Debat

Store spændinger i energidebatten

DEBAT: Hvilken slags energi skal drive EU's virksomheder, private hjem og industri i år 2020, 2030 og 2050? Forhandlingerne om fremtidens energipolitik er i fuld gang i Bruxelles.
Britta Thomsen
Britta Thomsen
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Britta Thomsen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

EU's energipolitik er en kompleks sammensætning af mange forskellige elementer, men det er vigtigt at forstå, at et af de vigtige elementer er CO2-kvotesystemet. Kvotesystemet skal sikre, at vi når vores mål for reducering af CO2-udslip, men systemet er samtidig også designet til at fremme effektivisering og investeringer i bæredygtige teknologier.

Derfor er det katastrofalt for EU's ambitioner for grøn omstilling, at systemet nu nærmer sig et sammenbrud. Systemet er opbygget med en forudsat pris pr. kvote på 30 euro. Men nu hvor priserne er faldet drastisk - helt ned omkring 4 euro - kan det faktisk bedre betale sig at forurene end at investere i grøn teknologi. Hvis ikke vi redder kvotesystemet, risikerer vi at tabe hele EU's energipolitik på gulvet.

Kvotesystemet er imidlertid også ret kontroversielt. Mange af mine kollegaer i Europa-Parlamentet mener, at europæiske virksomheder vil miste konkurrenceevne over for udlandet og dermed arbejdspladser, hvis vi pålægger dem ekstra afgifter for at forurene. Det er sandt, at CO2-kvoter pålægger ekstra afgifter på de virksomheder, der er omfattet. Men vi skal huske på, at vi i Europa primært eksporterer varer til hinanden. I Danmark går 2/3 af vores eksport til Europa og hele 18 procent til Tyskland.

Fakta
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Hvis vi virkelig vil satse på den grønne omstilling, skal vi derfor først og fremmest sørge for at have ens spilleregler og afgifter for alle EU's virksomheder. Det stiller i udgangspunktet virksomhederne ens.

Køreplanen 2050
I sidste uge vedtog Europa-Parlamentet den vigtige rapport "Køreplanen 2050", der udstikker visionerne for EU's energipolitik helt frem til 2050. Det er ikke lovgivning, men rapporten indeholder det første udkast til Parlamentets holdninger og prioriteter på området.

Hvis vi virkelig vil satse på den grønne omstilling, skal vi først og fremmest sørge for at have ens spilleregler og afgifter for alle EU's virksomheder. Det stiller i udgangspunktet virksomhederne ens.

Britta Thomsen
Medlem af Europa-Parlamentet

Heri opfordrer Parlamentet blandt andet Kommissionen til at omstrukturere CO2-kvotesystemet for at forhindre sammenbrud. Det er et meget vigtigt signal og sender en klar besked til EU's øvrige institutioner om, at Parlamentet ikke vil acceptere et kollaps af systemet.

Samtidig er det dog også vigtigt at notere, at afstemningen i Parlamentet var meget tæt. 292 stemte for, mens 289 stemte imod. Det er med andre ord fortsat et meget kontroversielt emne i Parlamentet.

Energipolitik har alle dage været et felt med store spændinger i EU. I Danmark har vi siden 1970'erne investeret kraftigt i energieffektivitet og udbygning af vedvarende energi, men i andre lande spiller fossile brændstoffer og atomenergi stadig altafgørende roller.

Kampen om, hvordan vi skal indrette EU's energipolitik i 2020, 2030 og 2050 er i fuld gang. Og som afstemningen i sidste uge viser, tæller hver en stemme. Jeg vil fortsat kæmpe for klare, ambitiøse og ikke mindst bindende mål for reducering af CO2-udledning, effektivitet og vedvarende energi.

Den grønne omstilling har potentiale til at skabe millioner af nye arbejdspladser. Både til forskere, ingeniører, installatører og reparatører. Danmark og EU har et fantastisk udgangspunkt for at lede denne omstilling, men det kræver, at vi tør satse og sætte et højt ambitionsniveau.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Britta Thomsen

Fhv. MEP (S) 2004-2014, i bestyrelsen for EU's agentur for energi (ACER)
cand.mag. i historie og portugisisk (Aarhus Uni. 1983)

0:000:00