Opbakningen til DF’s nye alliance halter før stor forbrødring i Salvinis Milano

OPTAKT: Lørdag tager DF’s Anders Vistisen til Milano for at besegle ny EU-skeptisk alliance med Matteo Salvini og Marine Le Pen. Men højrefløjens gamle stridigheder kan spænde ben for projektet, siger eksperter.   

BRUXELLES: Der er lagt i kakkelovnen til store armbevægelser og politisk dundertale, når Italiens vice- og indenrigsminister Matteo Salvini lørdag indtager scenen på domkirkepladsen i hjertet af Milano foran anslået 25.000 ellevilde tilhængere.   

Salvinis store vælgermøde er kulminationen på hans kampagne frem mod europaparlamentsvalget, hvor hans højrenationale og EU-skeptiske Lega-parti står til storsejr og en voldsom fremgang fra seks til 25 pladser i det nye Europa-Parlament.   

Det er samtidig den store lancering af hans nye europæiske forbindelse med blandt andre Dansk Folkeparti. Derfor kommer Salvini kommer ikke til at få scenen helt for sig selv.   

Med sig har han repræsentanter fra de 11* øvrige partier, der indtil videre har meldt sig under fanerne i den europæiske højrefløjs-alliance, European Alliance for People and Nations.   

Alliancens erklærede mål var egentlig at forene hele Europa-Parlamentets dybt splittede EU-skeptiske fløj i en samlet supergruppe til højre for den store konservative, kristendemokratiske EPP-gruppe.   

Men noget tyder på, at der lang vej igen, før det nye hold kan blive den altdominerende politiske faktor på den notorisk fragmenterede europæiske højrefløj.  

I april lovede Salvini, at mødet i Milano ville blive med deltagelse fra “mindst 15 eller 20 partier fra forskellige lande.” 

”Denne familie kommer til at blive større og større. Vi skal samle bevægelser, der aldrig har samarbejdet før. Sammen skal vi skabe en ændrende kraft i Europa. Vi er ikke ekstreme, og vi er ikke nostalgiske. Men vi vil bringe nyt blod, nye håb og nye drømme,” lød det fra Salvini ved den oprindelige lancering, hvor han var flankeret af Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, Alternative für Deutschlands Jörg Meuthen og Olli Kotro fra De Sande Finner.

Siden da er franske Rassemblement National, de hollandske og østrigske Frihedspartier og belgiske Vlaams Belang også hoppet på Salvinis vogn, sammen med et estisk, et slovakisk og et tjekkisk parti og bulgarske Volya, som dog ikke ser ud til at blive valgt ind*.

Stadig splittet   
Anders Vistisen, der skal repræsentere Dansk Folkeparti på mødet i Milano, undrer sig ikke over den lidt træge tilslutning. 

Det er gået som forventet, siger Anders Vistisen, der er partiets nummer to ved det kommende EU-valg. 

“Mødet i Milano skal ses som en åben invitation til alle ligesindede kræfter om at komme og blive en del af projektet, når grupperne skal forhandle sig på plads efter valget," siger han. 

Dansk Folkeparti har de seneste fem år siddet i den konservative ECR-gruppe.  

Her sidder også de britiske konservative og det polske regeringsparti PiS.    

Anders Vistisen forventer, at hans gamle venners gruppe vil overleve på den anden side af valget, da det polske regeringsparti PiS og de britiske konservative ikke er klar til at overgive sig til Salvini og Le Pen. 

For polakkerne handler det især om Salvinis – i deres øjne - lidt for positive syn på Putin og Rusland.  

Dansk Folkepartis svenske pendant Sverigedemokraterne har også afvist at forlade ECR. 

Salvini og Le Pens partier har indtil videre - uden den store succes - siddet sammen i den såkaldte EFN-gruppen, mens blandt andre Alternative für Deutschland og den italienske Femstjernebevægelse har siddet sammen med Nigel Farage i EFDD.  

Nigel Farage og Femstjernebevægelsen har endnu ikke besluttet sig for, hvor de vil lægge deres æg, når der skal dannes grupper efter valget.  

Den kontroversielle ungarske premierminister Viktor Orbán og hans nationalkonservative Fidesz-parti, der for tiden er på kollisionskurs med resten af EPP-familien, er også blevet nævnt som et muligt medlem af den nye alliance.    

Orbán har dog ligesom en række andre ligesindede partiformænd udskudt beslutningen til efter valget.   

Ifølge de seneste meningsmålinger står partierne i den nye alliance i alt til 71 mandater. ECR-gruppen står til 62, mens Femstjernebevægelsen og Nigel Farages Brexit-parti står til henholdsvis 19 og 21 pladser i Parlamentet.  

Det daglige arbejde   
Ifølge Henrik Larsen, professor i europæisk politik på Københavns Universitet, er det helt åbenlyst, at fragmenteringen på den EU-skeptiske fløj kommer til at fortsætte på den anden side af valget.   

Også selvom en stor del af partierne skulle lykkes med at slå sig sammen i en uvant stor gruppe.   

