Sådan sikres nordiske interesser i EU

Af Søren Hyldstrup Larsen
EU-chef og direktør i Nordic Logistics Association

I de seneste måneder har der stået et voldsomt slag omkring lastbilers vægt og dimensioner i Europa-Parlamentet.

Skal lastbiler kunne være større, end de er i dag, er modulvogntog en god ide, eller vil det én gang for alle være dødstødet til godstransport ad jernbane? Det har groft sagt været det spørgsmål, som en række medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP) har måttet kæmpe med.

Det handler om Kommissionens forslag om vægt og dimensioner for lastbiler, og hvad en medlemsstat kan tillade sig. Fra nordisk side er der en tradition for, at større og tungere lastbiler ses som et bidrag til en løsning for transport og logistik. Andre steder i EU, særligt i f.eks. Østrig, betragtes lastbiler som et så stort onde, at enhver form for snak om bedre effektivitet gennem bedre udnyttelse af vægt og dimensioner er bandlyst.

For få nordiske medlemmer 
MEP'erne har i de seneste uger skullet finde ud af, hvorledes de ville løse dette problem, idet de skulle lave ændringsforslag til Kommissionens forslag. Ændringsforslagene skulle fremlægges senest 5. december, hvorefter der så bliver debat og afstemning, først i udvalget og senere i plenar-forsamlingen i de første måneder af 2014.

Det kan altsammen ligne ligegyldig procedure og administration. Men det er det ikke! Hvis de rette ændringsforslag ikke er fremlagt, kan medlemmerne af udvalget ikke drøfte de rette problemstillinger, og deres ændringer til Kommissionens forslag vil blive begrænsede.

Det er nu engang nemmere at få indflydelse, når man er med i første række på det rigtige tidspunkt.

Søren Hyldstrup Larsen
EU-chef DTL og direktør Nordic Logistics Association

Derfor var det vigtigt for de nordiske interesser, at der blev fremlagt ændringsforslag, som tillader brug af større og tungere og højere lastbiler, også i grænseoverskridende transport. Er der nabolande - som er tilfældet i Norden - der tillader samme størrelser og vægt, skal lastbilerne også kunne køre mellem de to lande.

Som udvalgets sammensætning er nu, er der kun én nordisk MEP involveret i udvalgets arbejde - og der er kun i alt tre nordiske MEP'ere tilknyttet udvalget. Et antal, der ligger under nordiske MEP'ers andel i det samlede Parlament.

Behov for at gøre mere
Trods en stor indsats fra den finske MEP Petri Sarvamaa (konservativ) for de nordiske interesser i udvalget, blev det hurtigt klart, at der var behov for at gøre mere. Ellers ville tyske, belgiske, hollandske og britiske MEP'erer lave en aftale i korridorerne uden at tage hensyn til de særlige nordiske forhold.

Så er det, at netværkene kommer igang og de gode kontakter der er opbygget til danske, svenske og finske MEP'ere gennem året kan mobiliseres for at sikre, at medlemmerne fra de andre lande ved, hvad det nordiske problem er.

Det er derfor, at det er så overordentligt vigtigt, at vores MEP'ere vælger at sætte sig i udvalg eller i det mindste at dække udvalg, der har betydning for vores erhvervsinteresser. Ellers bliver Parlamentets løsninger fundet uden hensyntagen til nordiske interesser, og vi skal kæmpe en endnu hårdere kamp i Rådet og i de efterfølgende processer.

Det er nu engang nemmere at få indflydelse, når man er med i første række på det rigtige tidspunkt.