Rebellerne: Når et medlem stemmer imod sin egen gruppe

LOYALITET: I Europa-Parlamentet er de politiske grupper meget ofte langt mere splittet end partierne hjemme i det danske Folketing. Men politikerne skal vælge sine kampe med omhu, for det er ikke omkostningsfrit at stemme imod sin gruppe.

Når Europa-Parlamentets 751 medlemmer går til tasterne for at stemme om alt fra fiskeri i Skagerrak til konflikten i Mellemøsten, er det sjældent med enighed i de politiske grupper.

Gruppedisciplinen, som vi kender den fra det danske Folketing, er af en lidt anden karakter, når der stemmes i Europa-Parlamentet.

"Hvis man ikke følger partidisciplinen i Folketinget, så er karrieren kort, men sådan er det ikke i Europa-Parlamentet. Hver eneste gang, der er afstemning, er der folk, der stemmer anderledes end det, gruppen siger, de skal. Det er en helt anden måde at føre politik på," siger Bendt Bendtsen (K), medlem af den kristen-konservative gruppe, der er Parlamentets største.

Samme oplevelse har Jens Rohde (RV), der sidder i den liberale gruppe. Han forklarer den manglende gruppedisciplin med, at Europa-Parlamentet skal samle mange meget forskellige interesser, selv internt i grupperne.

"For vores vedkommende repræsenterer min gruppe holdninger, som vi i Danmark ville sige, spænder helt fra SF til Venstre. I sådan en situation kan du ikke bare gå ind og banke nogle grupperinger på plads og sige, at de skal stemme som resten af gruppen," siger han.

Åbenhed om forskelle – for det meste
Og de interne uenigheder i grupperne er noget, parlamentarikerne åbent taler om, fortæller de danske parlamentarikere.

Emilie Turunen (S) der, da hun var medlem af Europa-Parlamentet fra 2009 til 2014, både sad i den grønne gruppe og den socialdemokratiske gruppe, nævner en tidligere kollega fra det britiske Labour-parti som eksempel.

"Han følger en liste, hvor han har overblik over, hvornår det britiske Labour stemmer anderledes end hans gruppe i Parlamentet. På den måde er uenigheden jo meget eksplicit," siger hun.

Nogle gange er parlamentarikerne dog også mindre åbne omkring deres uenighed. Da Europa-Parlamentet i april 2013 stemte om et kontroversielt forslag om at ændre CO2-kvotesystemet, kom den interne splittelse i de enkelte grupper først frem, da stemmerne var afgivet.

"Alle vidste, at forslaget var vigtigt, men også konfliktfyldt. Derfor var der ekstra pligt til at melde ud, hvis man afveg fra gruppens linje. Men det blev ikke fulgt i gruppen," siger Emilie Turunen.

Da stemmerne var talt op, viste det sig, at intet mindre end 54 socialdemokrater havde stemt enten direkte mod gruppens linje eller havde undladt at stemme.

Kan koste knubs
I den kristen-konservative gruppe gik danske Bendt Bendtsen selv imod sin gruppe og støttede Kommissionens CO2-kvoteforslag. Det kostede med hans egne ord en del knubs, og den danske parlamentariker understreger, at det i længden ikke er omkostningsfrit at stemme modsat ens gruppe-kammerater.

"Det får du ikke meget goodwill for. Derfor skal du skal vælge dine slag med omhu," siger Bendt Bendtsen.

Den afvejning kan Jens Rohde fra den liberale gruppe også nikke genkendende til. Ifølge ham er der grænser for, hvor ofte man kan stemme mod gruppelinjen.

"Man bliver nødt til at veje sagerne, inden man kommer på tværs med enten partiet derhjemme eller gruppen i Parlamentet. Det er politisk håndværkskunst. Hvis du hele tiden stemmer imod din gruppe, så får du den udfordring, at der ikke er nogen, der vil arbejde med dig," siger Rohde, der samtidig påpeger, at den kurs, som partiet hjemme i Danmark fører, oftest vejer tungest, når stemmerne skal afgives.

,

Forrige artikel EU-parlamentarikere vil have analyse af dansk smykkelov EU-parlamentarikere vil have analyse af dansk smykkelov Næste artikel Udvalgene er afgørende for magt i Europa-Parlamentet Udvalgene er afgørende for magt i Europa-Parlamentet