Når væksten bliver uøkonomisk

Af Anna Rosbach (Miljøpartiet Fokus)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Det er ikke unormalt at se nyhedsoplæsere glædeligt fortælle, at julesalget endnu engang har slået rekord eller bedrøvet fortælle, at forbruget af et eller andet produkt er faldet. Ræsonnementet er, at jo mere vi forbruger, desto bedre går det for vores økonomi og arbejdsløshed.

Denne tankegang er så rodfæstet, at uanset om regeringen er blå eller rød, eller finansministeren har heddet Thor Pedersen, Claus Hjort Frederiksen eller Bjarne Corydon, har det overordnede råd til borgerne været; gå ud og sving dankortet.

Økonomisk vækst er selvsagt grundlaget for vores velstand og årsagen til, at stort set alle i dag lever et langt og godt liv, og at hver generation har fået det bedre.

I dag står vi dog i en historisk ny situation, hvor – hvis vi skal sikre at næste generation får det ligeså godt som os – væksten også skal være miljømæssigt bæredygtig. Vores forbrug og vores økologiske fodaftryk er i dag så stort, at en stor del af den økonomiske fremgang ødelægger de økosystemer, som forsyner vores samfund med livsnødvendige goder – biodiversitet, fødevareproduktion, stabilt klima, produktive oceaner osv.

Med andre ord er vi ved at save den gren over, vi sidder på.

Hvis vi ikke ændrer vores måde at tænke vækst på, vil prisen for den økonomiske vækst langt overstige den fremgang, man vil kunne måle i et BNP-regnskab.

Anna Rosbach (Miljøpartiet Fokus)
MEP

Uøkonomisk vækst
Hvis vi ikke ændrer vores måde at tænke vækst på, vil prisen for den økonomiske vækst langt overstige den fremgang, man vil kunne måle i et BNP-regnskab.

Efter sidste uges møde i World Economic Forum, hvor et af de helt store temaer var en mere bæredygtig økonomi, står det da også krystalklart, at de store internationale organisationer – OECD, Verdensbanken og IMF – er kommet til denne erkendelse.

Det er dog ikke kun internationale organisationer, som er optaget af problemet.

Geologer, som er de folk, der er betroet opgaven at inddele jordens tidsperiode, har i årevis diskuteret, om vi rent faktisk befinder os i en ny tidsperiode; Anthropocene (menneskets tidsalder).

Argumentet er, at menneskelig aktivitet påvirker planeten i sådan en grad, at den ikke længere befinder sig i den periode, vi har befundet os i siden sidste istid for 12.000 år siden.

Behov for et nyt BNP-begreb
På grund af vores forbrug af fossile brændsler, de kemikalier vi bruger, den forurening vi producerer, mener forskerne, at vi er ved at bevæge os langt ud over, hvad der kan betegnes som de "planetære grænser".

Det lader dog ikke til, at disse realiteter rigtigt er sivet igennem til den offentlige debat eller de store partier i vores lille land. Det viser sig bl.a. i måden, regeringen værdiansætter grønne projekter på, Finansministeriet laver deres fremskrivninger, eller hvordan regeringen håndterer DONG-sagen.

Som medlem af Europa-Parlamentet har jeg sat mig i spidsen for at få udviklet et nyt BNP-begreb, som tager udgangspunkt i bæredygtighed. Og det er præcis den tænkning, der er brug for. Miljøbeskyttelse og klimapolitik udgør ikke en hindring for vækst. Det er forudsætningen for en forsat bæredygtig økonomisk udvikling.