Vokseværk i EP: Parlamentets udvikling

HISTORIE: I 1952 var der blot 78 medlemmer af den forsamling, der senere skulle blive til Europa-Parlamentet. I dag er medlemstallet næsten det tidobbelte. Her får du en oversigt over udviklingen.

1952 

Medlemmer i alt: 78 

Danske medlemmer: 0 

Europa-Parlamentets forfader oprettes som parlamentarisk forsamling i det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Medlemmerne udvælges af medlemslandene. Parlamentet kaldes EKSF-forsamlingen og mødes i Strasbourg i Frankrig. Kun Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg er medlemmer. 

1958 

Medlemmer i alt: 142 

Danske medlemmer: 0 

Romtraktaten skaber det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF og senere EF). EKSF-forsamlingen skifter navn til den Europæiske Parlamentariske Forsamling, men allerede i 1962 skifter man navn til det mere mundrette Europa-Parlamentet. Det er fortsat parlamenterne, der udpeger medlemmerne, men fra nu af organiserer man sig politisk i stedet for efter nationalitet.

1973 

Medlemmer i alt: 198 

Danske medlemmer: 10 

Danmark bliver medlem af EF sammen med Storbritannien og Irland.  

1979 

Medlemmer i alt: 410 

Danske medlemmer: 16 

I 1976 beslutter medlemslandene at indføre direkte valg til Europa-Parlamentet, hvilket sker første gang i 1979. Et mandat går til Grønland. Samme år forkaster Europa-Parlamentet EU's budget for første gang. 

1981 

Medlemmer i alt: 434 

Danske medlemmer: 16 

EF udvides, da Grækenland bliver medlem. Dermed stiger mandattallet også. 

1986 

Medlemmer i alt: 518 

Danske medlemmer: 16 

EF udvides igen. Denne gang er det Spanien og Portugal, der bliver medlemmer. Samme år vedtages traktatændringer – kendt i Danmark som Fællesakten – der styrker Europa-Parlamentet betydeligt med den såkaldte samarbejdsprocedure ved at give mulighed for at komme med ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag. Fællesakten træder i kraft året efter. En ny bygning er blevet indviet i Bruxelles, da medlemmerne ønsker at være tættere på de øvrige institutioner: Rådet og Kommissionen. Dele af parlamentets arbejde foregår nu her.  

1993

Medlemmer i alt: 510 

Danske medlemmer: 16 

Maastricht-traktaten træder i kraft og gør EF til EU. Dette betyder bl.a., at Europa-Parlamentet skal godkende Kommissionens forslag ligesom Rådet i en ny fælles beslutningsprocedure og giver parlamentarikerne indflydelse på flere områder. Traktaten stadfæster desuden, at Parlamentet har ret til at arbejde i Bruxelles, men den officielle placering fortsat er Strasbourg, hvor 12 plenarforsamlinger skal afholdes hvert år. 

1994 

Medlemmer i alt: 567 

Danske medlemmer: 16 

Tysklands genforening betyder flere medlemmer af Europa-Parlamentet til Tyskland. 

1995

Medlemmer i alt: 626 

Danske medlemmer: 16 

EU udvides med Sverige, Finland og Østrig, og Europa-Parlamentet vokser igen. 

1999 

Medlemmer i alt: 626 

Danske medlemmer: 16 

For første gang benytter Europa-Parlamentet sin magt til at vælte Kommissionen under kommissionsformand Jacques Santer efter en korruptionsskandale. 

2004 

Medlemmer i alt: 732 

Danske medlemmer: 14 

EU udvides med ti nye lande, og for første gang er man nødt til at begrænse antallet af medlemmer pr. medlemsstat inkl. Danmark. De nye medlemmer er Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Litauen, Letland, Slovenien, Estland, Cypern og Malta. 

2007

Medlemmer i alt: 785 

Danske medlemmer: 14 

EU udvider med Rumænien og Bulgarien, og Europa-Parlamentet vokser midlertidigt. 

2009 

Medlemmer i alt: 736 

Danske medlemmer: 13 

Ved europaparlamentsvalget sættes antallet af medlemmer atter ned efter en beslutning under Nice-traktaten, hvilket betyder, at en lang række lande (inkl. Danmark) mister mandater. Samme år træder Lissabon-traktaten i kraft og giver Europa-Parlamentet beføjelser, der i vid udstrækning svarer til Rådets. Samme traktat sætter desuden antallet af medlemmer op med 18 mandater for at kompensere for Tysklands mandattal, som blev tilføjet i 2012. 

2012

Medlemmer i alt: 754 

Danske medlemmer: 13 

Lissabon-traktatens ikrafttræden gør, at antallet af medlemmer sættes op med 18 mandater for at kompensere for Tysklands mandattal. Dette sker i 2012.

2013 

Medlemmer i alt: 766 

Danske medlemmer: 13 

EU udvides igen, da Kroatien bliver medlem. Europa-Parlamentet vokser atter midlertidigt. 

2014 

Medlemmer i alt: 751 

Danske medlemmer: 13 

Europaparlamentsvalg. Efter en beslutning i begyndelsen af 2013 begrænses medlemstallet atter efter valget. Denne gang undgår Danmark at miste et mandat, mens Tyskland mister tre mandater, da den øvre spærregrænse for et land sænkes fra 99 til 96 mandater.

Venstre vil indføre permanent grænsekontrol

Venstre vil indføre permanent grænsekontrol

GRÆNSEKONTROL: Venstre vil reformere Schengen-samarbejdet og gøre kontrollen ved grænsen permanent. De vil samtidig investere 50 millioner kroner i ”ny teknologi”, som skal lette politiets arbejdsbyrde.