Omstridt italiener tilkæmper sig EU-toppost efter maraton-afstemning

FORMANDSSKIFTE: Konservative Antonio Tajani skal lede Europa-Parlamentet efter daglang afstemning i Strasbourg. Han vil bryde med sin forgængers stil, men tager en blakket historie med sig.

STRASBOURG: Med 351 ud af 713 afgivne stemmer er den konservative Antonio Tajani blevet valgt som ny formand for Europa-Parlamentet.

Efter fire afstemninger under parlamentets plenarforsamling i Strasbourg formåede den tidligere flyvevåbenofficer og journalist tirsdag at samle nok stemmer til at kunne påtage sig embedet som leder af EU-parlamentarikerne.

“I dag begynder en ny æra. Jeg vil være alles formand og garantere, at parlamentet forbliver stærkt. Jeg vil fremlægge parlamentets holdning for EU-landene, og jeg vil også lytte til de politiske minoriteter,” sagde Antonio Tajani på et pressemøde efter valget var afgjort.

Han afløser tyske Martin Schulz, der efter to perioder som formand vender tilbage til tysk politik.

Læs også: Arven efter Schulz: Lederskab, partiskhed og forræderi

Den nye formand har ført kampagne på et opgør med sin forgængers aktivistiske formandsstil.

“Europa-Parlamentet har ikke brug for en premierminister. Det har brug for en formand. En formand med erfaring, og jeg vil stille mine 23 års erfaring til rådighed,” sagde Antonio Tajani tirsdag morgen i en sidste appel til sine politikerkolleger inden afstemningen.

Det danske medlem af den nye formands EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen (K), bakker op om italienerens samlende vision.

“Tajani har sagt, at han vil være hele parlamentets formand. Det må være de politiske grupper, der driver politikken i parlamentet og ikke formanden,” siger han med direkte adresse til den afgående formand Martin Schulz.

Den tyske parlamentsformand gjorde det til sit adelsmærke at stikke næsen frem – på både Europa-Parlamentets, men også egne vegne.

Ny koalition
Valget af Antonio Tajani lykkedes blandt andet med støtte fra den liberale ALDE-gruppe, hvis formand Guy Verhofstadt ellers selv havde søgt at overtage formandsposten.

Antonio Tajanis konservative gruppe og den liberale gruppe valgte tirsdag morgen at fjerne en del af spændingen om udfaldet, da de blev enige om en fælles erklæring med en række politiske programpunkter.

I den slog de fast, at en pro-europæisk koalition er nødvendig for at dæmme op for nationalister og populister, der forsøger “at ødelægge EU”. Som led i aftalen trak Guy Verhofstadt sit kandidatur.

De danske ALDE-medlemmer fra Venstre og Radikale valgte også at støtte den konservative kandidat.

“Med valget får vi en vægt på reformer, sikkerhedssporet med intern og ekstern sikkerhed samt referencer til klima og grundlæggende politiske rettigheder. Det er et meget stærkt reform-signal, der søsættes med aftalen,” siger Morten Helveg Petersen (R), medlem af ALDE-gruppen om den aftale, de liberale smedede med de konservative.

Læs også: Italiensk duel om Schulz stol

DF: Vi blåstempler ikke EU-jubel
Det var dog først, da den britisk-konservativt dominerede ECR-gruppe ved sidste afstemningsrunde tirsdag aften også valgte at støtte Tajani, at sejren var i hus.

“Vi har lagt meget vægt på, at Tajani vil være 'speaker more than prime minister'. Sådan, at han fungerer mere, som vi kender formanden for Folketinget i Danmark, og repræsenterer parlamentet bredt,” siger Anders Vistisen, dansk medlem af ECR-gruppen for Dansk Folkeparti.

Han afviser, at han med støtten til Antonio Tajani blåstempler den pro-europæiske koalitionsaftale, som EPP og ALDE indgik tirsdag morgen.

“Vi er blevet forsikret om, at det her ikke er et manifest, der vil guide Tajani i hans formandsskab, men et rent partipolitisk anliggende mellem de liberale og konservative grupper,” siger Anders Vistisen.

Consigliere for Berlusconi
Antonio Tajani sætter sig i formandsstolen med en markant politisk karriere i bagagen, men også med et – ifølge flere EU-parlamentarikere – særdeles blakket ry.

