Debat

Nye trusler nødvendiggør Europol

DEBAT OM EUROPOL: Narkosmugling, menneskehandel og børneporno kræver et styrket politisamarbejde på tværs af de europæiske grænser. Men det danske retsforbehold står i vejen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Emilie Turunen
Medlem af Europa-Parlamentet (SF) 

Tilbage i 1992 stemte Danmark som det eneste EF-land nej til Maastricht-traktaten. "Holger og konen" var i spidsen med et "NEJ til unionen". Men hvad var det, at vi i SF - og 50,7 pct. af danskerne - var så bekymrede for?

Ubegrundet frygt for "europæisk FBI"
Dengang lød det, at man var imod mere unionsdannelse. Særlig kritisk var man over for udviklingen af forsvars- og sikkerhedspolitikken samt et overnationalt retligt samarbejde. Man frygtede konkret et "europæisk FBI", der skulle operere uden demokratisk kontrol hen over hovedet på medlemslandenes politienheder.

Set her godt 20 år efter Danmarks nej til Maastricht - var bekymringerne så rimelige? Svaret er nej. Der har ganske vist udviklet sig en stærk europæisk enhed (Europol) 'over' de nationale politimyndigheder, og de første fælles-europæiske strafferammer har set dagens lys.

Men samtidig må det anføres, at verden har flyttet sig, trusselsbilledet har flyttet sig, de organiserede kriminelle og terroristerne har flyttet sig, SF har flyttet sig, og danskerne har tilsyneladende også flyttet sig.

Vi har simpelthen brug for Europol, som verden ser ud i dag. Slagsmålet handler ikke om, om vi skal have Europol, men på hvilke præmisser. 

Behov for politisamarbejde 
Men hvad går EU's politisamarbejde egentlig ud på? Kort fortalt kan man opsummere det til tre punkter: Samarbejde, koordinering og fælles indsats mod internationalt organiseret kriminalitet, herunder terrorisme.

Denne type af kriminelle aktiviteter er i dag lukrative milliard-forretninger, styret af bagmænd, som er ekstremt tilpasningsdygtige og ekstremt organiserede.

Derfor må myndighederne være tilsvarende organiserede, også på tværs af landegrænserne. EU's primære svar på denne udfordring har været oprettelsen af Europol.

Ingen anholdelser
Europol er Unionens politienhed og retshåndhævende organisation med hjemsted i Haag. Europols mandat er helt overordnet at gøre Europa mere sikkert ved at understøtte medlemslandene i deres kamp mod international kriminalitet og terrorisme.

Eftersom Europol ikke har nogen direkte arrestationsmyndighed, er arbejdet af understøttende karakter: De indsamler, analyserer og videregiver information, og de koordinerer operationer.

De nationale myndigheder bruger Europols input til at forebygge, forhindre og efterforske kriminelle aktiviteter - og ikke mindst til at finde og retsforfølge dem, der står bag forbrydelserne. Desuden kan Europol sende eksperter og analytikere til at deltage i "Joint Investigation Teams", som opererer direkte i de forskellige EU-lande.

Et nyt trusselsbillede
I dag repræsenterer kriminelle netværk og terrorister en trussel mod EU-borgeres sikkerhed og tryghed. Tusindvis af mennesker er hvert år ofre for international kriminalitet. Kriminelle aktiviteter som narkosmugling, ulovlige immigrationsnetværk, terrorisme, forfalskning af euroen, menneskehandel, trafficking, børneporno, hvidvaskning af penge, økonomisk kriminalitet og cyber-kriminalitet udgør aktuelt de største trusler.

Fakta

Europol er EUs politienhed, som blev etableret i 1998. Organisationen har til formål at sikre øget effektivitet og samarbejde mellem myndighederne i Unionens medlemslande.

Europols opgave er at yde et væsentligt bidrag til den Europæiske Unions indsats mod organiseret kriminalitet og terrorisme, særligt mod kriminelle organisationer, der går på tværs af grænserne i EU-medlemslandene.

