Debat

Tænketanken Europa: Danmark har ikke råd til at ende på EU's yderste gren

DEBAT: Danmark har brug for en ny europapolitisk strategi, da vi risikerer at blive klemt på de danske EU-forbehold. Samtidig betyder forbeholdene, at Danmark som nation har mindre handlefrihed i EU, skriver Bjarke Møller. 

Den danske særaftale for Europol kan meget snart vise sig at være utilstrækkelig. Dansk politi kan i praksis ende med et b-medlemsskab af samarbejdet, selv om stort set ingen ønsker det, skriver Bjarke Møller. 
Den danske særaftale for Europol kan meget snart vise sig at være utilstrækkelig. Dansk politi kan i praksis ende med et b-medlemsskab af samarbejdet, selv om stort set ingen ønsker det, skriver Bjarke Møller. Foto: Jib Jflon/Ritzau Scanpix
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarke Møller
Direktør, Tænketanken Europa

Danmark er ved at ende som det yderste land i Den Europæiske Union.

Storbritanniens beslutning om at forlade fællesskabet betyder, at Danmark er det land i EU, der har flest undtagelser fra unionen. Men er det i dansk interesse? Dette spørgsmål trænger sig mere og mere på.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er meget klogt begyndt at lægge op til, at vi bør føre en bredere debat om Danmarks relationer til EU.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Vi risikerer at blive klemt på de danske EU-forbehold, erkender statsministeren åbent. Og det gør vi virkelig.

I EU's inderkerne er der en forventning om, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sammen med den tyske kansler, Angela Merkel, vil trykke på integrationsspeederen i de kommende måneder og år.

På forsvarsområdet risikerer danske virksomheder ikke at komme med i de mest attraktive ordrer fra den nye forsvarsfond, selv om den formelt vil operere under det indre marked.

Bjarke Møller
Direktør, Tænketanken Europa

Det er muligt, at Macron ikke kan få Merkel til at gå så hurtigt frem, som han ønsker.

Men de vil rykke tættere sammen, for i dag kan selv de største europæiske stater ikke klare alle udfordringerne selv, men er nødt til at handle sammen.

Danmark har mindre handlefrihed 
Og den næste runde med EU-integration vil accelerere på præcis de områder, hvor Danmark har taget forbehold overfor et tættere samarbejde i unionen: Nemlig det retlige område, forsvaret og Den Økonomiske Monetære Union.

Vi har selv taget håndjern på, og derfor har vi også fået mindre handlefrihed som nation. Ikke desto mindre er der et stærkt pres i EU's inderkerne for at få et stærkere EU-samarbejde i Europol, også i terrorbekæmpelsen.

Men den danske særaftale for Europol kan meget snart vise sig at være utilstrækkelig. Dansk politik kan i praksis ende med et b-medlemsskab, selv om stort set ingen ønsker det.

På forsvarsområdet risikerer danske virksomheder ikke at komme med i de mest attraktive ordrer fra den nye forsvarsfond, selv om den formelt vil operere under det indre marked.

Men danske virksomheder kan ramme en mur i praksis, fordi vi har et forbehold og har sat os udenfor døren på det militære område.

Selv når det gælder noget så fornuftigt som destruktion af menneskesmugleres både i Middelhavet eller EU-operationer imod pirater, der truer den danske handelsflåde til søs.

På det økonomiske område lægger euro-landene selv linjen, mens Danmark efterfølgende retter ind uden at få et ord indført. Og selv bankunionen har Danmark nølet med, selv om den er modelleret ud fra danske erfaringer.

I mere end et kvart århundrede har danske politikere og diplomater forsøgt at arbejde sig rundt om de danske EU-forbehold med særaftaler og badutspring, men forbeholdene har været aktiveret over 400 gange eller mere end 15 gange om året, viser en større kortlægning, som Tænketanken Europa har foretaget.

Over en tredjedel af vælgerbefolkningen i dag var ikke med til at stemme om forbeholdene tilbage i 1992/93, men alligevel er de bundet af konsekvenserne. Hvor længe holder denne generationsbinding?

Ny debat om nationale interesser er nødvendig 
Verden opleves af mange som mere usikker end i de jubelglade dage efter murens fald. Putins Rusland står bag hackerkrige eller krænker ligefrem suveræne grænser.

Tyrkiet har under Erdogan taget en bekymrende autoritær vending. Mellemøsten er præget af permanente krige, og fra Afrika kan store migrationsstrømme skylle ind over Europas kyster. 

Og USA er under præsident Trump ikke længere Europas tillidsvækkende partner, men snarere et arnested for handelsprotektionisme, isolationisme og demagogiske udfald mod den internationale retsorden.

For et lille åbent land som Danmark fremstår gammeldags skåltaler om den nationale suverænitets gloriøse fortid som naiv virkelighedsflugt.

Især når vi konkret skal finde svar på de geostrategiske spændinger, de økonomiske trusler og politiske udfordringer, som vores kære fædreland står overfor.

Vi trænger til en ny realitetsbaseret debat om, hvordan vores nationale interesser varetages bedst mulig.

Det gør vi ikke ved at tage Englandsbåden ud i det turbulente verdenshav, men ved at maksimere vore interesser og indflydelse mest mulig igennem Den Europæiske Union.

EU er ikke altid perfekt, og til tider enes EU-landene om reguleringer, som vi synes er for bureaukratiske eller rammer ved siden af.

Men ikke desto mindre er fællesskabet det mindst ringe alternativ, vi har. EU er en civiliserende kraft i denne verden. Det er i dansk interesse, at EU styrkes. Ikke at samarbejdet svækkes eller splittes.

Danmark har brug for en ny europapolitisk strategi. I alt for mange år har vi i Danmark hutlet os igennem og på defensiv vis forsøgt at minimere de voksende konsekvenser af de danske EU-forbehold.

Hvis ikke Danmark i de kommende år skal blive mere marginaliseret i EU, må vi til at tage tyren ved hornene. Måske bør der ligefrem laves en ny EU-udredning, der ikke kun peger bagud, men også giver offensive bud på, hvordan Danmark vil være med til at præge EU frem mod 2030.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
executive leadership (Columbia Uni. 2014)

0:000:00