Tilbage i 1994 blev den nu 63-årige romer Antonio Tajani for første gang valgt ind i Europa-Parlamentet, hvor han har siddet i den konservative EPP-gruppe. Siden er han blevet genvalgt i fire gange.

Fra 1999 til 2008 ledte Antonio Tajani det italienske parti Forza Italias delegation i Europa-Parlamentet. Han var selv med til at stifte partiet tilbage i 1993 sammen med den tidligere premierminister i Italien, Silvio Berlusconi, som han også arbejdede for som talsmand i en årrække.

Antonio Tajanis tætte forbindelse til den skandaleombruste politiker har af mange parlamentarikere været en kompromitterende kendsgerning for den kommende formand.

Han har dog sagt, at forholdet til Silvio Berlusconi ikke er et problem i forhold til at varetage formandsposten, men at han samtidig ikke vil fralægge sig sin historie.

Olie på hænderne
Også Antonio Tajanis fortid som EU-kommissær har givet rynker i panden på flere politiske modstandere. Han tjente først som transportkommissær og næstformand i José Manuel Barrosos EU-Kommission, og blev senere industrikommissær.

I netop denne egenskab er Tajani over det seneste år blevet kædet sammen med den verserende Volkswagen-skandale, der fandt sted under hans kommissær-vagt.

Antonio Tajani har flere gange afvist al kritik og fastholdt, at han ingenting har vidst om den tyske bilproducents snyd med tests af udstødningsforurening.

Den konservative formandskandidat har også under valgkampen fået kritik for 20 år gamle – og særdeles kritiske – bemærkninger om homoseksuelle forældrepars evne til at tage vare på deres børn.

“Tajani er ikke en formand, der er groet i min forhave og ikke noget naturligt medlem af Radikales hovedbestyrelse, men det grundlag, der ligger, er godt, og jeg er også meget uenig med Pittella på en række punkter,” siger Morten Helveg Petersen med henvisning til den socialdemokratiske formandskandidat.

Bendt Bendtsen erkender også, at den nye formand ikke er perfekt, når man ser på hans person.

“Når man har været med i politik i mange år, så begår man fejl. Det har Tajani også. Men det er ikke hans person eller initiativer, der er afgørende. Det er, at han vil være formand for hele parlamentet,” siger Bendt Bendtsen.

Mere konfrontatoriske socialdemokrater
Antonio Tajani sætter sig nu for bordenden for et Europa-Parlament, der fremstår mere splittet end i mange år.

Under formandskampen erklærede den socialdemokratiske gruppe, at den vanlige alliance med de konservative – kendt under navnet “the grand coalition” er stendød.

S&D-gruppen vil nu føre politik i parlamentet uden på daglig basis at klappe de forskellige sager af med de traditionelle alliancepartnere i EPP-gruppen på forhånd. En taktik, der har haft til hensigt at stække det stigende antal af EU-skeptikere, der er blevet valgt ind i Europa-Parlamentet senest ved valget i 2014.

Men den strategi har ikke leveret tilstrækkelig socialdemokratisk politik, mener Jeppe Kofod (S), der sidder i ledelsen af den socialdemokratiske S&D-gruppe.

”Vi har forsøgt at ændre politikken i Europa gennem en stor koalition. Det er ikke lykkedes særligt godt,” siger han.

Han nævner kamp mod ulighed, skatteunddragelse og arbejdet for ambitiøs grøn omstilling som kerneområder for hans gruppe.

”På de her emner vil vi nu være mere konfrontatoriske og forsøge at trække i vores retning. Det vil være nyt og godt at få den debat ud i det åbne,” siger han.

Han anerkender, at den kurs kan medføre, at konservative EPP og liberale ALDE skubbes mod Europa-Parlamentets højrefløj, men trøster sig ved, at et nyt valg til parlamentet nærmer sig. Det afholdes i 2019.

“Vi ser frem til næste valg. Vi går til valg på et andet Europa, end hvad vi har i dag, og det tror jeg er rigtigt vigtigt kommer frem,” siger han.

Antonio Tajani er Europa-Parlamentets 30. formand og sidder som minimum på posten frem til næste europaparlamentsvalg.

,

Forrige artikel Arven efter Schulz: Lederskab, partiskhed og forræderi Arven efter Schulz: Lederskab, partiskhed og forræderi Næste artikel Vistisen forlader budget-udvalg efter MELD-sag Vistisen forlader budget-udvalg efter MELD-sag