Debat

S: Et nej skaber usikkerhed om Europol

DEBAT: Danmark står ved en skillevej. Med et ja kan vi forblive fuldt og helt medlem af det europæiske politisamarbejde, Europol. Det kan vi ikke med et nej, skriver Thomas Jensen (S).

Kun med et ja kan vi forblive fuldt og helt medlem af det europæiske politisamarbejde, Europol, skriver Thomas Jensen (S).
Kun med et ja kan vi forblive fuldt og helt medlem af det europæiske politisamarbejde, Europol, skriver Thomas Jensen (S).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Jensen (S)
EU-ordfører 

Nu nærmer 3. december sig. Dagen, hvor vi skal stemme om at omdanne vores retsforbehold til en tilvalgsordning.

Afstemningen har stor betydning for Danmarks fremtid. En ting er klart – vi står ved en skillevej. Med et ja kan vi forblive fuldt og helt medlem af det europæiske politisamarbejde, Europol. Det kan vi ikke med et nej.

I fremtiden overgår Europol fra et såkaldt mellemstatsligt samarbejde til et overstatsligt samarbejde. Det betyder, at Danmark står til at falde ud af Europol på grund af vores retsforbehold. Europol er derfor hele årsagen til, at vi skal til folkeafstemning.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Nyt og stærkere Europol
For nyligt blev den nye Europol-aftale indgået. De frygtelige begivenheder i Frankrig har vist, at de europæiske lande er villige til at samarbejde, når det gælder. Terrorangrebene var ikke blot et angreb på Frankrig, men på hele Europas sikkerhed.

Derfor har den nye aftale også særlig fokus på efterforskning af terrornetværk, hvor der vil blive oprettet et specifikt terrorcenter. Samtidig vil man fortsat beskæftige sig med grænseoverskridende kriminalitet såsom organiserede tyvebander, pædofilnetværk, menneskehandel og internetkriminalitet. Målet er et nyt og stærkere Europol.

Alt tyder på, at en parallelaftale er tvivlsom, tidskrævende, og kvaliteten af aftalen vil højest sandsynligt blive dårligere end den aftale, vi har i dag.

Thomas Jensen (S)
EU-ordfører

Vi kan kun være sikre på fuld og hel deltagelse i det nye Europol med et ja. Det kan vi ikke med et nej. Alt tyder på, at en parallelaftale er tvivlsom, tidskrævende, og kvaliteten af aftalen vil højest sandsynligt blive dårligere end den aftale, vi har i dag. For eksempel viser erfaring, at det tager mellem fire til seks år at forhandle parallelaftaler. I mellemtiden vil Danmark stå helt uden for Europol.

Selvbestemmelse og konkrete fordele 
Men vi stemmer ikke kun om Europol. Der er også en række andre fordele.

Med et ja kan vi omdanne vores retsforbehold til en tilvalgsordning. En ordning, som kun to andre lande i EU har – Storbritannien og Irland. En ordning, som sikrer national selvbestemmelse. Alle andre lande er tvunget til at implementere al lovgivning, der kommer fra EU. Det bliver Danmark ikke tvunget til med en tilvalgsordning.

Med en tilvalgsordning er det op til danske folkevalgte politikere at beslutte, hvilke love der er i Danmarks interesse. Hvis ikke, kan vi undlade at tilslutte os dem. Ingen kan tvinge os til noget.

Et ja 3. december giver helt konkrete fordele til helt almindelige danskere. Det gælder eksempelvis bedre vilkår for voldsofre, familier, lønmodtagere, forbrugere og virksomheder. Et konkret eksempel er, at en dansk kvinde med en voldelig ekskæreste kan tage sit polititilhold med til andre europæiske lande. Et andet er, at det bliver lettere for forbrugere, lønmodtagere og virksomheder at få udbetalt tilgodehavender i andre EU-lande. Helt konkrete fordele, som vi ikke får med et nej.

Bred enighed blandt partier og organisationer 
Disse fordele betyder, at over 20 danske organisationer støtter et ja 3. december. Det rummer organisationer fra fagbevægelsen, erhvervslivet og organisationer såsom Red Barnet, Børnenes Vilkår og Børnefonden.

Der er også bred enighed blandt Venstre, Konservative, SF, Radikale Venstre og Socialdemokrater om fordelene ved en tilvalgsordning.

Blandt de fem partier er vi også enige om, at vi ikke stemmer om asyl- og indvandrerpolitik.

Ingen, hverken danskere eller politikere, kunne i dag forestille sig, at vi afskaffer forsvarsforbeholdet uden en folkeafstemning. Den samme garanti gælder fremtidig europæisk asyl- og indvandrerpolitik. Dansk asyl- og indvandrerpolitik bestemmes i Danmark. Nu og i fremtiden. Og den ændres ikke uden en folkeafstemning.

Afstemningen 3. december handler om at sikre de bedste vilkår for Danmark og for dansk politi. Derfor anbefaler Socialdemokratiet et ja.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Jensen

MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00