Messerschmidt: Se det i øjnene – Bruxelles rager danskerne en høstblomst

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Et håb. En opmuntring. Et lille lys i mørket. Det har EU-politikerne håbet på, siden danskerne med et pænt flertal stemte for at bevare det dyrebare danske retsforbehold. Og de fik mere end dét, ja, en ren frelsermand fik de med valget af Macron som Frankrigs nye præsident. Nu ville der komme skub i Europa-lokomotivet, stærkere fransk-tysk energi og samling om den skønne EU-valuta samt en fælles effektiv politik for masseindvandring og masseintegration.

En ny optimisme ville nu bortblæse det indskrænkede nationale surmuleri, og spontan EU-alsang ville malmfuldt stige op fra arbejdspladser, socialt boligbyggeri og utallige beskæftigelsesprojekter og rulle over vang og vænge, gadekær, genbrugsstationer og gylletanke og over EU-subsidierede øko-grønne bæredygtige agre.

En ekstra opmuntring fik EU-Danmark endda i meningsmålinger, som jeg ingen grund ser til at betvivle lødigheden af, hvori over 70 procent af de adspurgte siger, at joh... de foretrækker da at blive i EU.

Det var et halmstrå, som Europabevægelsens Stine Bosse havde stønnet og sukket efter, og bevæbnet med dét udæskede hun Lars Løkke Rasmussen: ”Danskerne vil EU – vil politikerne?” har hun retorisk spurgt.

Ja, tænk at det skulle komme dertil: Kort efter at have givet 605.000 stemmer i valget til EU-Parlamentet i 2014 til det mest EU-kritiske parti af betydning – Dansk Folkeparti, naturligvis – og kort efter at have nedstemt EU-partiernes forsøg på at bortskaffe retsforbeholdet, trods truslerne om en pædofil invasion (og efter i forhistoriske tider at have stemt nej til både Maastricht og Eurovaluta) – ja, så er de fodslæbende danskere vendt på en tallerken og forlanger, at Danmarks valne statsminister går bodsgang til Bruxelles for at undskylde for sit folks vildfarelser i fortiden, forført som det var blevet af Holger og konen, Pia Kjærsgaard og andre demagoger.   

Ingen gider flage med EU’s kønsløse, fædrelandsløse og helt igennem syntetiske flag. EU’s papirpropaganda samler støv i folkeskolers og gymnasiernes depoter og venter på næste papirindsamling.

Morten Messerschmidt (DF)

Mere Danmark – mindre EU
Jeg vil ikke spolere den kåde begejstring inde i EU-lejrens osteklokke, men i al stilhed udtrykke en vis undren over, hvordan danskernes nyvakte EU-begejstring stemmer overens med en meningsmåling, som Altinget fremlagde 7. juni. Det skete under overskriften ”Under et år til EP-valget og en tredjedel ved ikke hvem de stemmer på”.

Det interessante er ikke den mærkværdige overskrift, men den meningsmåling, som Altinget bringer længst nede i artiklen, foretaget af YouGov. De adspurgte svarer på spørgsmålet: 

”Hvilke af følgende forhold betyder mest for dig ift. din stemmeafgivelse til Europa-Parlamentsvalget?” I top-tre svarer de adspurgte:

Indvandring: 42 procent; Sikkerhed og kriminalitet: 38 procent; At EU skal have MINDRE magt: 26 procent; Økonomiske spørgsmål: 22 procent; Sociale spørgsmål: 17 procent.

Og helt i bund svarer sølle 5 procent, at de stemmer, fordi EU skal have MERE magt.

Kort sagt: ”Mere Danmark – mindre EU”.

Bruxelles rager danskerne en høstblomst
Jeg går ud fra, at YouGov’s meningsmåling er lige så pålidelig som Eurostat og Eurobarometer, men resultatet er da også ganske logisk: Danskerne er et lille folkeslag med en pragmatisk sjæl. At tage springet ud i friheden, men også det ukendte og usikre, som briterne har gjort, virker utrygt på de fleste. Hellere en fugl i hånden end ti på taget.

Se det i øjnene: Bruxelles rager danskerne en høstblomst. De vil hellere se kommissærernes hæl end deres tå. De gider ikke høre EU-parlamentarikere blæse petitesser, som burde klares af embedsmænd, op til livsvigtige udfordringer. Ingen gider flage med EU’s kønsløse, fædrelandsløse og helt igennem syntetiske flag. EU’s papirpropaganda samler støv i folkeskolers og gymnasiernes depoter og venter på næste papirindsamling.

Men når EU overskrider sine grænser og nedbryder vores, så reagerer folk. Når EU om få dage afgør, at danske familier skal påtvinges EU’s regler for barselsorlov, at vores rundhåndede børnecheck fortsat skal foræres til udenlandske lønmodtagere uden nogen graduering, og at udenlandske lønmodtagere kan få dagpenge efter en måneds og ikke tre måneders arbejde, så tror jeg på, at danskerne bliver trodsige.

Og hvis EU-Domstolen om føje tid tvinger Danmark til at give ophold til tusindvis af tyrkere, som ellers ifølge dansk lov har fået afslag på at få ophold i Danmark, så tror jeg på, at danskerne bliver rasende. Med rette. Masseindvandring, islam og vold afgør i al overskuelig tid alle valg i Europa, ikke plasticposer og dimser.

Og så vil EU-politikernes kåde og selvtilfredse jubel igen blive afløst af bitre tårer.