Valgblog #11: Seks gode grunde til at EP-valget har fået mere substans

ANALYSE: Vi er på vej mod afslutningen af den hidtil bedste og mest substantielle EP-valgkamp, vi hidtil har haft. De store og betydningsfulde emner er rykket ind på banen.

Tonen og indholdet har op til europaparlamentsvalget været bemærkelsesværdig sober, mener Lisbeth Knudsen. 
Tonen og indholdet har op til europaparlamentsvalget været bemærkelsesværdig sober, mener Lisbeth Knudsen. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen

Det er selvfølgelig for tidligt at foretage den endelige evaluering af valgkampen til Europa-Parlamentet. Men vi er alligevel så tæt på nu med kun to dage til søndagens valg, at det giver god mening.

Vi har aldrig haft en så substantiel stærk og indholdsmættet dagsorden for et europaparlamentsvalg som denne gang. Med få undtagelser har den været renset for myter og snak om latterlige EU-regler uden reel politisk betydning og fri for klassikerne om de folkevalgtes ”blyantspenge”, rejseforbrug med videre. Tak for det.

Vi har haft en debat fyldt med store temaer som klimaet, skattesnyd, migration, forsvarsforbehold, grænsekontrol, arbejdskraftens frie bevægelighed og meget mere af den slags. Der har denne gang også været en accepteret grundpræmis. Nemlig den, at Parlamentet ikke er et betydningsløst tidsspilde, hvortil man deporteres som politiker, hvis man enten får tjansen med at redde sit parti for en katastrofe, eller man skal placeres hæderfuldt og lukrativt som forhenværende politisk koryfæ.

Grundpræmissen har været, at Parlamentet faktisk kan handle og tage initiativer, hvis man ellers kan blive enige om det. Det er sandsynligvis også første gang, det er blevet så tydeligt for danske vælgere, at der foregår en mindst lige så stor eller større ideologisk kamp på europæisk plan mellem partigrupperingerne i Parlamentet, som der foregår i Folketinget, og det er den, som de danske politikere melder sig ind i.

Grundpræmissen har været, at Parlamentet faktisk kan handle og tage initiativer, hvis man ellers kan blive enige om det.

Lisbeth Knudsen
Tværgående chefredaktør

På både DR og TV 2 er der afprøvet flere nye debatformater under dette EP-valg end nogensinde tidligere, og det samme gælder for avisernes spalter, selv om konkurrencen fra folketingsvalget begge steder er blevet ganske stor. Dækningen ved dette EP-valg har givet en mulighed for virkelig at teste særligt spidskandidaterne på både journalisternes emner og vælgernes spørgsmål.

Hvorfor er det så, at vi har en langt mere dyb og perspektivrig debat op til dette parlamentsvalg end tidligere. Og hvorfor er det, at dette valg til Europa-Parlamentet opleves vigtigere end nogen tidligere. Der skal søges efter mindst seks årsager siden sidste gang:

· Klimaet. Seneste europaparlamentsvalg var i 2014. Paris-klimaaftalen blev indgået i 2015. Bevidstheden om EU's rolle i forbindelse med realiseringen af målene i Parisaftalen er efterhånden tydelig for enhver. Nogen taler endda om, at EU bør være en klimaunion.

En ny undersøgelse foretaget af Ipsos og European Climate Foundation har undersøgt borgernes holdning til forskellige problemstillinger vedrørende miljø og klima på tværs af 11 europæiske lande, heriblandt Danmark. Hovedkonklusionen er, at 77 procent af de potentielle vælgere i de undersøgte lande peger på global opvarmning som et vigtigt pejlemærke, når de beslutter, hvem de skal stemme på.

Danske vælgere vil ifølge undersøgelsen have konkret handling:

  • 78 procent af de danske vælgere synes, det er vigtigt med et politisk parti, der vil tvinge de mest forurenende virksomheder til at rydde op og stoppe med at ødelægge vores planet.

  • 77 procent synes, det er vigtigt med et parti, der vil reducere brugen af pesticider og antibiotika i fødevareproduktionen.

  • 76 procent ønsker et parti, der vil arbejde for at beskytte naturen og stoppe dem, der ødelægger vores dyreliv.

  • 73 procent mener, det er vigtigt med et parti, der vil gøre EU til en global leder i kampen mod klimaforandringerne. 

· Migration. Siden seneste EP-valg i 2014 har Europa oplevet en migrationsbølge, som netop blev tydelig i 2015. Selv om der er sket en markant nedgang i antallet af migranter med kurs mod Europa i år, og forskellige EU-initiativer til at forhindre en gentagelse er taget, så er det stadig et kæmpestort emne. I denne kategori hører selvfølgelig diskussionerne om midlertidig eller permanent grænsekontrol.

· Skattesnyd. Siden seneste EP-valg i 2014 har vi set en række sager i den finansielle sektor med grænseoverskridende skattesnyd og hvidvask, og kampen om techselskabernes skattebetaling er blevet et fælles europæisk anliggende, som er kommet på dagsordenen.

· Brexit. Briternes beslutning om at ville forlade EU og det efterfølgende politiske kaos har ikke ligefrem understøttet lysten hos andre til at gå ud af fællesskabet. Til gengæld er den nationale fløj af partier fast besluttet på at ville reformere EU indefra jævnfør næste punkt.

· Nationalisme. ”Dette kan meget vel blive det vigtigste europaparlamentsvalg nogensinde. Målinger på tværs af Europa tyder på, at de to grupper, der har domineret Parlamentet i 40 år – de konservative i EPP og socialdemokraterne i S&D – for første gang ikke vil kunne skabe et flertal alene,” sagde Susi Dennison, politisk direktør i den tværeuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) til Altingets Thomas Lauritzen den 25. april.

I det afgående Europa-Parlament har de højrenationale og nationalkonservative partier siddet i tre forskellige politiske grupper, som har haft svært ved at arbejde sammen. Nu ser partierne ud til at samle sig i en ny blok. Det ser ud til, at næsten en tredjedel af pladserne i det nye Europa-Parlament kan blive taget af forskellige slags EU-skeptikere, både til højre og venstre for midten.

· Arbejdskraftens frie bevægelighed. Der er siden seneste EP-valg i 2014 sket en stigende bekymring omkring vandringen af billig arbejdskraft, løndumping, cabotagekørsel og i det hele taget undergravning af den velorganiserede danske arbejdsmarkedsmodel.

Her skal ikke gives karakterer for, hvem der så har gjort det bedst af spidskandidaterne med de her seks temaer. Det må vælgerne bedømme. I medierne bliver vi tit klandret af politikerne – særlig EU-politikerne – for ikke at dække EU-stoffet ordentligt. Det kan heldigvis afvises, hvad angår dækningen af dette EP-valg. Den har været helt i top, og vi har fået seks gange normaldosis om EU. Her kan vi så sige, at både politikere og medier har gjort sig umage denne gang. Lad os håbe, at det kommer til at indvirke på valgdeltagelsen.

Det er snarere tiden efter valget, vi skal holde øje med. Når det nyvalgte Europa-Parlament kaster sig ind i vigtige budgetforhandlinger, forhandlinger om de næste mange års landbrugsstøtte og realiseringen af klima-aftalen på europæisk plan.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00