Derved er disse aktiviteter i centrum for Europols aktiviteter, der altid tager udgangspunkt i det konkrete trusselsbillede. Europol udfører op mod 9000 sager årligt. Dette har ført til opløsningen af en lang række kriminelle netværk, arrestation af tusindvis af farlige kriminelle, inddragelse af millioner af euro fra kriminelle handlinger og retfærdighed for de, som er ofre for alvorlige forbrydelser.

Opklaring af børneporno-ring
Det ligger i Europols mandat, at de kun handler på en forespørgsel og kan således ikke komme ind over sager, uden at den ansvarlige nationale myndighed er indforstået med det.

Samtidig engagerer Europol sig kun i sager, der omhandler organiseret kriminalitet, terrorisme eller en særlig alvorlig forbrydelse, fx en seriemorder, der opererer på kryds af landegrænser.

Den nyligt viste dansk-svenske tv-serie "Broen" er et godt eksempel på, hvordan kriminalitet af særlig karakter kan krydse landegrænser. Her kunne Europol teoretisk set have assisteret det danske og svenske politi i at opklare forbrydelserne - hvis det altså ikke havde været fiktion. 

Den almene vurdering er, at Europol er en succesfuld organisation. Mange store sager er blevet opklaret under Europols ledelse, og de gode resultater giver legitimitet og politisk opbakning. I slutningen af 2011 kom fx nyheden om optrevlingen af en omfattende børneporno-ring, hvor blandt andet 19 danskere er sigtet.

Danmark bør afskaffe retsforbeholdet, så vi kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbejde. På trods af fortsatte udfordringer, så er Europol og politisamarbejdet i EU en stor succes, som Danmark naturligvis skal være en aktiv del af.

Emilie Turunen
MEP (SF)

Retsforbeholdet hægter Danmark af
Hvad betyder det danske retsforbehold i kontekst af Lissabontraktaten så for vores deltagelse i Europol? Det betyder IKKE, at vi fra den ene dag til den anden er sparket ud af al retligt og politimæssigt samarbejde.

Vi sikrede os lige netop inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, at vi kunne deltage i den nye lov om Europol. Men om få år, når Europols mandat skal genforhandles, så deltager Danmark hverken i udformningen, vedtagelsen eller implementeringen. Vi kan være på vej ud af Europol.

Politiet selv er ofte meget tilbageholdne med at udtale sig politisk. Men i februar 2011 kom rigspolitichef Jan Henrik Højbjerg, ifølge Politiken den 4. februar, med en opsigtsvækkende advarsel til Folketingets politikere om, at Danmark vil blive hægtet af det europæiske politisamarbejde: "De andre lande vil ofte være nødt til at afklare en lang række spørgsmål, før de kan gå ind i et samarbejde med os. Derfor er jeg bekymret for, at samarbejdet med de andre medlemslande kan blive vanskeligere. Det bliver simpelthen mere bøvlet at samarbejde med dansk politi".

Afskaf retsforbeholdet
For mig er det ganske indlysende: Danmark bør afskaffe retsforbeholdet, så vi kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbejde. På trods af fortsatte udfordringer, så er Europol og politisamarbejdet i EU en stor succes, som Danmark naturligvis skal være en aktiv del af.

Hvis man mener noget med at bekæmpe trafficking, børneporno og terrorisme, så kan man ikke være imod at afskaffe det retlige forbehold. Dansk Folkeparti og Enhedslisten skylder en forklaring.

Til min store begejstring er der mere beslutsomhed hos S-R-SF-regeringen, og denne har derfor proklameret i regeringsgrundlaget, at det retlige forbehold skal erstattes af en tilvalgsordning. Jeg håber, at danskerne vil bakke den beslutning op.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emilie Turunen

Direktør, Nykredit Leasing, bestyrelsesmedlem, EKF Danmarks Eksportkredit
BA i socialvidenskab og arbejdslivsstudier (RUC 2009), Master of Science i europæisk politisk økonomi (LSE, London 2015), Executive education (INSEAD), Bestyrelsesarbejde i finansielle virksomheder, bank og realkredit (CBS Bestyrelsesuddannelse)

0:000:00