Nyt Europa: Gå ikke i briternes fodspor

DEBAT: Danmark og andre EU-medlemslande bør droppe al snak om at følge briterne ud af EU. Der er i stedet brug for en debat om, hvad vi vil med det fremtidige EU-samarbejde, skriver Steen Gade, formand for Nyt Europa.

Af Steen Gade
Formand for Nyt Europa

Det er yderst beklageligt for os i hele Europa, at størstedelen af den britiske befolkning har besluttet at forlade EU-samarbejdet.

Det havde været bedst for Europa, at de var blevet. Nu står 500 millioner borgere over for flere års usikre forhandlinger om adskillelsen, og det er svært at se, hvad resultatet kan ende med. Afstemningsresultatet skal naturligvis fuldt ud respekteres, og derfor må det blive briterne, der spiller ud med nye modeller for samarbejde, ikke os.

Det sker samtidig med, at vi i Europa står over for massive aktuelle problemer. Flygtninge og migrationskrisen, forholdet til Rusland efter annekteringen af Krim, risiko for terrorangreb, overvindelse af den økonomiske krise samtidig med grøn klimaomstilling og genopretning af økonomien i Sydeuropa. Alt sammen problemer, som vi kun kan håndtere i fællesskab.

Dertil kan vi lægge en omfattende tillidskrise til det politiske system, der bare fik et hak opad i kampagnen i Storbritannien. Det var jo først og fremmest nationalistiske og nyliberalistiske kræfter, der vandt kampagnen med modstand mod immigration og fremmede som en helt afgørende motor. En helt uhellig alliance, men faktisk den, der præger den nye højrepopulisme overalt i verden. Når den så også forenes med dele af venstrefløjen, står vi som samfund et rigtigt farligt sted.

Kæmpe risiko ved EU-exit
Det er derfor, at al snak om at følge briterne ud bør forstumme, og vi bør bestemt heller ikke følge i det spor, som de nationalistiske og nyliberalistiske kræfter i Storbritannien har sat i debatten. Både Europas opløsning i selvtilstrækkelige nationalstater og en løbende svækkelse af EU er en kæmpe risiko på alle områder.

Nyt Europa vil gerne opfordre alle beslutningsdeltagere og bevægelser her i landet til at se alvoren for et lille land som Danmark i øjnene, besinde sig og anerkende, at vi er i EU. Og at vi – i stedet for den sædvanlige ja eller nej-diskussion – skal diskutere, hvad vi vil i EU-samarbejdet. EU-samarbejdet er jo en politisk kampplads, ligesom Danmark er det, hvor man deler sig efter anskuelser.

Vi får ikke en ærlig og åben debat om vores europæiske samarbejde, hvis vi forsætter retorikken om, at når det går skidt, er det ”dem nede i EU’s” skyld, og når det går godt, er det vores fortjeneste, men derimod også give sejrene til det europæiske samarbejde, som vi er en del af. Det er jo klart, at det er svært at forstå, hvorfor vi skal blive i EU, hvis EU-samarbejdet hele tiden bliver fremstillet som noget, der kun skaber problemer!

Også danske politikere springer gerne på den vogn, når de forsøger sig på enten bortforklaringer eller for at blive populære. Ofte endda i en ren dansk sammenhæng. Skrækeksemplet på at løse interne problemer – ovenikøbet parti-interne problemer – ved at tage EU som gidsel, har vi set i Storbritannien, hvor Cameron for at beholde magten i det konservative parti lovede folkeafstemningen i sin tid, mens ”leave”-kampagnen blev anført af hans hovedmodstander i partiet.

Debat om, hvad vi vil med EU
Resultatet – og ikke mindst den debat, der er ført i Storbritannien – viser, at vi i hele Europa har et voldsomt behov for at få en grundig debat om det EU, vi vil have. En debat, der er befriet for spørgsmålet om ja eller nej til EU, men som handler om alt det, vi som borgere er optaget af: om job, velfærd, økonomi, demokrati, miljø og klima- og flygtningekrisen. Alt sammen i en mere og mere globaliseret verden.

EU-samarbejdet er svagt i forvejen. Det er ikke den enorme mastodont, som modstandere ynder at fremstille det som. Og nu er det yderligere svækket. Især et lille land – men også alle andre – har i stedet brug for stærke institutioner, der har evnen til at gennemføre det, borgere og politikere forventer af EU-samarbejdet. Derfor er dialog og debat mere nødvendig end nogensinde.

Når det så er sagt, må vi jo også tage udgangspunkt i, at der er meget at være kritisk over for i EU-samarbejdet, og at der er udfordringer i selve måden, hvorpå samarbejdet fungerer. Det er dog en altafgørende præmis at forstå og tage udgangspunkt i virkeligheden. At vi lever i en verden, hvor flere og flere problemer er grænseoverskridende, og at de kun kan løses i fællesskab.

Mere åbenhed og inddragelse 
Det er derfor, den politiske kamp handler både om den politik, der skal føres i EU, og om hvordan den besluttes og gennemføres. I Nyt Europa mener vi, at der er brug for et EU, der er mere socialt, satser på jobskabelse overalt i unionen, der satser på bæredygtighed og grøn omstilling, og som fremover sikrer en bedre forankring af demokratiet i de fælles institutioner.

Mere åbenhed, inddragelse og transparens. Vi bliver jo nødt til at stå stærkt sammen og forpligte os mere over for hinanden. Også i forhold til verden uden for EU. Det sker bl.a. gennem stærkere institutioner med mere demokratisk legitimitet.

I Nyt Europa ønsker vi at tage debatten og dialogen om visionerne for Europa nu og hele næste år. Vi satser på helt konkrete visioner, der videreudvikler EU-samarbejdet. Ikke luftkasteller om at bryde alt ned først og tro på Fugl Fønix bagefter.

Forrige artikel Vestager: Viljen til fællesskab er i krise Vestager: Viljen til fællesskab er i krise Næste artikel EL: Stop forhandlinger med Tyrkiet EL: Stop forhandlinger med Tyrkiet