Rasmussen at være kandidat til et topjob i halvandet år. Så nu prøver jeg en anden strategi,” siger hun. 

Mange har ikke meldt sig på banen endnu 
Det er EU’s stats- og regeringschefer, der “under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet" skal udpege en kandidat til formandsposten i EU-Kommissionen. 

Den proces starter for alvor i dagene efter europaparlamentsvalgene, der slutter 26. maj.  

To dage efter valgresultatet ligger klar, mødes EU-cheferne til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles for at indlede navnelegen.  

Og godt en måned senere ved endnu et topmøde skal EU-cheferne blive enige om deres endelige bud. 

Herefter skal et flertal i Europa-Parlamentet godkende EU-chefernes kandidat.  

Margrethe Vestager anerkender, at vejen frem mod formandsposten er lang og snørklet, og at chancerne for at nå i mål er små.  

Der er nemlig mange om buddet, siger hun.

Og ved mødet i juni skal EU-lederne også finde de nye til topposter i Det Europæiske Råd, EU's udenrigstjeneste og Den Europæiske Centralbank.  

“Processen, der starter, når stemmerne er talt op 26. maj, bliver så kompleks, at vi aldrig har set noget lignende. Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne, red.), Parlamentet og de politiske grupper har alle noget at skulle have sagt. Og så er der alle de kandidater, der ikke har meldt sig på banen endnu. Dem vil der være nogle stykker af, for der er mange, der søger job. Det er meget svært at se, hvordan udfaldet bliver,” siger Vestager og fortsætter:  

“Men det kan lige så godt blive mig som hvilken som helst anden inden for det her felt. For opgaven er ikke at komme med mit socialliberale politiske program. Kommissionensformandens vigtigste opgave er at kunne snakke og lave aftaler med alle hele vejen rundt om bordet,” siger hun.  

Spitzenkandidat 
Kampen om formandsposten i EU-Kommissionen var også den underlæggende melodi ved den foregående paneldebat, som Vestager deltog i på vegne af Alde.

Med i debatten, der er den sidste af tre, var også den kristendemokratiske, konservative EPP-kandidat Manfred Weber og den socialdemokratiske ditto Frans Timmermans.  

Ligesom Vestager går de også efter at blive den næste formand for EU-Kommissionen i form af den såkaldte spitzenkandidat-proces.  

Det er dog langtfra sikkert, at nogen af dem lykkedes med deres forehavende.

For i februar slog stats- og regeringschefer fast, at der ”ingen automatik er” mellem spitzenkandidatprocessen og den, der bliver den næste formand for Kommissionen. 

Med i debatten var der også repræsentanter fra den europæiske venstrefløj, De Grønne og Europas Konservative og Reformister.

Ingen af dem nærer dog seriøse forhåbninger om at blive den næste formand for EU-Kommissionen.