Tidligere overvismand: CETA er langt mere end blot frihandel

DEBAT: Kritikken af CETA og TTIP kan ikke afvises med påstande om, at det er modstand mod frihandel. Aftalerne drejer sig om meget mere end frihandel, skriver Christen Sørensen, tidligere overvismand.

Af Christen Sørensen
Tidligere overvismand

CETA-aftalen med Canada og den nedfrosne TTIP-aftale med USA er komplicerede aftaler. CETA-aftalen er således på over 1.500 sider.

Fortalerne for disse aftaler afviser ofte kritik ved at fremføre, at kritikken bunder i modstand mod frihandel. Økonomer, herunder også jeg, betragter som udgangspunkt generelt frihandel og grænseoverskridende investeringer som noget meget positivt.

Frihandel og internationale investeringer muliggør, at landene specialiserer sig i de produktioner, hvor de er relativt effektive, og muliggør endvidere et større og mere varieret udbud af varer og tjenester. Dette øger generelt velstanden i de lande, der indgår sådanne aftaler.

Meget andet end frihandel
Men dette må ikke misbruges til at gennemtvinge forhold, som strider mod grundlæggende værdier. Og aftalerne er på mange vigtige områder også normsættende. Derfor bør kritikken ikke fejes ind under gulvtæppet ved nemme og afledende påstande om modstand mod frihandel – især når der henses til de allerede meget lave toldsatser.

Det mest kontroversielle i CETA er givetvis tvistløsningsmekanismen, der giver multinationale investorselskaber erstatningsrettigheder, som nationale selskaber ikke får, hvis staterne indfører højere standarder på en række områder, som begrænser de multinationale selskabers profitmuligheder.

EU og Canada har forsøgt at dæmpe kritikken ved at vedtage en fælles supplerende fortolkningsaftale. Men jeg må indrømme, at det endnu ikke står mig klart, om højere standarder vedrørende f.eks. sundhed, miljø og sikkerhed, altså afgørende områder for befolkningen, er undtaget for erstatningsansvar. Og selv hvis dette skulle være tilfældet, efter hvilke principper skal spørgsmålet om højere standarder så afgøres?

Hvor stor indflydelse får multinationale selskaber?
Skal det være efter et forsigtighedsprincip eller et evidensprincip? Det er afgørende, som Round-up-sagen har vist. Sundheds- og miljøspørgsmål er så mangeforgrenede og komplicerede, at evidensprincippet ofte ikke giver et klart svar. Og hvor stor indflydelse får de multinationale selskaber på de normer og standarder, som skal gælde? Især hvis evidensprincippet følges, kan denne indflydelse blive stor. Derfor bør det gøres meget klart, at forsigtighedsprincippet skal følges – og ikke evidensprincippet.

Derudover bør diskriminationen til fordel for de multinationale selskaber med anvendelse af en voldgiftslignende erstatningsmekanisme i CETA afvises.

For det første har EU-Kommissionen ikke begrundet, hvorfor erstatningssager for multinationale selskaber skal kunne løftes udenom de nationale domstolssystemer mellem lande, hvor der er velfungerede domstole som vel i EU og Canada? Og hvis det ikke vurderes at være tilfældet, så burde årsager hertil fjernes, idet erstatningssager fra nationale selskaber jo skal igennem de nationale domstole.

For det andet og i forlængelse heraf medfører CETA, at der som anført diskrimineres til fordel for multinationale investorselskaber, idet disse – i modsætning til nationale selskaber – kan overspringe det nationale domstolssystem. I øvrigt er der forbundet så store omkostninger til afholdelse af international voldgift, at diskriminationen især vil være til fordel for de helt store multinationale virksomheder.

For det tredje stadfæster CETA og TTIP også en anden form for asymmetri. Multinationale selskaber kan anlægge erstatningssager mod stater, hvis nye initiativer reducerer deres forretningsmuligheder. Men stater kan ikke via CETA anlægge erstatningssager mod multinationale selskaber, hvis disse overtræder for eksempel miljø- og sundhedsbestemmelser i de pågældende lande. VW-skandalen har ellers vist, at dette kan være yderst relevant.

Fordele til USA
På mindst et område er CETA-aftalen endvidere værre end den nedfrosne TTIP-aftale med USA. Dette skyldes, måske lidt paradoksalt, at en aftale med Canada indebærer større fordele for amerikanske multinationale investorselskaber end for investorselskaber fra EU.

Dette er en umiddelbar følge af, at omkring fire femtedele af alle amerikanske multinationale selskaber har datterselskaber og lignende i Canada, hvorfor de kan udnytte CETA-aftalen i erstatningssager mod EU’s medlemslande ved at lade Canada-selskabet foretage eller overtage investeringerne i EU-lande.

Derfor bør CETA-aftalen ændres og klargøres.

Forrige artikel Dansk Metal: CETA er et lyspunkt i en verden præget af protektionisme Dansk Metal: CETA er et lyspunkt i en verden præget af protektionisme Næste artikel Ny debat om EU's frihandelsaftaler Ny debat om EU's frihandelsaftaler
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Stop multinationale selskabers fortrinsret.

    Hvis CETA og TTIP sættes i værk, er det, som Christen Sørensen påpeger til entydig fordel for de store multinationale selskaber, der vha. tvistordningsreglerne vil kunne få indgribende indflydelse på dansk økonomi.
    At give ISDS mekanismen, altså en privat voldgiftsret, hvor tre personer kan afgøre et lands lovgivning og økonomi, vil være det endelige knæfald for den internationale kapital.
    Selvom økonomer ikke er særlig dygtige til at forstå økonomi, så er der god grund til at fastholde et NEJ til disse aftaler, for som skrevet, så er disse aftaler meget mere end bare frihandel.
    At modsætte sig dem er et frisætte sig fra yderlig kapitalistisk tvang.

