SF: Whistleblowerne skal beskyttes - uanset hvem de afslører

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

I min politiske gruppe i Europa-Parlamentet, De Grønne, oprettede vi sidste uge en platform kaldet EUleaks hvor man anonymt kan lække oplysninger om snyd, korruption og manglende gennemførsel af EU’s love.

Det kan eksempelvis være hvis ens kommune ikke passer ordentlig på vandløbene som det kræves af Vandrammedirektivet. Eller hvis man får kendskab til at en kommissær havde en skjult skattely-virksomhed som det for nylig blev afsløret af BahamaLeaks om Margrethe Vestagers hollandske forgænger Neelie Kroes. 

Også hvis der lækkes noget om fup og fidus hos mig selv eller mine Grønne kollegaer, skal kilden beskyttes. Og sådan skal det også være. Det er afgørende for tilliden til den offentlige administration og til vore politikere at vi lever op til det ansvar der er blevet givet os med vores offentlige embede uanset om det er i Bruxelles eller i Aalborg.

For alle kræves det at der skal være orden i den måde vi forvalter borgernes penge og den magt de har givet os. For politikere gælder det så også at der skal være åbenhed om deres arbejde, hvem de får penge af og hvilke lobbyister de møder.

Et af de værste problemer er korruption
For embedsfolk der træffer beslutninger på borgernes vegne, gælder det så yderligere at de ikke må have økonomiske eller familiemæssige interesser der kan påvirke deres beslutninger. Det er altså ikke nok at de er åbne om deres interessekonflikter – de må slet ikke have dem.

Modstanden er forbløffende stor. Det er vores udholdenhed så heldigvis også.

Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF

Når skatteunddragelser blomstrer eller eksempelvis snuskede ’vennetjenester’ ikke straffes (eller bare påtales), trues tilliden til vores system. Et af de værste problemer vi døjer med i Europa såvel som i resten af verden, er korruption. Og den bedste måde at komme den til livs på, er gennem åbenhed på alle niveauer i det offentlige system samt konsekvent afvisning af inhabilitet i forvaltningen.

Det gælder også, ja ikke mindst, sundhedsvæsenet, herunder læger. De må ikke have så meget som en lillefinger på spil hos medicinalindustrien. Og borgerne skal betrygges med fuld åbenhed om vilkår og beslutninger.

’God forvaltningsskik’ er også den bedste måde at få gode medarbejdere til den offentlige sektor.

Derfor er jeg også medunderskriver på en klage til den europæiske ombudsman om at vi skal have alle detaljer på bordet om HPV-vaccinen. Det gælder både de kliniske forsøg og bivirkningerne.

Tilliden til vaccinen og dermed almindelige børnevacciner falder når vi hører at raske teenagepiger pludselig får sygdomme som afskærer dem fra deres hidtidige aktiviteter. Hvad der er op og ned her ved vi ikke når Det Europæiske Medicinalagentur og den danske Sundhedsstyrelse mørklægger forskningskritik og debat om bivirkningerne.

Beskyttelse af ‘sladrehanke’ er grundlæggende
Og så har hverken læger eller forældre noget grundlag for at beslutte sig for om deres unge skal vaccineres. Tilliden er væk, usikkerheden vokser.

Det styrker ikke ligefrem tilliden at Sundhedsstyrelsen i 2014 af blandt andet Lægeforeningen blev kritiseret for at være sovset ind i habilitetsproblemer. Cirka halvdelen af styrelsens midler kom fra den medicinalindustri hvis medicin den skal godkende.

Styrelsens ansatte og konsulenter kan stadigvæk nøjes med at angive deres eventuelle habilitetsproblemer.

Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt læger eller ansatte i Sundhedsstyrelsen er pæne mennesker.

Det rager faktisk ikke os andre – de må slet ikke have den slags konflikter når de skal træffe beslutninger på vores vegne. Punktum.

Princippet om åbenhed og nul interessekonflikter i den offentlige sektor samt beskyttelse af ’sladrehanke’ er helt grundlæggende for borgernes tillid til os både hjemme og i EU.

Men det er ingen lille sag at få knæsat dette princip til sikring af ’god forvaltningsskik’.

Modstanden er forbløffende stor. Det er vores udholdenhed så heldigvis også.