S: Bedre forhold for ansatte i luftfarten

Af Ole Christensen
Medlem af Europa-Parlamentet (S)

Der er heldigvis ingen konkrete beviser for, at dårlige arbejdsvilkår betyder dårligere sikkerhed. Et bevis i denne sammenhæng betyder jo et nedstyrtet fly. Så langt skal vi forhåbentlig ikke komme, før vi får øjnene op for problemerne.

Ole Christensen
MEP, Socialdemokratiet

Antallet af flypassagerer i EU er stødt stigende og har været det i årtier.

I 2015 rejste over 900 millioner mennesker med fly i Europa, en stigning på 4,7 procent siden 2014. Det viser de nyeste tal fra Eurostat.

Men selvom markedet eksploderer, stiger antallet af jobs i europæisk luftfart ikke med samme fart. Faktisk er antallet af jobs faldende inden for nogle områder.

Horrible arbejdsforhold
Samtidig arbejder alt for mange medarbejdere under horrible forhold, og det kan føre til problemer med sikkerheden.

Det er simpelthen ikke godt nok. Det er på tide, at vi råber luftfartsbranchens brodne kar op.

I sidste uge vedtog Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg for første gang - og med et stort flertal - en samlet udtalelse om sociale forhold i luftfarten.

Jeg var ordfører på udtalelsen, der kommer efter, at Kommissionen sidste år fremlagde sin luftfartsstrategi. Ud af en strategi på 15 sider omhandlede kun en enkelt den sociale dagsorden.

Derfor har vi i beskæftigelsesudvalget nu krævet, at der gøres mere for at styrke den sociale dagsorden og sikre arbejdspladser af høj kvalitet i europæisk luftfart. 

Lave billetpriser med social slagside
De seneste år er prisen på flybilletter raslet ned. Flere og flere udbydere kommer til, og det øger konkurrencen. Som forbruger er det dejligt at kunne flyve land og rige rundt til spotpris.

I og for sig er der heller ikke noget, der taler imod, at flyselskaber udbyder billige billetter. Konkurrencen er til forbrugernes fordel.

Problemet opstår der, hvor de lave billetpriser medfører social dumping. Det har vi desværre set alt for mange eksempler på i de senere år.

Hvis vi kun fokuserer på, at billetterne skal være billigere, får vi et ræs mod bunden for både løn og arbejdsvilkår. Det er helt urimeligt for den enkelte medarbejder, og det kan også koste på sikkerheden.

Risiko ved udmattede piloter
Hvis piloten ikke får løn under sygdom, fordi han eller hun er ansat som falsk selvstændig, kan han blive presset til at tage på arbejde, selvom han er syg. Og hvis samme pilot så ovenikøbet tvinges til at arbejde i alt for mange timer i træk, risikerer vi, at han falder i søvn ved cockpittet af ren og skær udmattelse.

Dette pres er en realitet, især fordi unge piloter ofte har en milliongæld, der skal tilbagebetales, fordi det er dyrt at uddanne sig til pilot. 

Der er heldigvis ingen konkrete beviser for, at dårlige arbejdsvilkår betyder dårligere sikkerhed. Et bevis i denne sammenhæng betyder jo et nedstyrtet fly. Så langt skal vi forhåbentlig ikke komme, før vi får øjnene op for problemerne.

Hvis vi fortsat vil have ordentlige luftfartsselskaber, flyforbindelser og jobs af høj kvalitet i europæisk luftfart, skal vi gøre noget ved problemerne, og det skal vi gøre nu - fagforeninger, flyselskaber, medlemslande og EU i samarbejde.

Opgør med regelfifleri
I udtalelsen, som vi vedtog i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, opfordrer vi Kommissionen og medlemslandene til at indføre lovgivning, der forhindrer regelshopping, bekvemmelighedsflag, nultimekontrakter og pay-to-fly.

Når der indgås aftaler med tredjelande som for eksempel Golf-staterne, skal det være en forudsætning for at måtte flyve i Europa, at man overholder menneskerettighederne og fundamentale arbejdstagerrettigheder.

Vi understreger også, at arbejdsmarkedets parter bør involveres i al lovgivning inden for luftfartsområdet.

Jeg håber, at EU-Kommissionen vil følge positivt op på vores beslutning. Jeg har i mange år arbejdet på at gøre opmærksom på de massive problemer, der er i europæisk luftfart. De er bare ikke blevet taget alvorligt af hverken Kommissionen eller den politiske højrefløj.

Kommissionen har nu lavet en strategi for luftfartsområdet. Det er godt. Men det er dybt skuffende, at Kommissionens strategi ikke indeholder konkrete initiativer på det sociale område. Derfor håber jeg, at vores udtalelse får Kommissionen til at åbne øjnene og komme ind i kampen.