Rina Ronja Kari: Skift EU-flosklerne ud med fornuftige forslag

DEBAT: EU-topmødet 9. maj vil formentlig være spækket med tomme løfter for fremtidens Europa. Men der er brug for konkrete løsninger nu, skriver Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

Af Rina Ronja Kari
Medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU

9. maj mødes EU-landenes ledere til et stort anlagt topmøde i Sibiu i Rumænien, som skal udstikke retningen for EU’s fremtid.

På mødet skal EU27 overbevise hinanden og omverdenen om, at EU stadig står sammen på trods af Brexit, flygtningekrise og ti års barsk nedskæringspolitik. Men især skal de overbevise vælgerne om, at EU sætter borgerne i centrum og lytter til borgernes bekymringer her et par uger før europaparlamentsvalget.

Forventningen er, at EU-lederne vil give hinanden håndslag på 10 løfter om fremtiden, herunder at forpligte hinanden på ”altid at beskytte de mest udsatte i EU og sætte mennesker før politik”. Det dufter af valgflæsk. I stedet for luftige flosker er der behov for konkrete løfter og løsninger.

Derfor kommer her en række alternative forslag, som jeg mener reelt vil sætte borgernes interesser i centrum i fremtidens Europa.

Lyt til fagbevægelsen
Hvis man skal gøre sig håb om at få et mere retfærdigt og socialt Europa, bliver man nødt til at sætte de faglige rettigheder over virksomhedernes økonomiske friheder. EU’s såkaldte Sociale Søjle er et luftkastel for EU og er ikke klar til at bryde med den fundamentale markedslogik i EU-traktaterne.

I stedet bør man vedtage den Sociale Protokol, som fagbevægelsen har formuleret. Denne protokol skal sikre lige løn for lige arbejde og stoppe den uhæmmede frie bevægelighed ved helt enkelt at sige, at faglige og sociale rettigheder er vigtigere end virksomhedernes ret til at tjene penge.

Drop finanspagten
Vi bliver nødt til at skrotte EU’s finanspagt – som i Danmark er implementeret via budgetloven. Den sætter så stramme regler for regionernes og kommunernes økonomi, at de ikke engang kan investere de penge, de har på kistebunden, i velfærd.

Det er ikke nok at pille lidt ved reglerne for EU’s økonomiske styring og slække lidt på nedskæringslogikken. Der er behov for et fundamentalt opgør med EU’s økonomiske politik, som har været stærkt medvirkende til den dramatiske stigning i ulighed, vi har set de seneste ti år.

Stop kulproduktionen
Vi står over for en dramatisk klimakrise, der truer vores verden, som vi kender den. Der er brug for handling her og nu. Der skal være et opgør med totalharmonisering i EU for markedets skyld.

Årsagen er, at de store klimasyndere har alt for meget indflydelse på EU’s politik og på klimaet, og borgerne er taberne. De enkelte EU-lande skal derfor have mulighed for at gå foran på miljø- og klimaområdet. Og der skal sættes en stopper for økonomisk støtte til produktion af kul og andre fossile brændstoffer.

Skab åbenhed om virksomheders skat og kapital
EU’s regler om frie kapitalbevægelser og tjenesteydelsernes fri bevægelighed er blevet brugt af store virksomheder til at berige sig selv på bekostning af fællesskabet. Der er brug for større åbenhed og gennemsigtighed, så lande og store virksomheder ikke kan slippe af sted med massiv skatteunddragelse og hvidvaskning.

EU skal ikke bestemme, hvordan de enkelte lande indretter deres skattesystemer. Man bør i stedet lave en reel sortliste over skattely, som også omfatter EU-lande.

Giv borgene magten igen
Den afgående EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har varmet op til det kommende stormøde i Rumænien ved at foreslå, at EU-landene skal opgive deres vetoret på blandt andet skatteområdet, udenrigspolitik og socialpolitik.

Det er den helt forkerte vej at gå. I stedet for at trække endnu flere beslutninger væk fra lokalsamfund og regioner, er der behov for at give borgerne magten tilbage. I stedet for at sætte fart på integrationstoget mod en stadigt snævrere union må beslutningskraften gives tilbage til medlemslandene, så borgerne reelt kommer i centrum for politikken.

Forrige artikel Rasmus Nordqvist: Vi kan skabe fremtiden sammen i Europa Rasmus Nordqvist: Vi kan skabe fremtiden sammen i Europa Næste artikel Messerschmidt: Hvem lagde egentlig mærke til, at det var Europadag? Messerschmidt: Hvem lagde egentlig mærke til, at det var Europadag?