“Udover EU-modstanden og den hårde linje overfor migranter, er der ikke mange ideologiske ligheder mellem partierne,” siger Henrik Larsen, der især forudsiger konflikter, når det kommer til det daglige parlamentariske rugbrødsarbejde i Bruxelles og Strasbourg.  

For hvis man ikke kan blive enige om andet, end at EU skal have mindre magt, og at man skal kopiere den australske flygtningemodel, så kan det blive svært at få reel indflydelse, når det kommer til det konkrete lovgivningsarbejde, lyder det fra professoren.   

“Hvis man bare siger nej til enhver form for EU-lovgivning, så kommer man ikke til at spille en stor rolle i det almindelige politiske arbejde. Og så kan det kan komme til at knibe med sammenholdet, når politikken kommer ned i detaljen, for nogle gange kommer bolden på en måde, hvor det ikke bare handler om at være for eller imod mere EU. Og her kan de få det svært,” siger Henrik Larsen.  

Han peger på fordeling af migranter, der allerede er i Europa, som et område, der driver en kile ned gennem partierne.

For eksempel ønsker Salvini at fordele nogle af Italiens mange flygtninge og migranter mellem EU-landene. Dette er dog et absolut no-go for blandt andre Dansk Folkeparti.   

Sociale ydelser til vandrende arbejdstagere, forholdet til Rusland og frihandel er også områder, hvor der er mange åbenlyse holdningsforskelle på den EU-skeptiske højrefløj.   

Henrik Larsen fremhæver også, at Lega-partiet er et klassisk liberalt parti, når det kommer til den økonomiske politik, mens Marine Le Pen og Dansk Folkeparti i de senere år har anlagt en langt mere venstreorienteret linje i fordelingspolitikken. 

Den dårlige samvittighed  
Anders Vistisen anerkender, at der er findes uenigheder på tværs af de nuværende og potentielt kommende søsterpartier.   

Men det er ikke værre end i for eksempel EPP og i den socialdemokratiske S&D-gruppe, lyder det fra Anders Vistisen. 

“Holdningsforskellene mellem syd, nord, øst og vest gør sig gældende i alle partigrupper. Især når det gælder fordelingen af flygtninge og migranter," siger han. 

Anders Vistisen mener, at den nye alliance har “den eneste operative model”, fordi de alle er enige om, at EU skal tilbageføre magt og kompetence til nationalstaterne.   

Anders Vistisen forestiller sig helt konkret, at den nye alliance skal operere som en slags dårlig samvittighed for kristendemokraterne, socialdemokraterne og de liberale, der ser ud til at skulle dele magten mellem sig i det kommende Europa-Parlament.  

“Vi skal være elefanten i rummet, der får de andre til at ryste i bukserne bare ved tanken om, at deres føderalistiske retning ikke kan klare vælgernes dom på den lange bane. Den strategi kan forhindre mere EU-integration, fordi de frygter endnu mere fremgang til os,” siger Anders Vistisen, der betegner det som en måde at have “indirekte indflydelse” på den førte politik.  

“Vi kommer til at kæmpe imod EU-projektet på den store klinge, og så indgår vi i det parlamentariske arbejde i hverdagen. Nogle gange bliver vi en del af et flertal. Ofte kommer vi til at være i opposition,” siger Anders Vistisen.   

Stærk i den abstrakte diskussion   
Ifølge Henrik Larsen er der gode chancer for, at den nye gruppe kan få succes med den del af strategien, der handler om at skabe opmærksomhed omkring den ideologiske EU-modstand.   

“EU’s højrefløj har tidligere været en broget forsamling. Jeg tror, at de kan få en rigtig stærk stemme i den overordnede og mere abstrakte EU-diskussion, hvis de slår sig sammen,” siger Henrik Larsen.   

Susi Meret, der forsker i højrefløjspoulisme på Aalborg Universitet, deler analysen.   

“Det giver mening, hvis de vil forsøge at profilere sig på en elitemodstand og som et åbenlyst alternativ til dem, der sidder på magten i Parlamentet.”  

Hun forventer dog ikke, at EPP kommer til at dreje i en mere EU-skeptisk retning for at imødekomme Vistisen, Salvini og Le Pen.   

“De vil formentlig foretrække at søge hen imod ALDE og S&D - og sammen med dem argumentere for et reformeret men stærkt EU. Det kan være, EPP kommer til at føle sig lidt klemt på et tidspunkt, men i starten vil de nok forsøge at danne fælles front mod Salvinis gruppe,” afslutter hun.

*Artiklen er opdateret fredag, efter der blev sat navn på tre nye partier i alliancen. 

Forrige artikel EU-valg i andre lande: Frankrigs sociale opgør og tvekamp med Le Pen EU-valg i andre lande: Frankrigs sociale opgør og tvekamp med Le Pen Næste artikel Danske EP-spidskandidater afviser at hjælpe Vestager til EU-topjob Danske EP-spidskandidater afviser at hjælpe Vestager til EU-topjob