Debat

Schaldemose og 3F: Id-kort skal forhindre social dumping i EU

DEBAT: De vandrende arbejdstagere i EU skal have et id-kort, så myndighederne kan tjekke, om arbejdstageren samt underleverandøren arbejder under ordnede forhold, skriver Christel Schaldemose og Kim Lind Larsen.

Det er vigtigt, at EU bekæmper social dumping, mener Christel Schaldemose og Kim Lind Larsen.
Det er vigtigt, at EU bekæmper social dumping, mener Christel Schaldemose og Kim Lind Larsen.Foto: Pressefotos
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christel Schaldemose (S) og Kim Lind Larsen
Hhv. medlem af Europa-Parlamentet og formand for Byggegruppen i 3F samt BAT-Kartellet

Europaparlamentsvalget er i fuld gang. Og det er et vigtigt valg. EU handler nemlig om dig og mig.

Om os som private mennesker, men i høj grad også som arbejdstagere. Det ser vi særligt med det indre marked, som er blevet større med årene. I takt med at EU er blevet større, er virksomhedernes og arbejdernes valgfrihed vokset.

Det er positivt, så længe vi alle spiller efter de samme regler. Og følger dem. Det er desværre bare ikke altid tilfældet. I hvert fald ikke, når det gælder bygge- og anlægsbranchen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Den europæiske bygge- og anlægsbranche beskæftiger i dag godt og vel 18 millioner arbejdere.

Rigtig mange af dem oplever det samme slid og de samme udfordringer, som vores danske kolleger. Det er en af grundene til, at vi også på EU-plan skal samarbejde om bedre vilkår for de europæiske arbejdstagere.

Det indre marked er vores stærkeste våben, når det handler om beskyttelsen af danske lønmodtagere i EU. Netop fordi vi kan stille krav. 

Christel Schaldemose (S) og Kim Lind Larsen
Hhv. medlem af Europa-Parlamentet og formand for Byggegruppen i 3F samt BAT-Kartellet

Arbejdsmiljø og social dumping
Det handler blandt andet om arbejdsmiljø, hvor de gode bør sætte standarden – ikke de dårlige. Mange virksomheder opstiller rammer for arbejdsmiljøarbejdet, og det betaler sig. Det gør de både herhjemme og på tværs af EU’s grænser.

EU spiller faktisk en helt central rolle på arbejdsmiljøområdet, da lovgivning om for eksempel skærmarbejde, arbejde med maskiner og arbejdet med farlige kemikalier alt sammen stammer fra EU.

En anden vigtig ting for det næste Europa-Parlament bliver kampen mod social dumping. Den fri bevægelighed skal også være fair.

Oprindeligt indeholdt den europæiske søjle af sociale rettigheder et afsnit om et socialsikringsnummer for arbejdstagere for at fremme transparens i henseende til sociale sikringsordninger.

Årsagen til det var, at det indre marked har behov for, at de vandrende arbejdstagere kan identificeres. Sikringsnummeret kan indeholde oplysninger om, hvem man arbejder for, hvor man betaler skat, samt hvor man er socialt sikret. Den tankegang skal vi tilbage til.

Vil skabe transparens
Et id-kort vil skabe transparens og give myndighederne mulighed for at tjekke, om arbejdstageren og/eller underleverandøren arbejder under ordnede forhold. Det er i den grad nødvendigt i kølvandet på de mange sager om social dumping, vi har set på det danske arbejdsmarked.

Social dumping påvirker nemlig også arbejdsmiljøet, som vi så det med Holbæk-sagen, hvor en række virksomheder og leverandører udøvede unfair konkurrence ved at byde deres ansatte usle arbejdsforhold i byggeriet.

Læs også

Derfor har EU en opgave i at blackliste og udelukke de hoved- og underleverandører, der bevidst bedriver social dumping, hvidvask og udnytter illegal arbejdskraft.

Det nye Europa-Parlament skal derfor arbejde for et europæisk id-kort for lønmodtagere, virksomhedsejere og underleverandører samt etablere en europæisk udelukkelsesmekanisme til brug over for de leverandører, som bevidst snyder.

Det indre marked er vores stærkeste våben, når det handler om beskyttelsen af danske lønmodtagere i EU. Netop fordi vi kan stille krav. Fordi alle, stor som lille, spiller efter de samme regler. Derfor er det vigtigt at sidde med ved bordet, når emner som social dumping og arbejdsmiljø besluttes i EU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

0:000:00