  • Anmeld

    lillian larsen

    ISDS

    når store multinationale selskaber via ISDS får bestemmelsesret over andre landes lovgivning med trusler om store bøder, hvis de ikke makker ret, så er der tale om suverænitetsafgivelse, ellers ved jeg ikke, hvad det begreb dækker!!, ikke bare det, demokrati som styreform er dermed afskaffet!!-hvordan skal en bødestraf eksekveres?- hvilken myndighed udføre den?-og hvad sker der hvis et lands befolkning nægter at betale?-får vi så et overnationalt politi/militær der kan tvinge det igennem?-måske ved at tvinge andre samhandelslande til at cutte deres handelssamkvem?-dette her er fascisme i fuldt flor, jeg begriber ikke at politikerne ikke kan se faresignalerne, fascisme er IKKE en enkelt gal mands værk, det er de fås herredømme over alle andre, udført med trusler, intimideringer, rå magt. jeg er bange!!

  • Anmeld

    susan smith · bekymret borger

    CETA Aftalen

    jeg var til høring om CETA, i folketinget . Europa udvalget havde indkaldt diverse eksperter ,bl.a Gus Van Harten,professor i Canada, PeterWaldorff, EU.konsulent, LO, Gabriel Siles -Brugge professor UK. Jens Ladefoged Lektor Kbhs Uni. Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, Dansk Erhverv og Laurens Ankersmit advokat, Client Earth, Belgien. Hele høringenen kan ses på ft.dk. Det der var slående var danskernes absolutte begejstring for aftalen, hvorimod de udenlandske deltagere var så meget imod aftalen fordi den er altomfavnende og et sindrigt juridisk system (ISDS) kan gennemtrumfe nationale og EU`s love, f.eks Wattenfall sagsøge Tyskland for 35.milliarder fordi de vil udfase atomkraft!!! Lektoren på Kbhs uni, mente at vi kunne bare prøve aftalen og se hvad det indebærer, og hvis de går galt, melde os ud igen, pga de mange aftaler, forordninger og undertekster, 2600 sider er der, vil det tager 20-30 år at forlade aftalen!!! (ifølge Søren Søndergaard) . Aftalen som er så hemmeligt at da Laurens Ankersmit bad om indsigt fik han en side der var fuldstændige overstrejet, med sort, undtagen et ord . Hvorfor er aftalen så hemmeligt,????hvorfor er der ikke en folkelige debat..????Vågn op inden det er for sent..😖😖

  • Anmeld

    Erik Risom

    Den vise mand

    Når den mest "vise" og analytisk skarpe af alle de overvismænd jeg har haft kendskab til, Christen Sørensen, ønsker at meddele sig, så burde vi gøre klogt i at lytte.
    Ud over sin blændende fagprofessionalisme og tindrende klarhed i formidlingen af økonomiske termer og teorier samt den specifikke og konkrete omsættelse af disse til den aktuelle situation, så rækker hans abnorme intellektuelle begavelse også til at kunne fastholde et stringent og logisk tankesæt, der altid holder sig stramt til emnet, og aldrig fortaber sig i hverken politiske betragtninger eller tilfældige populære øjeblikkelige strømninger.
    De gange jeg har set ham på TV, hørt ham i radioen eller læst hans artikler, har jeg været beriget og belært i en grad jeg ikke genkender fra noget lignende. Ud over at være blevet sobert oplyst, har jeg samtidigt oplevet en lun, underspillet debattant, der ved enhver given anledning ville kunnet have jordet sine eventuelle modstandere. Noget han dog respektfuldt aldrig har gjort, andet end med mildt, alfaderligt og yderst sofistikeret spiddende tvetydig humor.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Heureka.

    Selv Christen Sørensen, som jeg har en vis respekt for, selvom han er socialdemokrat, mener, at vi bør være åbne for frihandel, så er der god grund til som altid at fundere over, hvad er der i det for mig....
    At være åben for samarbejde, herunder for frihandel, med hvem man iøvrigt samarbejder med, eller bare være open-minded i al almindelighed, bør ikke føre til et lalleglad 'lad os da bare prøve det'. Som én af de heldige, der i tresserne kunne tillade sig at slå ud med armene og sige: "give and take', må jeg sige, at vilkårene for 'give and take' i dag langt fra er de samme.
    Tresserne var netop kendetegnet ved, at opturen kunne involvere alle, der havde lyst til at være med, ikke mindst fordi den finansielle sektor blev drevet af en fremtidsoptimisme, der kunne betales af genopbygningen af et krigshærget Europa, der med fornøden stimulans af en kapital, der nu skulle tjene penge på fredelig opbygning af krigshærgede lande, og ikke mindst på befolkninger, der blev pumpet fulde af idealer om, at penge lå som guld på gaderne, og de skulle egentlig bare samles op.
    Europa købte den amerikanske drøm, og ok med det, men prisen ???
    Så når der argumenteres for frihandel, så er der gode grunde for det, MEN enhver handel har sin pris of med frihandelsaftalerne står vi over for 'Marshall hjælp 2.0'.
    Denne forvaltes ikke af USA, men af den multinationale kapitalisme per se...